Unge og grænser

Grænser på nettet

Vi deler personlige oplysninger om os selv på Facebook og sender private billeder på mobilen. Nettet har skubbet grænserne for, hvad der er privat og offentligt.

Privatliv

Børn og unge har ret til et privatliv ligesom alle andre, ifølge FN's Børnekonvention, og det gælder også på nettet.

Du kan selv beskytte dine personlige oplysninger på nettet via dine privatinstillinger på Facebook og ved at overveje, om det du deler, er noget alle må se.

Der findes også en række love, som skal beskytte privatlivet på nettet. Det er fx ulovligt at logge ind på en anden persons mail eller Facebookprofil, det der kaldes facerape.

Det er også ulovligt at tage billeder af andre i private situationer og lægge billederne på nettet eller sende dem til vennerne i en sms. Det kan være nøgenbilleder eller en sexvideo.

Digitale fodspor

Men som du kan se i klippet "Private sex-videoer kan ende på nettet", kan det stadig ske.

Det kan være meget krænkende og grænseoverskridende, hvis der pludselig ligger et billede på nettet, som kun veninden eller kæresten skulle have set. Derfor er det vigtigt, at tænke sig godt om, når man deler tanker, billeder eller videoer på nettet og mobilen.

De digitale fodspor vi sætter, kan også få konsekvenser senere i livet, som du kan se i klippet "Facebook på skoleskemaet", fx når man skal søge job.

Gode råd om billeder på nettet:

- Tænk grundigt over, hvilke billeder du lægger på nettet.

- Spørg dine venner, om det er ok, at du lægger billeder op fra bestemte arrangementer.

- Opdater dine privatlivsindstillinger, så det kun er nogle bestemte, der kan se dine billeder.

- Læg ikke afslørende og pinlige billeder på nettet. Hverken af dig selv eller andre.

- Husk, at når først billederne er på nettet, kan alle kopiere dem og bruge dem til lige det de vil.

Kilde: Sikkerchat.dk

Læs mere om privatliv og adfærd på nettet på sikkerchat.dk

Læs mere om Børnekonventionen på menneskeret.dk