Det var en klassisk gymnastikopvisning, som Daniel Wagner havde lavet utallige gange før.

Måttespring, trampolinspring og seriedans.

Det er blevet Daniel Wagners tur til at lave sit trampolinspring. En dobbelt forlæns salto.

Han laver springet, roterer to gange rundt i luften, ser måtten, lander - og ved med det samme, at noget er galt. Det højre ben lander i en overstrakt position.

Derefter får han kortvarigt et blackout.

- Jeg ved ikke, om det var den kraft, den vinkel, eller hvad det lige var, der gjorde det, men det gjorde, at i stedet for at knæskallen gik ud til siden, satte den sig op på låret, siger Daniel Wagner i DR-programmet 'I olympisk praktik som Daniel Wagner', mens han tænker tilbage på opvisningen i Vejle.

14-årige Daniel Wagner bliver hentet med ambulance og kørt til Vejle Sygehus, hvor de tager et røntgenbillede af benet og ser, at det er gået af led.

- Så lagde de mig i fuld narkose og rykkede benet på plads igen. Men da de gjorde det, skete der et eller andet. Jeg tror, de cuttede det sidste blodkar.

Derved blev der ikke transporteret blod til Wagners højre underben. Når der ikke er blodcirkulation, kan man risikere at få koldbrand, der udskiller en masse affaldsstoffer.

- Og med en legemsdel, der er så stor, som underbenet er, så vil de affaldsstoffer gå op i min nyre og slå mig ihjel efter nogle timer. Derfor var der pludselig en tidsbegrænsning på, uddyber han.

Daniel Wagner bliver efterfølgende kørt til Kolding Sygehus, hvor han bliver opereret.

Den dag i 2008 ender lægerne i Kolding med at operere på hans ben i 13 timer.

- Jeg har et ar på det andet ben, hvor de tog en vene fra, for at se, om de kunne redde mit højre ben. Men det lykkedes ikke inden for tidsrammen, og til sidst løb de altså tør for tid, fordi affaldsstofferne begyndte at blive problematiske. Så de amputerede benet.

- Jeg blev lagt i fuld narkose med et knæ, der var gået af led. Og jeg vågnede op med et ben, der var væk.

Nu var virkeligheden blevet en helt anden for 14-årige Daniel Wagner, der egentlig stod til at skulle på efterskole og for alvor starte sit teenageliv.

Du kan se et uddrag af ’I olympisk praktik som Daniel Wagner’ i klippet her.

'Efter min ulykke havde jeg for første gang i mit liv noget at kæmpe for'

Tre uger efter ulykken var den nuværende verdensmester og PL-medaljevinder allerede målrettet. Han ville bevise over for sig selv, at han stadig kunne.

Han har lige fået fjernet de sidste sting og har retning mod havetrampolinen med sine forældre.

- Jeg stod på ét ben på den her havetrampolin. Tog mig sammen i ti minutter, og så fik jeg lavet en flik flak og en baglænssalto på ét ben tre uger efter operationen.

- Det gjorde, at jeg fik overbevist mig selv om at tage af sted på efterskole, og det var nok en af de bedste beslutninger, jeg har taget. Det lyder ufattelig mærkeligt, fordi tre måneder efter jeg mistede benet, tog jeg væk fra min familie, fra mine venner, fra min omgangskreds.

En beslutning af en 14-årig teenagedreng, som den ældre Wagner også er taknemmelig over i dag.

- Hvis jeg var blevet hjemme og tænkt virkelig dybt over, hvad der egentlig var sket med mig, så tror jeg ikke, jeg var kommet videre. Jeg skulle bare i gang og ud og prøve tingene af.

Den indstilling og figthermentalitet har sidenhen været drivkraften hos paraatleten, der fandt motivationen til at komme tilbage til sit gamle liv, som nu har udviklet sig over i atletikken.

- Efter min ulykke havde jeg for første gang i mit liv noget at kæmpe for. Jeg havde fået fjernet min identitet og mit ben, så sporten hang i en meget tynd tråd. Jeg havde dog denne lille lysboble, som jeg skulle kæmpe for at holde i live og få til at vokse, uddyber han.

Et skridt ad gangen

Daniel Wagner har vundet flere medaljer ved de paralympiske lege og ved VM og EM i paraatletik. Det har været en lang og sej kamp for Wagner for at nå dertil.

- Da jeg fik mit første løbeben, kunne jeg ikke løbe med det. Jeg tænkte, at jeg var en kæmpe idiot. Jeg brugte et halvt år bare på at lære at løbe igen.

Og det ene skridt har sidenhen taget det andet, og Wagner har sprunget sig op i den absolutte verdenstop.

Noget, der var utænkeligt, da 14-årige Daniel vågnede op af narkosen i 2008.

- Der er tit mange, der spørger mig. Hvorfor er du så stærkt psykisk? Jeg har aldrig grædt over min ulykke, og det er fordi, jeg altid har set fremad.

Den stærke viljestyrke, som kendetegner Wagner, var også med til at få ham videre efter ulykken, hvor sporten endte med at blive redningskransen.

- Når jeg kigger tilbage på det, så kan jeg se, at det der reddet mig, det var vejen tilbage til mit gamle liv gennem sporten.

Se 'I olympisk praktik som Daniel Wagner' den 30. juli klokken 21.25 på DR1 eller på DRTV.