A

Afstemning: Før et lovforslag kan blive til en lov, skal der være flertal for det blandt folketingsmedlemmer. Hvis der er flere ja- end nejstemmer, er lovforslaget vedtaget. Hvis der er færre, er det forkastet.
Men det er også et krav, at over halvdelen af de 179 folketingsmedlemmer deltager i afstemningen. Derfor lyder der en klokke over hele Christiansborg, når der er afstemning i Folketingssalen.
Hvis færre end 90 folketingsmedlemmer når ned i salen og stemmer - så kan et lovforslag ikke vedtages. Læs om lovforslag.

Anders Fogh Rasmussens regering I: Periode: 27. november 2001 - 18. februar 2005
Regeringsparti(er): Venstre og Det Konservative Folkeparti
Statsminister: Anders Fogh Rasmussen (V)

Anders Fogh Rasmussen regering II: Periode: 18. februar 2005 - 5. april 2009
Regeringsparti(er): Venstre og Det Konservative Folkeparti.
Statsminister Anders Fogh Rasmussen (V)

Anker Jørgensens regering I: Periode: oktober 1972 - december 1973
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet
Statsminister: Anker Jørgensen (S)

Anker Jørgensens regering II: Periode: februar 1975 - august 1978
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet
Statsminister: Anker Jørgensen (S)

Anker Jørgensens regering III: Periode: august 1978 - oktober 1979
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet og Venstre
Statsminister: Anker Jørgensen

Anker Jørgensens regering IV: Periode: oktober 1979 - december 1981
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet
Statsminister: Anker Jørgensen (S)

Anker Jørgensens regering V: Periode: december 1981 - september 1982
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet
Statsminister: Anker Jørgensen (S)

Arbejdsgruppe: Når en minister mener, der er et problem i samfundet, kan han eller hun nedsætte en arbejdsgruppe eller en kommission, der skal undersøge, hvad der kan gøres ved problemet.

B

Baunsgaards regering: Periode: februar 1968 - oktober 1971
Regeringsparti(er): Det Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Venstre)
Statsminister: Hilmar Baunsgaard (R)

Beslutningsforslag: Er en slags 'mini-lovforslag', men har sjældent så stor betydning.
Folketingets medlemmer kan stille et beslutningsforslag, hvis ikke man har den nødvendige kapacitet til at udarbejde et helt lovforslag, og det sker - især for de mindre partier.

Ofte er beslutningsforslag 'henstillinger til regeringen om at udarbejde og fremsætte et lovforslag' på et bestemt område. Hvis beslutningsforslaget vedtages, pålægger Folketinget altså regeringen af sætte sit store ministerielle maskineri i gang med at lave et regulært lovforslag på området.

Et beslutningsforslag kan også fremsættes af regeringen, hvis det f.eks. drejer sig ratificeringen (altså Folketingets formelle godkendelse) af en international traktat fremsat af FN, EU eller noget lignende.

Behandlingen af et beslutningsforslag ligner meget den, et lovforslag får. Der er dog en forskel. Mens et lovforslag behandles tre gange i Folketingssalen, kommer beslutningsforslag kun til behandling to gange i salen. Desuden er der kun to behandlinger i udvalgene mellem 1. og 2. behandlingen.

Læs om Lovforslag, Folketingsbehandling

Bestyrelse: En bestyrelse er valgt af en forenings generalforsamling - fx en partiforening - til at tage sig af daglige, praktiske gøremål i forbindelse med foreningen.
En bestyrelse kan variere i størrelse - men som regel består den af en formand, en kasserer, en sekretær, en næstformand og en række menige bestyrelsesmedlemmer.

Læs om Forening

Betænkning: Når et udvalg har arbejdet med et lovforslag mellem 1. og 2. folketingsbehandling, så bliver der skrevet en slags rapport om udvalgets arbejde og konklusioner, og om de forskellige holdninger udvalgsmedlemmerne har. Det kaldes en betænkning.

Læs om Lovforslag, Tillægsbetænkning, Udvalg

C

D

Deltagelsesdemokrati: Hvis borgerne inddrages direkte i de beslutninger, der vedrører dem, er det et udtryk for deltagelsesdemokrati. Brugerrepræsentationer i offentlige institutioner kan være et udtryk for deltagelsesdemokrati - det kan flere folkeafstemninger også.

