1850-1906

Fra cirkus til OL

Sport med organiserede mesterskaber og internationale konkurrencer begyndte herhjemme først for alvor at se dagens lys i midten af det 18. århundrede. Og det var især med inspiration fra Storbritannien, som kaldes den moderne sports moderland.

Rundt omkring i Danmark dukkede først roklubber og skytteforeninger op, og siden kom de første cricket- og fodboldklubber, hvoraf den første var Den Kjøbenhavnske Boldspilsklub fra 1866. Den eksisterede kun i kort tid, og i dag er kontinentets ældste fodboldklub en anden hovedstadsklub, KB, som er fra 1876. Fodbold kom dog først på programmet i 1878.

Mange andre sportsgrene kom til allerede i løbet af 1860erne, men i mange år kunne det i visse sportsgrene være svært at skelne mellem reel sport og underholdning. Især fordi de største og mest populære sportsfolk i anden halvdel af 1800-tallet ofte var stærke mænd, der kæmpede om sejre, som ofte var aftalt på forhånd, og hvor præstationerne tit blev overdrevet, så langt det var muligt.

Danmarks første sportsheltDe kæmpede på markedspladser og forlystelsessteder rundt om i landets større byer, og Danmarks første sportshelt var netop en af disse kraftkarle, nærmere bestemt bryderen Frederik Safft, der blev hyldet som landets stærkeste mand, da han i 1869 besejrede tyskeren William Heygster. En kamp, der fandt sted på Christianborg Slots Ridebane.

I 1890erne overtog Magnus Beck-Olsen rollen som Danmarks bryderkonge, og han blev endnu mere populær end sin forgænger. Faktisk blev han så populær, at han endte på forsiden af tændstikæskerne. Han var selv med til at arrangere stævner, og et af dem foregik i et cirkus og varede ugevis. Der var deltagere fra 14 lande, og der var masser af tilskuere, men resultaterne var mere aftalte, at de fleste af dem nok vidste.

Magnus Beck-Olsen mistede sin position, da han tabte til Jess Pedersen, som var med til at varsle nye tider. Han ønskede ikke at deltage i kampe, hvor resultaterne var aftalt på forhånd, og med ham var showbrydningens tid for alvor ved at være forbi.

De første verdensmesterskaberI 1892 var de franske sportsblade begyndt at arrangere verdensmesterskaber for professionelle brydere, og Jess Pedersen blev verdensmester hele fem gange. Men de mesterskaber blev også afviklet flere gange om året og var ganske uofficielle. Først på den anden side af århundredeskiftet begyndte man at afholde rigtige verdensmester – i græsk-romersk brydning – som stadig anerkendes.

Brydningen var internationalt blevet en stor og moderne sport, og Danmark havde i netop starten af årtiet sin storhedstid.

I 1904 fik Danmark sin første officielle verdensmester i brydning, Severin Ahlquist, og i 1906 strøg Søren Marius Jensen så til tops ved jubilæums-legene i Athen, der markerede tiåret for de første moderne Olympiske Lege.

De første LegeDe blev afholdt i 1896, og det år står som en slags begyndelsesår for den moderne sport internationalt set.

Initiativtageren til De Olympiske Lege var franskmanden Pierre de Coubertin, som i 1894 var med til at stifte Den Internationale olympiske komité, IOC, der siden har stået bag Legene.

Allerede i 1895 havde Danmark modtaget en indbydelse til Legene, der skulle finde sted i april året efter. Inden da, nærmere bestemt den 14. februar 1896 blev Dansk Idræts-Forbund stiftet.

 

Store danske profiler i denne periode

Frederik Safft, brydning (1841-1883)

Tyskeren William Heygster var kendt som ”Bryderkongen”, og i Cirkus Halvorsen i forlystelsesetablissementet Alhambra udlovede han 100 rigsdaler til, der kunne besejre ham. Det lykkedes uden problemer for Frederik Safft, som de efterfølgende ti år var Danmarks største sportsnavn.

Eugen Stahl Schmidt, atletik (1862-1931)

Var aktiv inden for mange forskellige sportsgrene, og ved OL i 1896 stillede han op i atletik og skydning. Herhjemme var han som aktiv dog mest kendt som roer, men han huskes nok bedst som Danmarks Idræts-Forbunds første formand fra 1896 til 1897. Deltog også ved OL i 1900, hvor han med et dansk-svensk fælleshold vandt guld i tovtrækning.

Magnus Bech-Olsen, brydning (1866-1932)

Regnes som manden, der indførte den græsk-romerske brydning i Danmark. Var i 1890erne en af landets største sportshelt, især på grund af sejre, som da han i 1896 som den første nogensinde vandt over tyrkeren Memisch Effendi. Optrådte i mange år i cirkus og blev siden selv cirkusdirektør.

Holger Nielsen, håndbold (1866-1955)

Er især kendt som håndboldens fader, idet han var den første, som udarbejdede regler for, hvordan håndbold skal spilles. Det var i 1906. Allerede ti år forinden var han en af blot tre danskere, som de deltog ved det første moderne OL i 1986. Holger Nielsen dyrkede mange forskellige sportsgrene, men ved OL stillede han op i atletik, fægtning, hvor han vandt bronze, og skydning, hvor det både blev til sølv og bronze.

