Del 1: Hvad er en god gerning?

De voksne taler tit om gode gerninger, men hvad er det egentlig, og hvordan kan I lave en?

1

Se gode gerninger fra UltraNyt og Ultra Ægte

Nu skal I undersøge, hvad en god gerning er, og hvordan I kan lave en.

I skal se alle videoerne og tale om, hvilke gode gerninger børnene fra ’Ultra Nyt’ og ’Ultra Ægte’ laver.

Spørgsmål:

  • Hvilke gode gerninger laver børnene i indslagene?

  • Hvad synes du om de gode gerninger, som børnene laver? Er de gode eller dårlige? Hvorfor/hvorfor ikke?

  • Hvorfor tror du, at det er godt at hjælpe andre eller gøre andre glade?

  • Hvad, synes du, det er rart at få hjælp til?

  • Hvad ville gøre dig glad?

2

Find på gode gerninger

Nu skal I se på nogle situationer og tale om, hvordan I kan hjælpe personerne eller stederne ved at lave en god gerning. Klik dig igennem billederne, og skriv og tegn alle jeres idéer ned.

Idéerne må gerne være vilde, fantasifulde og sjove!

  • Kan I finde på en god gerning, som man kan lave til en ven? ( © (c) Colourbox) (Foto: lev dolgachov © lev dolgachov)
  • I kan også prøve at lave en god gerning for jeres forældre. Har I en god idé til, hvordan I kan hjælpe jeres forældre eller gøre dem glade? (© (c) Colourbox) (Foto: Monkey Business Images)
  • Har I en idé til noget, der kunne hjælpe jeres bedsteforældre eller gøre dem glade? (Foto: Monkey Business Images © (c) Colourbox) (Foto: Monkey Business Images)
  • Naturen er også et godt sted at lave gode gerninger - Har I en idé til, hvilke gode gerninger I kan lave i naturen? (© (c) Colourbox) (© Animaflora Picsstock)
  • Hvad tror I en god gerning ville være til jeres lærer eller pædagog? (© (c) Colourbox) (Foto: Monkey Business Images)
  • Hvad kunne en god gerning være i jeres klasse eller på jeres skole? (© (c) Colourbox) (Foto: Kzenon © (c) Kzenon)
1 / 6

Hæng alle klassens idéer op på en væg i klassen.

Kig på idéerne og tal om dem:

  • Hvilke slags gode gerninger har I fundet på?

  • Hvilke af de gode gerninger kan udføres i klassen?

  • Hvilke af de gode gerninger kan udføres derhjemme?