Læs om Demokrati

Demokrati: Ordet demokrati betyder folkestyre. Det stammer fra græsk (demos=folk, krati=hersker). Der findes forskellige former for demokrati.
I Danmark har vi repræsentativt demokrati. Det betyder, at folket vælger nogle mennesker til at repræsentere deres holdninger i det danske parlament - Folketinget.

Læs om Folkestyre, Deltagelsesdemokrati, Direkte demokrati, Repræsentativt demokrati, Socialt demokrati, Økonomisk demokrati

Deputation: Er betegnelsen for en gruppe personer der møder op i Folketingets udvalg.
Grupper i samfundet eller borgere, der har kommentarer til et lovforslag, kan nemlig skrive til Folketingets udvalg og fremlægge deres synspunkter. Foreninger eller borgere kan også bede om at få lov til at deltage i et udvalgsmøde og fremlægge synspunkterne personligt.
Henvendelserne fra borgere indgår i udvalgets vurdering af lovforslaget.

Læs om Lovforslag, Udvalg, Udvalgsbehandling

Direkte demokrati: Når folket styrer direkte, fx ved folkeafstemninger bliver det kaldt direkte demokrati.

Læs om Demokrati

Dronningerunde: Der bliver indkaldt til en dronningerunde, hvis regeringen har mistet sit flertal i Folketinget eller hvis der efter et valg ikke er noget klart flertal for en statsministerkandidat .Dronningerunden foregår ved, at partierne efter tur sender en repræsentanter til Amalienborg med deres råd om, hvem der skal være statsminister eller lede forhandlingerne om at danne en ny regering. På baggrund af partiernes råd udpeger dronningen enten en forhandlingsleder, en såkaldt kongelig undersøger, eller hun kan pege direkte på en partileder, som får til opgave at forsøge at danne en ny regering med sig selv som statsminister - en designeret statsminister kaldes det.

E

Erik Eriksens regering: Periode: oktober 1950 til september 1953
Regeringsparti(er): Venstre og Det Konservative Folkeparti
Statsminister: Erik Eriksen (V)

Et-parti-regering: En et-parti-regering består selvfølgelig - som navnet siger - kun af et parti. Denne regeringstype må skaffe sig tilslutning fra sag til sag, hvis den ikke har faste samarbejdspartnere blandt de øvrige partier.
Det gør livet usikkert for en et-parti-regering, omvendt kan det gøre den politiske debat mere åben, hvis regeringen ikke har flertal for sin politik.
Vi har ikke haft en et-parti-regering i Danmark siden 1982

Læs om Regering, Anker Jørgensens regering V

Folkestyre: Folkestyre er det danske udtryk for det græske ord demokrati (demos=folk, krati=hersker). Folkestyre er når folket styrer, enten ved at vælge repræsentanter eller ved afstemninger.

Læs om Demokrati

Folketingsbehandling: Et lovforslag skal ifølge Grundloven behandles tre gange i folketingssalen. Det kaldes 1., 2. og 3. behandling.
Behandling betyder her det samme som diskussion eller debat.
Under hver behandling kan folketingsmedlemmerne stille spørgsmål til den, der er ansvarlig for lovforslaget, ligesom de kan forsvare eller kritisere lovforslaget.

Under 1. behandlingen af et lovforslag diskuteres de store træk.
Efter 1. behandling sendes forslaget til udvalgsbehandling.

Under 2. behandling diskuteres udvalgets vurdering og eventuelle ændringsforslag. Der kan stemmes om ændringsforslag.

Mellem 2. og 3. behandling kommer lovforslaget ofte en tur forbi udvalget igen.

Dvs. udvalgets arbejde kan have bragt nye synspunkter frem i lyset - de diskuteres under 3. behandlingen.
Til sidst stemmer Folketinget om forslaget. Hvis der er flertal bliver det vedtaget.

Læs om Lovforslag, Udvalg, Ændringsforslag

Forening: Ifølge grundlovens § 78 har alle ret til at lave en forening. I Danmark findes der et utal af foreninger lige fra partiforeninger til idrætsforeninger. De er alle bygget op omkring den samme skabelon.

Læs om Bestyrelse, Vedtægt, Generalforsamling, Grundloven

Forholdstalsvalgmåde: Når andelen af stemmer afgivet ved et valg
svarer til andelen af folketingsmedlemmer, kaldes det forholdstalsvalgmåde.

