Benjamin Lobo dropper elitetræning i USA for at jagte OL-medaljer fra Aarhus

Træningen i USA tog ikke højde for den enkelte atlet. Derfor afbrød Benjamin Lobo sit collegeophold.

For to år siden blev 19-årige Benjamin Lobo nummer fire på 400 meter ved europamesterskaberne for seniorer.

Det lignede derfor en drøm med uanede muligheder, da et af Europas største løbetalenter efter den flotte fjerdeplads blev tilbudt et collegeophold i USA.

Tanken var, at han her kunne arbejde målrettet mod at blive en af verdens bedste sprintere.

Men efter to år på den anden side af Atlanterhavet, fandt Benjamin Lobo ud af, at den amerikanske drøm ikke var det bedste i verden, hvis han ville nå sine mål.

I stedet vendte han hjem til Aarhus for at få optimale muligheder for at nå OL-drømmen.

- Til næste år vil jeg med til OL, og så er jeg sikker på, at jeg kan jagte medaljer ved OL i 2024, siger han.

Du kan høre Benjamin Lobos historie i videoen øverst.