Et foreløbigt punktum er blevet sat i atletikkens verden, når det kommer til et tilbagevendende dilemma.

Må transkvinder konkurrere i kvindernes kategori på eliteplan? Svaret er nej, hvis man spørger Det Internationale Atletikforbund, World Athletics.

På et bestyrelsesmøde torsdag besluttede forbundet at ekskludere mandlige og kvindelige atleter, der er gået igennem puberteten som drenge, fra de kvindelige konkurrencer.

- Flertallet af dem, vi har konsulteret, mener ikke, at transkønnede atleter skal kæmpe i kvindekategorien, siger Sebastian Coe, som er præsident for forbundet.

- Mange mener ikke, at der er tilstrækkeligt med beviser for, at transkvinder ikke har en fordel over for biologisk fødte kvinder.

Bestlutningen fra World Athletics har dog affødt kritik.

Tidligere elitecykelrytter og transatlet Kristen Worley er en stemme i debatten på området. Hun har tidligere udfordret Den International Olympiske Komité (IOC) i et forsøg på selv at blive opstillingsberettiget i kvindernes kategori efter at have fortaget et kønsskifte.

- Det, der sker, er, at de mest sårbare bliver ekskluderet fra sporten af politiske årsager, som ikke er baseret på forskning og undersøgelser.

- Det er udelukkende et politisk træk af Sebastian Coe og World Athletics for at håndtere højrefløjsproblematikker, politiske forhold og potentielle sponsorer, der understøtter forbundet, siger Worley til Reuters.

Ikke det eneste forbund

Direktør i Dansk Atletik, Lars Lindstrøm, er rimelig klar i mælet, når det kommer til problemstillingen.

- Vi bakker op om beslutningen, siger han.

- For os handler det om at sikre kvinder fair og lige muligheder for at konkurrere. Så er der selvfølgelig et stort spørgsmål om, hvad man gør med dem, som beslutningen går ud over. Der har vi ikke taget stilling til endnu.

Lars Lindstrøm understreger sin sympati for de atleter, som efterlades i et tomrum, men for ham er det for nuværende et spørgsmål om at beskytte kvindeklassen.

- Det går ulykkeligvis ud over nogle mennesker, et mindretal, men alternativet er værre for de mange kvinder, som beslutningen beskytter, siger han.

Atletikken er ikke forgangsforbund på området, da udelukkelsen af transkvinder blev besluttet i flere andre idrætsgrene allerede sidste år. Herunder cykling, rugby og svømning.

Beslutningen er dog ikke blevet truffet på samme facon hos World Athletics, og i atletikkens tilfælde har man måske været forhastet i processen. Det mener Rikke Rønholt Albertsen, som er bestyrelsesmedlem i Dansk Idrætsforbund (DIF).

- De (verdensforbundet, red.) kunne godt have skelet til svømning, hvor der var en meget grundig proces. De gennemgik de samme problemstillinger, men var meget tydelige omkring, at den mest grundlæggende målsætning var inklusion, siger hun.

Når det er sagt, er DIF ikke interesseret i at presse et generelt regelsæt ned over de enkelte forbund.

- Vi anerkender hvert enkelt forbunds egen ret til at opstille nogle kriterier for, hvordan man kvalificerer sig til kvindekategorien. Det er en lukket kategori, ligesom vi har alders- og vægtklasser, hvor der også er specifikke krav. Det er hele idéen med konkurrenceklasser i idræt, siger Rikke Rønholt Albertsen.

Derudover lægger hun vægt på, at man skal være varsom med at simplificere hele problemstillingen, da transkønnede i idræt er alt andet end simpelt.

Inklusion inkluderer eksklusion

Tilbage i september 2021 udkom en rapport lavet fra The Sports Councils Equality Group, SCEG, der gennem 18 måneder havde taget fat i det ømtålelige spørgsmål: Udfordrer transpersoner retfærdigheden i sport?

Arbejdsgruppen fremhævede, at der skal tænkes innovativt og sørges for, at ingen føler sig tabt mellem to stole.

Men det er svært at sikre inklusion af transkvinder uden også at eksludere fair konkurrence, lød det i rapporten, som ikke kom med et bud på en fyldestgørende løsning på problemstillingen.

For Rikke Rønholt Albertsen er det også her, at det for alvor bliver vanskeligt at opsætte regelsæt.

- Det er paradoksalt, at konkurrenceklasserne er designet med henblik på at skabe større inklusion, da for eksempel kvinder og ungdomsatleter ikke havde en chance, hvis vi alle skulle konkurrere mod voksne mænd, men de er samtidig ekskluderende, fordi du skal tilhøre kategorien, for at kunne konkurrere i den, siger hun.

Og netop derfor er emnet "supersvært" at behandle, mener hun.

- For at skabe inklusion af biologisk fødte kvinder har Det Internationale Atletikforbund følt, at de var nødt til at ekskludere transkvinder.

- Men vi må anerkende, at idéen med at skabe klasserne også handler om at finde en måde at inkludere transkvinder, så de har en reel mulighed for at konkurrere på eliteplan. Ellers kommer vi aldrig til at se dem i atletik, hvilket er trist, for de er og har altid været en del af verden, siger Rikke Rønholt Albertsen.