Hvad skal vi lege? Og hvem bestemmer legens regler? Det kan være svært at finde ud af, når man går i børnehave, men det får storbørnsgruppen hjælp til i dette forløb. Her lærer børnene om demokratiske fællesskaber gennem lege og turtagningsøvelser, hvor de skal sammen finde på den bedste leg. Afslut forløbet ved at sende en beskrivelse af børnehavens bedste leg til uland22@dr.dk, så DR kan videredele alle de gode idéer til lege. Forløbet er en del af u-landskalenderen 2022, der sætter fokus på Tunesien og demokrati med afsæt i DR Ramasjang-serien ’Jagten på regnbuens guld’ med Motor Mille og Hr. Skæg.