Rødrygget Tornskade

Tredje led i fødekæden er en rødrygget tornskade. Det er en lille fugl, som bor ude i skoven, hvor den godt kan lide at spise insekter og edderkopper.

(© DR Billeder/ Grafik: Cecilie Jacobsen)

Højt oppe i trætoppene i skoven, bor der en lille fugl med rød ryg. Det er en rødrygget tornskade. Tornskaden er en trækfugl. Det betyder, at den bor i Danmark om sommeren, men om vinteren flyver den til Sydafrika.

Tornskaden er en lille fugl. Den har et vingefang på 24 – 27 centimeter. Det vil sige, at der er 24 centimeter fra vingespids til vingespids.

Hvor stort er jeres ’vingefang’? Mål fra jeres ene fingerspids til den anden fingerspids. Se, om I kan finde det barn, der har størst og mindst vingefang.

Hvad tror I, at tornskaden spiser?

Tornskaden spiser insekter, edderkopper, mus, firben og små fugle. Fuglen sidder tit på udkig efter mad på toppen af en busk. Når fuglen ser et dyr, som den gerne vil spise, jager den dyret og napper det hurtigt med sit spidse næb.

Hvorfor tror I, at tornskaden hænger insekter på torne?

Tornskaden hænger nogle gange insekter og andre dyr op på torne, så de kan blive spist senere.

Hvad tror I, at tornskaden skal bruge maden til?

Tornskaden skal bruge maden til at fodre sine unger. Tornskaden får nemlig mellem 5 og 6 unger, og ungerne skal have mad i næsten 14 dage, før de kan flyve fra reden. Det betyder, at tornskaden skal fange rigtig mange insekter.

Heldigvis bor tornskaden tit ved en hede, hvor der er mange insekter. En hede er lidt ligesom en stor mark, hvor der en masse græs og lave planter, men ikke mange høje træer. Tornskaden kan godt lide, hvis der er tjørnebuske. Tornskaden kan bo i udkanten af skoven.

Hvem tror I, der spiser tornskaden og måske også dens unger?

Se næste dyr i fødekæden HER

Hvis I ikke vil kigge på næste dyr, kan I lege en sjov fødekæde-leg. Find den HER.

I kan også farvelægge en kopi-tegning af en fugl. Find den HER.

FacebookTwitter