Dansk Atletik: Transkvinder udfordrer elitesporten og er et seriøst problem

Ifølge præsidenten for World Athletics er kvindesportens tilstand skrøbelig. Formanden for Dansk Atletik, Bent Jensen, deler den internationale holdning.

Lia Thomas vandt det amerikanske collegemesterskab i svømning. I Dansk Atletik ville man have det 'underligt', hvis en transkønnet atlet vandt en elitekonkurrence. (Foto: Brett Davis © Ritzau Scanpix)

En succes eller en glidebane?

Lia Thomas delte ikke blot vandene med sine svømmetag, da hun torsdag vandt finalen i den bedste amerikanske college-række, NCAA, som den første transkønnede atlet nogensinde. Diskussionen buldrer derudad, og ifølge præsidenten for det internationale atletikforbund, World Athletics, er sportens integritet på spil.

Præsidenten Sebastian Coe understreger vigtigheden af, at diverse forbund rammer plet med sine regler for transkønnede atleter.

- Hvis vi ikke gør det rigtigt er fremtiden for kvindesport meget sårbar, siger Sebastian Coe i et interview med The Times.

Præsidenten for World Athletics mener, at emnet er meget følsomt og breder sig lang ud over sportens grænser.

- Det er svært at undgå at blande følelser og subjektivitet ind i sagen, så derfor er det vigtigt at holde sig tæt til videnskaben. Det har vi altid forsøgt at gøre, når det bliver ukomfortabelt, fortæller præsidenten for World Athletics.

Ifølge Sebastian Coe opstår problemet i overgangen fra ungdomssport til eliteatletik, og at kønsdefinitioner ikke må ikke udkonkurrere hensynet til biologiske forskelle og sportens fairness.

Den holdning deler man i Dansk Idrætsforbund, DIF. Først på året udgav DIF anbefalinger for inklusion af transkønnede atleter, som i kort form lød: Konkurrencehensyn i kvinders elitesport bør veje tungst, men det er op til forbundene at tage stilling i de enkelte sportsgrene.

Sebastian Coe, præsident for World Atletics. (Foto: ALEKSANDRA SZMIGIEL © Ritzau Scanpix)

'Et seriøst problem'

Hos forbundet Dansk Atletik, DAF, deler man Sebastian Coes holdning om, at fysiologien skal sættes foran kønsidentitet i elitesport. Formand Bent Jensen kalder transkønnede atleter for 'en udfordring og et seriøst problem'.

- Kvindeidrætten bliver udfordret, hvis personer, som fysiologisk har været mænd for to-tre år siden, kan deltage og have en del af den mandlige fysik med sig. Bliver der åbnet helt op, kan der været virkeligt meget på spil i kvindeidrætten, siger Bent Jensen.

Han ville personligt have det underligt med, hvis en transkønnet atlet vandt en atletikkonkurrence på eliteniveau, siger han. Formanden understreger, at alle mennesker skal have ret til at være, den de helst vil være, men at det sportslige aspekt er et dilemma.

- Jeg ville være splittet indeni. Der er kun ét element, som står i vejen i forhold til inklusion af transkønnede kvindelige atleter på eliteplan, og det er fairness. Den balancegang er svær.

- For i den rene form er det uretfærdigt, hvis en person, som tidligere har været en mand, deltager i kvindeidrætten. Men hvor går grænsen for, hvornår man kan og ikke kan deltage i et kvindefelt? Det er svært at kloge sig på uden den tilstrækkelige fysiologiske viden, siger Bent Jensen.

Formanden oplyser, at Dansk Atletik har nedsat en arbejdsgruppe, som skal 'grave i, hvilke tanker og overvejelser', forbundet skal gøre sig.

I sommer blev vægtløfteren Laurel Hubbard den første transkønnede atlet til at stille op ved OL. (Foto: EDGARD GARRIDO © Ritzau Scanpix)

Mangler en bagkant

Det er komplekst at udarbejde et regelsæt, da Bent Jensen mener, at man åbner op for en kæmpe diskussion.

- Det er for eksempel forskelligt, om du skal til skoleatletik, eller klare et OL-krav. Vi er også nødt til at kigge på det internationale og se, hvad man gør der. Jo højere op vi kommer i eliteniveau, desto mindre kan vi selv definere, siger han og henviser til World Athletics og Den Internationale Olympiske Komité, IOC.

I november udgav IOC nye retningslinjer for transkønnede atleter. De skal fungere som en slags guide til de nationale idrætsforbund, der opfordres til at indgå i dialog med IOC om en løsning.

- Vi bliver nødt til at afvente retningslinjer fra øverste hylde. Længere nede i systemet kan vi komme med nogle retningslinjer, som er rummelige og breddeorienteret, men vi kan ikke selv bestemme OL-kravene, siger Bent Jensen.

Dansk Atletik vil være påpasselige med at udarbejde et decideret regelsæt for dansk atletik, siger Bent Jensen.

- Man kommer hurtigt til at lave støj på internationalt niveau. Jeg tror, at vi ender ud i nogle retningslinjer og ikke et direkte regelsæt.

Hvornår DAF's retningslinjer er klar, er dog uvist.

- Vi har et bestyrelsesmøde i udgangen af marts, hvor vi skal vende, hvad vi gør herfra, siger Bent Jensen.