Generalforsamling: En generalforsamling er en forenings øverste myndighed. Her deltager alle medlemmer af foreningen.

Læs om Forening

Genfremsættelse: Hvis et lovforslag er blevet forkastet, kan forslagsstilleren vælge at fremsætte det igen, typisk når et nyt folketingsår begynder i oktober. Det kaldes en genfremsættelse.

Læs om Lovforslag

Grundloven: Danmarks Riges Grundlov består af 89 paragraffer, der er samlet i en slags 'overlov', der er grundlaget for det danske retssystem og folkestyre. Den blev nedskrevet i 1849, og er efterfølgende kun blevet justeret få gange, da den er meget svær at ændre. Seneste justering var i 1953.

En grundlovsændring kræver først et flertal i Folketinget. Derefter skal der udskrives valg, og det nye Folketing skal igen vedtage ændringen. Derefter skal mindst 40 procent af vælgerne stemme for grundlovsændringen ved en folkeafstemning.

Læs Grundloven

H

Hans Hedtofts regering II: Periode: september 1953 - februar 1955
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet
Statsminister: Hans Hedtoft (H. C. Hansen) (S)

H.C. Hansens regering I: Periode: februar 1955 - maj 1957
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet
Statsminister: H. C. Hansen (S)

H.C. Hansens regering II: Periode: maj 1957 - februar 1960
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund
Statsminister: H. C. Hansen (S)

Høring: Mens et ministerium arbejder på et lovforslag, bliver forslaget ofte sendt i høring. Dvs. at forslaget sendes ud til en række forskellige interesseorganisationer, som arbejder med området. De svar, ministeriet modtager fra organisationerne, kaldes høringssvar. De bliver taget med i betragtning, inden lovforslaget skrives endeligt færdigt.

En høring er også et møde i et folketingsudvalg, hvor eksperter bliver inviteret med på råd. Det kan fx. være mellem 1. og 2. behandling af et lovforslag.
Den slags høringer er som regel offentlige, så kan interesserede møde op og følge udvalgets arbejde.

Læs om Lovforslag, Udvalg

I

K

Kampmanns regering I: Periode: februar 1960 - november 1960
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Danmarks Retsforbund
Statsminister: Viggo Kampmann (S)

Kampmanns regering II: Periode: november 1960 - september 1962
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
Statsminister: Viggo Kampmann (S)

Koalitionsregering: En regering, der består af flere partier, kaldes en koalitionsregering. Alle regeringer siden 1982 har været koalitionsregeringer.

Læs om Regering

Kommission: Når en minister mener, der er et problem i samfundet, kan han eller hun nedsætte en kommission eller en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvad der kan gøres ved problemet.

Læs om Arbejdsgruppe

Konstitutionelt monarki: I Danmark har vi konstitutionelt monarki. Det er en styreform, hvor regentens magt er begrænset gennem forfatningen og hvor den udøvende magt ligger hos regeringen.
Ofte opstår et konstitutionelt monarki som en overgang mellem det rene monarki, hvor regenten har alt magt og en demokratisk styreform. Selvom man i Danmark formelt er et konstitutionelt monarki, så har vi reelt parlamentarisme, da regenten ikke længere har nogen magt.

Krags regering I: Periode: september 1962 - september 1964
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
Statsminister: Jens Otto Krag (S)

Krags regering II: Periode: september 1964 - februar 1968
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet
Statsminister: Jens Otto Krag (S)

Krags regering III: Periode: oktober 1971 - oktober 1972
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet
Statsminister: Jens Otto Krag (S)

L

Lars Løkke Rasmussens regering: Periode: 5. april 2009 -
Regeringsparti(er): Venstre og Det Konservative Folkeparti
Statsminister: Lars Løkke Rasmussen (V)

Lovforslag: Et forslag til en ny lov. Alle 179 folketingsmedlemmer kan fremsætte et lovforslag, men de fleste lovforslag kommer fra regeringen.

Læs også om: Afstemning, Genfremsættelse, Betænkning, Udvalg, Betænkning, Høring, Folketingsbehandling, Ændringsforslag

M

Magtens tredeling: Magtens tredeling skal forhindre, at statens institutioner misbruger magt. Det sker ved, at magten bliver opsplittet i tre grupper. Den lovgivende magt (Folketinget), den udøvende magt (regeringen) og den dømmende magt (domstolene).

