Lille skovmyre

Skovmyren er det første led i denne fødekæde. Det betyder, at der er mange dyr, der spiser den. Men hvad tror I, at skovmyren spiser?

(© DR Billeder/ Grafik: Cecilie Jacobsen)

Det er en lille skovmyre. Der findes mere end 50 forskellige arter myrer i Danmark. Denne myre hedder lille skovmyrer.

Har I set en myre før? Hvor boede den henne?

Skovmyren kan godt lide at bo i skoven, hvor der er lyst, og hvor der er mange grantræer. Her bygger den lille skovmyre sin myretue. Myretuen er lavet af mange grannåle og andre planter.

En myre er et insekt. Det kan man se på de seks ben og deres to antenner. Myren har også en mund med meget skarpe kindbakker. Kindbakkerne er lidt ligesom tænder. Myren bruger kindbakkerne til at forsvare sig med og til at holde fast i mad og andre ting.

Hvad tror I, at myrer spiser?

Hvordan tror I, at skovmyrer fanger deres mad?

Som I kunne se, så er myrerne meget stærke. De kan faktisk løfte 10 - 50 andre skovmyrer på samme tid, hvis de har lyst.

Hvor meget kan I løfte? Find en makker og se, om du kan løfte din makker.

Skarnbassen er meget stor og har et stærkt skjold, der beskytter den mod angreb. Derfor kan det være svært for myrerne at fange skarnbassen.

Hvordan tror I, at myrerne fanger skarnbassen?

Myrerne får vendt skarnbassen om på ryggen ved at hjælpe hinanden.

Kan I vende hinanden om på ryggen? Hvor mange børn skal I være, hvis I skal vende jeres voksen om på ryggen?

Myrerne fik til sidst fanget skarnbassen, og de tager den med hjem til myretuen, så flere myrer kan spise den.

Myrerne spiser altså insekter, men de er også glade for at slikke på bladlus. Bladlusene laver en væske, som hedder honningdug. Myrerne synes, det smager sødt. Myrer kan også spise døde dyr. For eksempel fugle eller andre små dyr

Hvem tror I, der spiser den lille skovmyre?

Se næste dyr i fødekæden HER.

Hvis I ikke vil kigge på næste dyr, kan I lege en sjov fødekæde-leg. Find den HER.

I kan også farvelægge en kopi-tegning af lille skovmyre. Find den HER.

FacebookTwitter