Du efterlader dig data, når du bruger apps, gamer online og bevæger dig rundt digitalt på internettet.

Mange af vores hverdagsvaner foregår digitalt. Men ligesom det er vigtigt at have styr på sit fysiske liv, huske at låse døren og tage nøglerne med, så er det også vigtigt at have styr på det digitale liv. For hvad nu hvis noget tager styringen fra dig og dit digitale liv?

Det sker desværre rigtigt ofte, både for helt almindelige mennesker, for virksomheder og for offentlige institutioner. It-kriminelle har nemlig udviklet mange forskellige metoder til at overtage styringen og kræve penge for at give styringen tilbage.

Det handler videoerne og opgaverne om.

Opgave 1: Sådan kan dine data blive hacket

Se videoen fra Ultra, som ligger i toppen af denne artikel.

  • Nævn herefter tre ting, som man skal undgå, hvis man ikke vil hackes.

  • Se denne korte video om metoden keylogging.

  • Beskriv, hvad keylogging er.

  • Læs denne artikel om keylogging og diskutér, hvor alvorlig sagen er.

Opgave 2: Phishing

Se videoen fra Ultra og svar på spørgsmålene nedenunder videoen.

  • Tæl sammen, hvor mange forskellige ting hackerne fra Ultra har planlagt, for at få eleverne til at hoppe på fup-linket.

  • Hvad siger det om den slags fup, at så mange elever hopper på det?

Opgave 3: Social engineering

Der er altid kontakt mellem den kriminelle og ofret i den type fup, der kaldes ’social engineering’.

Kontakten kan være på chatten i Instagram, på e-mail eller ved at tale sammen i telefonen. I alle tre tilfælde udgiver den kriminelle sig for at være nogen, som ofret stoler på. Det kan være en ven eller en offentlig myndighed som for eksempel politiet.

Den kriminelle skaber så meget tillid, at ofret til sidst giver vigtige informationer til den kriminelle. Det kan være kodeord til sociale medier, kreditkortoplysninger eller billeder af kørekort eller sundhedskort.

Se videoen fra Ultra Nyt, hvor børn og unge fortæller om oplevelser på nettet, hvor de er blevet kontaktet:

Overvej dine egne digitale vaner:

  • Tjekker du link-adresser på telefonen, når de kommer ind på en sms eller i en chat?

  • Læser du betingelserne, når du bliver bedt om det?

  • Deler du dine kodeord med dine venner?

  • Har du godkendt venner på dine sociale medier, som du egentlig ikke kender?

  • Har du prøvet at blive snydt eller hacket? Hvilken følelse gav det dig?

  • Vil du sige, at du har gode eller dårlige vaner, når det kommer til at passe på dine data og dit digitale liv?

  • Ved du, hvem du skal gå til, hvis du oplever, at nogen prøver at snyde dig til at give dine personlige oplysninger?

4) Opdag fup på nettet

Nedenfor er et klip fra udsendelse 'Kriminelt: Mit liv som svindler'. Her forklarer "Lars" - der ikke vil stille op med eget navn - hvordan han snød folk til at købe billetter, mobiltelefoner eller leje lejligheder.

Tal med sidemanden om:

  • Hvordan gør "Lars" sine annoncer interessante for eventuelle købere?

  • Hvorfor hopper folk på "Lars'" fupannoncer - ifølge politibetjenten?

  • Hvad kan man gøre for at sikre, at svindlere som "Lars" ikke får lov til at oprette deres falske annoncer?

Det er vigtigt at lære, hvordan man spotter fup, for det findes i mange former.

Man kan få gode tips til, hvordan man spotter det på hjemmesiden Sikkerdigital.dk.

Tag også quizzen og test, hvor gode I er til at spotte fup på nettet.

Kodeopgave: Lav en krypteringssender med BBC micro:bit

KLIK HER og kom i gang med kodningen.

Genveje