Bube lister sig med videre til EM-semifinalen

Andreas Bube kom videre til EM-semifinalen i 800 meter lørdag aften.

Andreas Bube er klar til EM-semifinalen i 800 meter.

Den danske løber kom ellers ikke optimalt fra start, da han var med i det første af de fem indledende heat.

På første omgang lå han bagerst i feltet.

Men da løberne kom over stregen anden gang, var Bube nået op på tredjepladsen.

Den placering holdt danskeren helt til mål, da han løb ind i tiden et minut og 48 sekunder og 33 hundrededele.

Tiden rakte til en plads videre, selvom han ikke blev blandt de to første i sit eget heat.

I videoen herover kan du se, hvordan det så ud, da det gik op for Andreas Bube, at han var klar til EM-semifinalen. Videoen er optaget af Dansk Atletik Forbund.

På trods af at semifinalepladsen blev sikret, så var det en skuffet dansker umiddelbart efter løbet.

- I dag var en mindre god dag for mit vedkommende. Jeg blev bange for at bruge for mange kræfter, men set i bagklogskabens klare lys, så skulle jeg bare have givet fuld gas, sagde han til DR Sporten.

Semifinalen i 800 meter løbes lørdag aften klokken 19.25 og kan ses direkte på DR3.

Du kan se højdepunkterne fra Andreas Bubes indledende heat i videoen øverst.

Facebook
Twitter