Medlemmer: Folketinget består af 179 personer. De kaldes folketingsmedlemmer. Det forkortes MF = Medlem af Folketinget. 175 folketingsmedlemmer er valgt i Danmark. To er
valgt på Færøerne, og to er valgt i Grønland.

Se listen over Folketingets medlemmer på Folketingets hjemmeside

Mindretalsregering: En mindretalsregering har ikke noget flertal i Folketinget. Langt de fleste danske regeringer efter 1900 har været mindretalsregeringer.

Læs om Regering

Mistillidsvotum: Når et flertal i Folketinget udtrykker mistillid til regeringen, kaldes det et mistillidsvotum.

N

Nyrup Rasmussens regering I: Periode: januar 1993 - september 1994
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne, Det Radikale Venstre og Kristeligt Folkeparti.
Statsminister: Poul Nyrup Rasmussen (S)

Nyrup Rasmussens regering II: Periode: september 1994 - december 1996
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet, Centrum-Demokraterne og Det Radikale Venstre
Statsminister: Poul Nyrup Rasmussen (S)

Nyrup Rasmussens regering III: Periode: december 1996 - marts 1998
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
Statsminister: Poul Nyrup Rasmussen (S)

Nyrup Rasmussens regering IV: Periode: marts 1998 - november 2001
Regeringsparti(er): Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre
Statsminister: Poul Nyrup Rasmussen (S).

O

Opstillingsformer til folketingsvalg: Når der er folketingsvalg, har partierne forskellige metoder, de kan bruge til fordele borgernes stemmer mellem partiets kandidater. Med andre ord bestemmer opstillingsformen, hvilke kandidater der har størst chance for i sidste ende at komme ind i parlamentet.

Læs om Sideordnet opstilling

P

Parlamentarisk immunitet: Alle folketingsmedlemmer har parlamentarisk immunitet i Danmark. Det betyder, at de ikke kan blive tiltalt retsforfulgt eller fængslet før Folketinget ved en afstemning har ophævet immuniteten. Det vil dog normalt være en formalitet og ske, så snart politiet anmoder om det. Den parlamentariske immunitet er indført for at sikre medlemmer af Folketinget mod politiske begrundet forfølgelse, for eksempel fra regeringens side. Den er sikret gennem grundloven.

Parlamentarisme: Det princip der bestemmer, at en regering ikke kan blive siddende, hvis et flertal i Folketinget er imod den og for eksempel vedtager et mistillidsvotum, kaldes parlamentarisme.

Læs om Parlamentarisme

Poul Hartlings regering: Periode: december 1973 - februar 1975
Regeringsparti(er): Venstre
Statsminister: Poul Hartling (V)

Poul Schlüters regering I: Periode: september 1982 - september 1987
Regeringsparti(er): Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti
Statsminister: Poul Schlüter (K)

Poul Schlüters regering II: Periode: september 1987 - juni 1988
Regeringsparti(er): Det Konservative Folkeparti, Venstre, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti
Statsminister: Poul Schlüter (K)

Poul Schlüters regering III: Periode: juni 1988 - december 1990
Regeringsparti(er): Det Konservative Folkeparti, Venstre og Det Radikale Venstre
Statsminister: Poul Schlüter (K)

Poul Schlüters regering IV: Periode: december 1990 - januar 1993
Regeringsparti(er): Det Konservative Folkeparti og Venstre
Statsminister: Poul Schlüter (K)

Q

R

Regering: Den udøvende magt i Danmark er regeringen. Se også Magtens tredeling. Det er regeringens opgave at regere landet efter de love, som Folketinget har vedtaget.
Det er statsministeren, der leder regeringen, som består af ca. 20 ministre.

Regeringen skal ikke godkendes af Folketinget. Til gengæld må den ikke have et flertal i Folketinget imod sig. Det kaldes parlamentarisme. Der findes forskellige regeringstyper.

Læs om Samlingsregering, Mindretalsregering, Koalitionsregering

Regeringsgrundlag: Når en ny regering træder sammen bliver der lavet et regeringsgrundlag. Det er en rapport, der fortæller offentligheden om, hvilke visioner og mål den nye regering har - og de overordnede træk for, hvordan den har tænkt sig at gennemføre dem.

