Tilmeld jer ultra:bit LIVE

Tilmeld jer årets digitale ultra:bit-læringsevent for 4., 5. og 6. klasser.

Se videoen: Sofie Østergaard og Thor fra NØRD præsenterer ultra:bit LIVE - Superdyr.

Elever i 4., 5. og 6. klasse er inviteret med, når DR til maj har premiere på det populære læringsevent ‘ultra:bit LIVE - Superdyr’ med vært Sofie Østergaard.

Læringseventet bliver streamet live, og klasserne deltager i eventet hjemme fra klasseværelset.

Klasserne dyster mod hinanden i sjove dueller med fokus på kodning, kreativitet og viden om dyr, der lever i Danmark, Grønland og på Færøerne.

Alle skoler, der er tilmeldt ultra:bit-indsatsen i Danmark, Grønland, Færøerne og Sydslesvig, kan gratis tilmelde klasser til eventet.

Tilmeld ultra:bit LIVE

Læringseventet foregår i uge 18 og 19 i maj 2022.

Se ledige tidspunkter, og tilmeld klasserne her:

Der er også mulighed for at deltage i generalprøven d. 27. april:

Undervisningsforløb

Læringseventet ’ultra:bit LIVE - Superdyr’ er kulminationen på et undervisningsforløb, hvor eleverne skaber deres egne unikke superdyr med teknologi og er med i konkurrencen om at vinde præmier til hele klassen.

Forløbet guider eleverne igennem en designproces. Der findes både et langt og et kort forløb til at skabe superdyr.

Indsend jeres superdyr til konkurrencen

Vi beder læreren indsende klassens superdyr til ultra:bit LIVE.

Afleveringsfristen er fredag d. 22. april 2022.

Vi glæder os til at se jeres superdyr!

Indsend jeres superdyr

I feltet ’BESKRIVELSE’ skal du skrive skolens navn, klasse og evt. gruppe. Husk, at du skal indhente tilladelser fra forældrene, før du deler video af dine elever. Tak!

  • Bemærk, at du kun kan uploade et foto eller en video ad gangen. Du skal derfor uploade foto og video af superdyret hver for sig. Husk, at notere skolens navn, klasse og evt. gruppe i feltet ’BESKRIVELSE’ hver gang.

  • Du må uploade alle de superdyr, som klassen har skabt.

Husk GDPR-samtykke

Når du afleverer videoer og foto til konkurrencen, skal du som lærer sikre dig, at DR må modtage videoer af dine elever. Det gør du ved at indhente tilladelser fra forældrene. Du kan finde blanketten HER.

Blanketten udfyldes og underskrives af forældrene. Sørg for at tilladelserne er indhentet, når du deler video og billeder med DR.

Kontakt

Spørgsmål? Kontakt ultra:bit LIVE på ultrabitlive@dr.dk.