Bube slår personlig rekord og er klar til EM

Den danske 800 meter-løber er klar til inde-EM efter super løb.

Andreas Bube er klar til indendørs EM efter et super løb lørda. Billedet her er fra EM i 2014 i Zürich. (Foto: Arnd Wiegmann © Scanpix)

2017 er startet på bedst mulige måde for den danske 800 meter-løber Andreas Bube.

Lørdag deltog den danske OL-deltager fra Bagsværd nemlig i World indoor Tour i Karlsruhe i Tyskland og i finalen i 800 meter satte han tiden 1:47,19, hvilket er en ny personlig inde-rekord, som ellers lød på 1:47,50 tilbage fra 2012.

Den flotte tid gav Andreas Bube en placering som nummer fire i løbet og placerer ham samtidig på top 10 på årets verdensrangliste.

Det flotte resultat betyder nu, at Andreas Bube nu klar til indendørs EM i Beograd i starten af marts.

Ud over Bube er Benjamin Lobo Vedel (400 meter), højdespringeren Janick Klausen og den 19-årige sprinter Kristoffer Hari (60 meter) klar til EM.

Facebook
Twitter