Afgørelse venter: Er kvindelig OL-guldvinder for meget mand til sin sport?

En principiel diskussion om køn fylder ved international sportsdomstol i sag om løberen Caster Semenya.

Hun har vundet OL-guld to gange, VM-guld tre gange og leveret en altdominerende sæson i 2018.

Men er Caster Semenyas resultater opnået på fair vis? Det skal Den Internationale Sportsdomstol (CAS) nu tage stilling til.

Sydafrikaneren er nemlig født med hyperandrogenisme; en sjælden fysiologisk tilstand, hvor en kvindes krop producerer ekstraordinært store mængder af det mandlige kønshormon testosteron.

Og står det til Det Internationale Atletikforbund (IAAF) skal Caster Semenya ikke have lov til at konkurrere mod andre kvinder, med mindre hun tager testosteron-nedsættende medicin.

Den beslutning udfordrer Semenya og hendes hold af advokater ved Den Internationale Sportsdomstol (CAS) i denne uge, og en afgørelse ventes at falde i marts.

Ifølge DR Sportens kommentator og atletikekspert Henrik Liniger er høringen ved CAS og den efterfølgende dom afgørende for mange andre end Semenya.

- Sagen handler jo ikke kun om, hvorvidt én af verdens allerstærkeste kvindelige atleter skal have lov til at konkurrere. Den rejser en lang række af principielle spørgsmål.

- Det handler jo dybest set om noget af det allervigtigste i sport: Konkurrerer man på lige vilkår? Det er et grunddogme i sportens verden, at man mødes i en fair kappestrid.

- Samtidig indvarsler sagen en ny tid. Tidligere ville man jo uden tøven blot tale om to køn: Mænd og kvinder.

- Jeg er hverken kønsforsker eller -ekspert, men man kan jo bare konstatere, at kønsdiskussionen gennem de senere år har vist, at der findes forskellige måder at anskue køn. Og den diskussion rykker med Semenya-sagen også over i sportens verden, siger Henrik Liniger.

Konsekvenser uanset udfald

I dag tillader IAAF kvinder at have 10 nanomol testosteron per liter blod, men den værdi vil forbundet nedsætte til 5 nanomol.

Skal Semenya leve op til de nye krav, vil nedsættelsen af hendes testosteronniveau ifølge den sydafrikanske idrætsforsker Ross Tucker betyde et tab på mellem fem og syv sekunder på 800 meter for den olympiske mester.

CAS skal afgøre, om atletikforbundet må indføre de nye regler eller ej, og uanset udfaldet kan afgørelsen ifølge Henrik Liniger få konsekvenser.

- Hvis IAAF lykkedes med at fastsætte regler, som udelukker kvinder som Semenya, risikerer man jo at stigmatisere en gruppe, som jo uforskyldt er havnet i en situation, hvor de kan være vanskelige at finde konkurrenter til.

- Sport vil i sin sjæl jo gerne være inkluderende. Vi skal mødes på tværs af etnicitet, geografi og politiske holdninger, men her kan man for sportens skyld føle sig nødsaget til at udelukke en gruppe mennesker. Og er det så rimeligt? Det er op til CAS at vurdere.

  • Hun har været vant til at løbe fra sine konkurrenter, men bliver de nye regler vedtaget, er Caster Semenyas dominans muligvis truet. (Foto: Saeed Khan © Scanpix)
  • Caster Semenya ses her under denne uges høring i Lausanne i Schweiz sammen med advokaten Gregory Nott. (Foto: Laurent GILLIERON © Scanpix)
  • Caster Semenya nyder stor opbakning i hjemlandet Sydafrika, hvor sagen bliver betragtet som et spørgsmål om grundlæggende rettigheder. (Foto: IVAN ALVARADO © Scanpix)
1 / 3

Vinder Semenya og hendes hold af advokater derimod sagen, står IAAF potentielt med en anden udfordring.

- Man risikerer, at nogle sportsgrene vil blive fuldstændig domineret af en meget lille gruppe med meget fælles karaktertræk. Dybest set kan man risikere, at kvindesport ville kunne blive domineret af atleter med en sjælden fysik.

En rimelig sport

I Dansk Atletik Forbund følger direktør Jakob Larsen sagen meget tæt. Han er medlem af IAAF’s kvinde-komité og medgiver, at der er meget på spil.

- Jeg kan have min tvivl om, hvorvidt det internationale atletikforbund får medhold, fordi der er meget andet i spil end et spørgsmål om, hvad man har i sit blod.

- Det handler jo grundlæggende om retten til at dyrke idræt, siger han til P1 Morgen.

Han frygter, at skærpede krav til kvindelige atleters testosteronniveau vil sive ned i systemet, så 16-årige piger til internationale mesterskaber også skal afgive blodprøver for at blive, hvad Jakob Larsen kalder “certificerede kvinder”.

Den britiske løbelegende Paula Radcliffe har til BBC givet udtryk for, at Semenyas overlegenhed på 800 meter ødelægger disciplinen:

- Det er ikke sport.

Men findes lige vilkår overhovedet i sport?

- Det er jo i hvert fald, hvad man tilstræber. Det er jo blandt andet derfor, at man eksempelvis har særlige parasport-begivenheder, for atleter med fysiske handicap ville jo ikke have en chance mod atleter uden.

- Det kan godt være, at fuldstændigt lige vilkår er en illusion i sport, men det er en illusion, man er nødt til at fastholde langt hen ad vejen, for at sporten skal bevare sin fascination og spænding for både atleter og publikum, siger Henrik Liniger.

Facebook
Twitter