2 sider af samme sag - Nikolajs version

Alle kan ind imellem føle sig usynlig og ensom. Så er der brug for at have gode kammerater omkring sig.

Hent som PDF

Det føles som om, jeg er inde i en boble og ingen forstår mig. Som om alle rotter sig sammen mod mig og jeg ingen venner har.

Sådan beskriver Nikolaj sin oplevelse af ensomhed i filmen her.

Her skal I arbejde med at sætte ord på det at føle sig usynlig og ensom og sammen finde frem til nogle gode råd for at undgå, at klassekammerater føler sig uden for fællesskabet.

Film og spørgsmål

Se filmen: ”2 sider af samme sag – Nikolajs version” sammen med din klasse. Herefter kan klassen tale om nedenstående spørgsmål.

Spørgsmål til ”2 sider af samme sag – Nikolajs version”

  • Hvad tænker du umiddelbart om filmen?

  • Beskriv hvordan Nikolaj har det?

  • Hvad sker der mellem Nikolaj og Joakim?

  • Giv et godt råd til Nikolaj. Hvad skal han gøre i situationen?

Spørgsmål om ensomhed

  • Hvad er forskellen på at være alene og at være ensom?

  • Hvordan føles det at være ensom?

  • Hvem kan være ensom?

  • Hvorfor bliver man ensom?

  • Kan man se på en person, at han eller hun er ensom? Og hvordan?

  • Er der nogen mennesker, der selv vælger at være ensomme?

  • Tror I, at ensomhed er farligt for ens sundhed?

  • Kan man føle sig ensom, selvom man er sammen med andre?

  • Kan man være ven med nogen, man ikke har mødt?

  • Kan man være ensom, selvom man har 400 følgere på sociale medier?

Løsningsorienterede spørgsmål

  • Hvad kan du selv gøre, hvis du føler dig ensom?

  • Hvordan kan du hjælpe, hvis en klassekammerat føler sig ensom?

  • Hvordan kan du være med til at undgå, at andre føler sig ensomme i de fællesskaber, du selv er en del af?

Kreativ opgave – Postkort med gode råd

Du skal designe dit eget postkort. Din lærer har nogle materialer, du kan bruge til det. Mens du laver dit postkort, kan du tænke over et godt råd til, hvordan man kan slippe af med følelsen af at være ensom.

Du skriver dit gode råd på bagsiden af postkort. Når alle har lavet et postkort, skal I præsentere dem og jeres gode råd for klassen. Til slut kan I hænge alle postkortene op på en snor i klassen eller på skolen.

PS: Du kan designe et ekstra postkort, som du kan skrive og sende til en person, som du ikke har været i kontakt med længe, og som du tror bliver super glad for at få en hilsen.

Rollespil

Din lærer inddeler jer i grupper, som skal lave et lille rollespil sammen. I skal blive enige om en historie, som handler om en person, der ligesom Nikolaj i filmen føler sig usynlig, alene og uden venner

Jeres gruppe bestemmer selv, om I laver en slutning på historien, eller om I lader slutningen være åben, så jeres klassekammerater kan give deres bud på, hvad de synes, ville være en god slutning.

I kan også lave jeres rollespil uden at tale, men kun bruge mimik til at vise stemninger og følelser. Til sidst viser alle grupper deres rollespil for hinanden i klassen.

Dilemma

Din lærer forklarer reglerne og inddeler jer i grupper. I læser et brev skrevet til Børnebrevkassen, og så skal du tænke over, hvad du vil gøre for at hjælpe. Dernæst skal din gruppe tale sammen om det og skrive jeres tanker ned.

Det er vigtigt, at du er opmærksom på:

  • At alle får taletid

  • At lytte til, hvad de andre siger og ikke afbryde

  • At der kan være mange forskellige løsninger på et problem

  • At I taler ordentligt sammen

Dilemma 1:

Dilemma 2:

Dilemma 3:

Dilemma 4:

Dilemma 5:

Kreativ opgave – collage af ensomhed

Du skal sammen med nogle klassekammerater lave en collage, som viser ensomhed. Til collagen kan I bruge fotografier, udklip fra magasiner og aviser, papir og karton, stofrester, glimmer, bånd og perler, maling, tusch m.m.

Til slut skal I vise jeres collage frem i klassen og fortælle lidt om, hvad I har lavet. I kan udstille værkerne på skolen og måske invitere andre klasser og jeres forældrene til fernisering.