Ræv

Ræven bor i skoven med sine unger. Se og undersøg, hvordan ræven skaffer mad til sine unger.

(© DR Billeder/Grafik: Cecilie Jacobsen)

Den røde ræv ligner lidt en lille hund med sin spidse snude og rødbrune pels. Den har en lang hale og nogle rigtig gode øre, som kan høre dyr på lang afstand.

Hvorfor tror I, at ræven bor i skoven?

Mange ræve i Danmark bor i skoven tæt på store marker. Her er det nemt at finde mad, og rævene kan grave en hule, som de kan bo i.

Hvorfor tror I, at ræven bor i en grav?

I skal nu se en rævegrav, hvor en ræv bor med alle sine små unger.

Ræve bor i rævegrave for at kunne holde varmen. I hulen kan de også beskytte sig imod andre dyr og dårligt vejr. Måske har I set en rævegrav ude i skoven?

Rævemor er rigtig sulten, men hvis hun forlader hulen for at finde mad, fryser ræveungerne.

Hvad synes I, at rævemor skal gøre?

Se om rævemor finder mad.

Kan I hoppe rundt som ræveungerne på alle fire?

Hvorfor tror I, at ræveungerne øver sig I at finde mad og slås med andre ræve?

Ræveungerne øver sig for at blive gode til at jage, så de kan fange mad. Ræve er rigtigt gode til at lugte sig frem til dyr, de gerne vil spise. De kan høre små dyr på meget lang afstand.

Hvordan tror I, at rævene gemmer deres mad?

  • Graver det ned i jorden.

  • Gemmer det oppe i et træ.

  • Gemmer det nede i vandet.

Se her, hvordan ræveungen gemmer sin mad.

Så skal ræveungerne ud at finde deres eget sted at bo.

Hvor tror I, at ræveungerne vil bo henne?

Ræveungerne her boede jo inde i skoven med deres mor, men nogle ræve bor faktisk også inde i byerne. Her kan de nemlig også finde mad.

Hvis I har lyst, kan I se en lille film med en ræv, der bor inde i byen.

FacebookTwitter