DR Spire: Undersøg pindsvin i børnehaven

I år skal Ramasjang redde pindsvinene, og I kan blive ægte "RamasjangReddere"ude i jeres børnehave

Brug årets Ramasjang Redder - satsning til at gøre din børnegruppe mere nysgerrige på naturen omkring dem, samtidig med at I undersøger levevilkår for pindsvin i jeres nærmiljø.

Formålet med "Ramasjang Redder Pindsvinene" er at gøre børnene opmærksomme på, at de kan gøre en forskel og hjælpe naturen, samtidig med at de bliver nysgerrige på danske pindsvin, hvordan de bor, og hvordan børnene kan hjælpe dem.

I DR Spires materiale til "Ramasjang Redder Pindsvinene" kan I gennem videoer, scienceaktiviteter, kreative opgaver og lege lære, hvad et pindsvin er, hvordan årstiderne påvirker det, hvem dets fjender er og få gode råd til, hvordan I kan lave jeres legeplads pindsvine-venlig.

Derudover kan I følge med i årets fiktionsserie "Sara og det magiske pindsvin", hvor pigen Sara bogstaveligt talt får snuset til det farlige pindsvineliv, da hun møder et magisk pindsvin!

I forløbet kommer I til at arbejde med følgende læreplanstemaer:

  • Science, Udeliv og Natur

  • Krop, sanser og bevægelse

  • Kommunikation og sprog

  • Social udvikling

  • Kultur, æstetik og fællesskab

  • Alsidig personlig udvikling

Vi håber, at I har lyst til at være med og blive ægte "RamasjangReddere", når Ramasjang Redder Pindsvinene går i luften d. 9 april 2022!