Johanne Jørgensen, cykling (1870- ?)

Var en af cykelsportens kvindelige pionerer. Fra 1890 til 1892 konkurrerede hun mod mænd på Ordrupbanen, og i 1891 og 1892 kørte hun også mod det modsatte køn på landevejen. Slog desuden de mandlige rekorder i 6 og 12 timers løb, hvilet gjorde hende verdensberømt i de år.

Susanne Lindberg, cykling (1871-1934 )

Konkurrerede ligeledes mod mænd og blev verdensberømt, da hun i 1897 kørte 1000 kilometer i pace rundt om på sjællandske landevej i tiden 54 timer og 18 minutter. Da Stjerneløbet i Roskilde i 1895 blev afviklet for første gang, sluttede hun som nummer otte. Var gift Charles Hansen, der i 1890erne var en af landets bedste landevejsryttere.

Johannes Gandil, fodbold (1873-1956)

Deltog som løber på 100 meter ved De Olympiske Lege i Paris i 1900, hvor han opnåede en tredjeplads med tiden 11,4 sekunder. Blev dansk mester på 100 meter i 1902 og skandinavisk mester i 1899. Var dog primært fodboldspiller og fik her en enkelt landskamp. Han var som wing med i 17-1-sejren over Frankrig ved OL i 1908. På det tidspunkt var han 35 år. Spillede for ØB, KB og B93.

Viggo Jensen, atletik (1874-1930)

En af Danmarks tre deltagere ved de første Olympiske Lege i 196. Her blev han Danmarks første guldmedaljør, da han strøg til tops i vægtløftning, i 2-arms stød. Han vandt desuden sølv i 1-arms stød. Viggo Jensen stillede desuden op i skydning, hvor det blev til bronze, og atletik. Var også aktiv roer, og i 1980 udvandrede han til USA. Deltog også i skydning ved Legene i 1900.

Ferdinand Petersen, atletik (1875-?)

Stillede op for Københavns Amatør-Forening og på K.B.s græsbane blev han i 1896 noteret for tiden 11,0 på 100 meter, hvilket var Danmarks første verdensrekord i sportens verden. Tiden var dansk rekord i hele 22 år. Var i en kort periode højre wing på K.B.s førstehold i fodbold.

Erwin Schrader, cykling (1876-1923)

Var som banerytter herhjemme længe kendt som den evige toer, fordi han i korte løb som regel blev slået Christian Ingeman-Petersen og i lange løb af Svend Hansen. Men vandt så VM-sølv i sprint i 1896, og året efter blev han Danmarks første verdensmester, i samme disciplin. Var i en periode en del af Ordrupbanens mest succesfulde tandempar.

Thorvald Ellegaard, cykling (1877-1954)

Vandt som professionel sprinter sit første VM-guld i 1901 og gentog bedriften i 1902, 1903, 1906, 1908 og 1911. Havde også stor succes i tandem-løb. Er fortsat Danmarks bedste banerytter nogensinde, og folk strømmede til, når han kørte på Ordrupbanen, for allerede som aktiv var han en levende legende. Især hans dueller med den sorte amerikaner Mayor Taylor var berømte.

Severin Ahlqvist, brydning (1877-1946)

Stillede op for brydeklubben Hermod K og blev i 1904 Danmarks første verdensmester. Der var kun to vægtklasser, og han vandt klassen for dem under 75 kilo.

Jess Pedersen, brydning (1878-?)

Var først bryder i Odder og senere i Hamburg. Opnåede status som en af verdens bedste professionelle brydere. Kæmpede sig til VM-titler i 1903 og 1908 og turnerede rundt i fire verdensdele. Slog sig derpå ned i Frankrig og blev siden fransk statsborger.

Ernst Schulz, atletik (1879-1906)

Alsidig idrætsmand, som især havde succes i atletik, hvor han også opnåede sit største resultat. Han vandt overraskende sølv på 400 meter ved De Olympiske Lege i Paris i 1900.

Søren Marius Jensen, brydning (1879-1965)

Blev blot kaldt S.M. Vandt guld i sværvægt, over 100 kilo, ved jubilæums-OL i 1906. Vandt bronze i samme ved OL i 1908 og 1912. Vandt desuden VM-guld i 1905 og VM-bronze i 1910.

Dick Nelson, boksning (1880-1922)

Boksede 250 til 300 professionelle kampe, men fik aldrig en kamp VM-titlen. Stillede op i fjervægt og weltervægt og var i sin storhedstid Danmarks største boksenavn.

Battling Nelson, boksning (1882-1954)

Danmarks største bokser i historien, hvis man altså regner ham som dansker. For han flyttede allerede som barn til USA, hvor det lykkedes ham at blive verdensmester i letvægt. Først fra 1905 til 1906 og dernæst igen fra 1908 til 1910. Den danske boksehistoriker René Villadsen regner Battling Nelson som dansker, fordi han i mange annaler rundt om i verden optræder som dansker. Oprindeligt hed han Oscar Mathæus Nielsen.

Facebook
Twitter