Læs også om Regering

Repræsentativt demokrati: Indirekte demokrati og repræsentativt demokrati er det samme. Det betyder, at vælgerne bestemmer via valgte repræsentanter. I Danmark har vi repræsentativt demokrati.

Læs om Demokrati

S

Samlingsregering: Det er i krisetider samlingsregeringerne opstår. I Danmark regerede den sidste samlingsregering fra 1940 til 1943, og bestod af de fleste partier i parlamentet.

Læs om Regering

Samråd: Hvis et folketingsudvalg beder en minister om at møde frem til udvalgsmødet og besvare nogle spørgsmål personligt, siger man, at ministeren besvarer spørgsmål i samråd.

Læs om Lovforslag, Udvalg

Sideordnet opstilling: Partistemmer fordeles til kandidatnavne i forhold til det antal personlige stemmer, kandidaterne har fået. Flest personlige stemmer = flest partistemmer.

Læs om Opstillingsformer til folketingsvalg

Socialt demokrati: Når borgernes rettigheder udvides fra det politiske til det sociale område, kaldes det socialt demokrati. Den danske velfærdstanke er det udtryk for socialt demokrati, hvor borgerne har ret til social tryghed, uddannelse og sundhed.

Læs om Demokrati

Systemskiftet: Systemskiftet i 1901 medførte, at en regering ikke længere kunne sidde på magten, hvis den havde et flertal imod sig. Først her blev parlamentarismen indført i Danmark og demokratiet som vi kender det i dag tog sin begyndelse.

T

Tillægsbetænkning: Hvis et lovforslag sendes i udvalg mellem 2. og 3. folketingsbehandling, bliver der skrevet en tillægsbetænkning - altså et tillæg til den betænkning, der blev skrevet, om det arbejde udvalget lavede mellem 1. og 2. behandling.

Læs om Lovforslag, Betænkning, Udvalgsbehandling

U

Udvalg: Folketinget har 24 faste udvalg med hvert sit arbejdsområde. Alle har - med en enkelt undtagelse 17 medlemmer.

Det er kun folketingsmedlemmer, der er medlemmer af udvalgene.
Udvalgenes arbejdsområde svarer stort set til ministeriernes arbejdsområder: Socialudvalget svarer til Socialministeriet, Finansudvalget svare til Finansministeriet etc.

Udvalgene kaldes også Folketingets værksteder. Det er blandt andet her lovforslag bliver behandlet mellem Folketingsbehandlingerne.

Udvalgene kan stille spørgsmål til ministrene, modtage deputationer eller afholde høringer om en konkret problemstilling.

Læs om Lovforslag, Udvalgsbehandling, Deputation, Høring

U

Udvalgsbehandling: Det arbejde der foregår med et lovforslag i et af Folketingets faste udvalg.

Læs om Udvalg, Lovforslag

V

Vedtægt: For at en forening er en formel forening skal der vedtages nogle vedtægter - altså regler for foreningen.

Når vedtægterne i en forening er vedtaget, er det foreningens lov. Foreningens medlemmer bestemmer selv, hvilke vedtægter de vil have, men der findes nogle standardvedtægter, der er en god idé at følge.

Læs om Forening

W

X

Y

Z

Æ

Ændringsforslag: Er betegnelsen for forslag til ændringer af et allerede fremsat lovforslag. Ændringsforslagene kommer enten fra det udvalg, der har behandlet lovforslaget, eller fra andre partier og medlemmer i Folketinget.

Hvis et ændringsforslag vedtages af Folketinget, skal det skrives ind i lovforslaget. Der stemmes om ændringsforslag ved 2. og 3. behandling af et lovforslag i Folketingssalen.

Læs om Lovforslag, Folketingsbehandling, Udvalg

Ø

Økonomisk demokrati: Denne demokratiform handler om ejendomsretten til produktionsmidlerne. Hvis arbejdstagerne får indflydelse på deres arbejdsplads, for eksempel gennem medeje eller økonomisk overskudsdeling, kaldes det økonomisk demokrati.

Læs om Demokrati

Å

Åbningstale: Når Folketinget træder sammen efter sommerferien den første tirsdag i oktober, holder statsministeren en åbningstale. Heri fremlægger han, hvilke love regeringen vil forsøge at få gennemført i det kommende folketingsår.