Prævention: Fra afholdenhed til 'på med dutten'

Se hvordan man har snakket om prævention i samfundet fra 1960'erne til i dag.

I de sidste mange årtier har seksualoplysning og -undervisning handlet om, hvordan man undgår uønsket graviditet - og hvordan man undgår at blive smittet med sexsygdomme som aids og klamydia.

I 60'erne var

prævention
ikke noget, unge fik ret meget at vide om, og sex før ægteskab blev dømt hårdt som dårlig moral.

I 80'ernes paniske angst for aids satte staten gang i store

kampagner
, som med glimt i øjet mindede unge om at huske kondomet, når de havde sex. Og i dag undervises der stadig i
prævention
- men nu også i, hvordan man får børn.

Se herunder, hvordan staten og

medierne
har behandlet
prævention
siden 60'erne.

1960'erne: Afholdenhed og ingen sex før ægteskab

I starten af 1960'erne snakkede man ikke meget med unge om

prævention
, hverken i skolerne eller på tv.

Og hvis man endelig gjorde, så var det ofte for at løfte pegefingeren og råde til god moral - det vil sige ingen sex før ægteskabet, og absolut ingen abort.

Det var nemlig ulovligt, med mindre graviditeten var til fare for helbredet, eller man var fysisk eller psykisk syg.

Der er en metode til at undgå at blive gravid, fortæller kvinden de unge piger i klippet herunder: At lade være med at give efter for hans ønsker.

Men i 1964 vakte Danmarks Radios Skole-TV opstandelse hos moralens vogtere, da overlæge Henrik Hoffmeyer sendte programmet 'Du og det andet køn'. Han fortæller nemlig om

prævention
.

1966: Nye muligheder for kvinder: P-pillen

I 1966 fik kvinder for første gang større bestemmelse over hvor mange graviditeter, de ønskede, og hvornår: p-pillen fik Sundhedsstyrelsens velsignelse.

Danmarks Radio havde den svære opgave at forklare, hvordan den nye p-pille virker - se klippet her fra 1968, hvor der både bliver brugt tegninger og rotter:

I 1970 tog mere end 200.000 danske kvinder p-piller.

1970'erne: Lovlig abort og seksualundervisning i skolerne

Ungdomsoprøret i slutningen af 60'erne gjorde fri sex til et slagord op igennem 70'erne, hvor det

moralske
greb om danskernes sex-liv løsnedes mere og mere. Blandt andet under indflydelse af hippie-kulturen og dens slogan: 'Make love, not war'.

Og da man indførte

obligatorisk
seksualundervisning i skolerne i 1971, blev snak om sex og graviditet mere åbent:

I 1973 kom loven om fri abort, som betød, at alle kunne få abort - ikke kun kvinder, som var enten syge eller for unge eller for gamle til at få børn.

1980'erne: Aids-frygt og store kondom-kampagner

I starten af 1980'erne skabte en ny, forfærdelig sygdom paniske tilstande hos både den almene dansker, politikere og læger: aids.

Sundhedsstyrelsen
lavede store oplysningskampagner til den brede befolkning om, hvordan man skulle beskytte sig mod aids.

Og nu var der ikke længere fokus på moral og fortielse som i 60'erne. I stedet ville

Sundhedsstyrelsen
bruge humor og et direkte sprog.

Lone de Neergaard, overlæge i

Sundhedsstyrelsen
, fortalte i et DR-indslag om kampagnen 'Tænk dig om' i 1988:

- Vi tror ikke vi kan ændre folks vaner ved at skræmme. Så vi har valgt at lade kampagnen være livs-orienteret.

Store stjerner, både musikere, skuespillere og sportsstjerner var med i kampagnen, som Danmarks Radio og

Sundhedsstyrelsen
lavede sammen.

For eksempel var radio- og

tv-værten
Kim Schumacher og musikeren Thomas Helmig med. Schumacher fortæller i klippet herunder, at det skal være sjovt at gå i seng med hinanden - men ikke "død-skægt":

Musikerne Anne Linnet og Sanne Salomonsen lavede singlen 'Den jeg elsker' til kampagnen, og de lægger også vægt på ikke at skræmme folk til at bruge kondom.

1990'erne: Fortsat kamp mod aids

I 90'erne var truslen fra

AIDS
stadig så stor, at regeringen i 1994 strammede straffeloven, så hiv- og aids-smittede kunne få op til fire års fængsel for at dyrke sex uden kondom.

Kampagnen "Aldrig mere uden" fra

Sundhedsstyrelsen
fortalte unge, at kun med kondom kan man undgå hiv-smitte - for:

- Et samleje er nok til at blive smittet. Du kender din partner, men du kender ikke dem, din partner har været i seng med, sagde den alvorlige stemme i kampagnefilmen fra 1994.

00'erne: Humor, latter - og klamydia

I 2004 er det igen humor, som er

kampagnernes
virkemidler. Landskampagnen "Humor mod
AIDS
" bruger røde næser, latterkursus og afrikansk dans.

Her fortæller Ida Westergaard fra

AIDS
-Fondet hvorfor.
AIDS
-Fondet står bag kampagnen sammen med Folkekirkens
Nødhjælp
og IBIS.

I 2005 lavede

Sundhedsstyrelsen
kampagnen "Undgå klamydia" efter et rekordstort antal
indberetninger
af klamydia-infektioner i 2004: knapt 22.000 tilfælde ifølge Statens Serum Institut.

Kampagnen så sådan ud:

2010'erne: Elever skal også lære at få børn

I dag skal vi stadig huske kondomet, og der skal stadig oplyses om hiv og hvordan det smitter.

Eller rettere ikke smitter, for på trods af, at sygdommen har været i landet i 30 år, tror halvdelen af danskerne stadig, at hiv smitter med et kys, ifølge Aids-fondet.

I kampagnen "Kys fordomme om hiv farvel" er stilen løs - vi kommer med "bag kameraet" sammen med kendisserne:

Men efter årevis med seksualundervisning om

prævention
og sexsygdomme, skal skolerne nu også undervise elever i, hvordan man får børn.

Det meldte meldte foreningen Sex og Samfund ud i oktober 2014. Foreningen leverer undervisningsmateriale til landets skoler.

Bjarne B. Christensen Christensen, generalsekretær i Sex og samfund, fortæller i TV Avis-indslaget herunder sammen med Søren Ziebe, som er klinikchef på Fertilitetsklinikken,

Rigshospitalet
.

Facebook
Twitter