Dansk OL-deltager vil skrotte eliteafdeling: ’Det er i forvejen ikke særlig professionelt’

Dansk Atletik er i dyb økonomisk krise. På sigt kan det betyde, at eliteudøverne går glip af blandt andet OL.

Det vil være 'som at få et slag i hovedet med en varm bradepande', hvis Thijs Nijhuis og de andre eliteudøvere ikke længere kan stille op ved OL. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Ritzau Scanpix)

Mandag formiddag gjorde Dansk Atletiks formand, Bent Jensen, det klart, at forbundet er i alvorlig fare for at lukke, hvis ikke økonomien kommer på ret kurs.

Ender det med at gå så vidt, vil forbundets eliteudøvere ikke have mulighed for at stille op til internationale stævner som OL, fortæller Bent Jensen på forbundets Facebookside.

En kontant udmelding, der vækker stor bekymring hos Thijs Nijhuis, som i sommer deltog i maratonløbet ved netop de Olympiske Lege.

- Man ser jo på det med afmagt. Det virker som en dårlig joke, hvis vi ikke kan stille op. Det ville være som at få et slag i hovedet med en varm bradepande.

Indtil videre vil Danmarks Idrætsforbund hverken be- eller afkræfte, at Nijhuis og den øvrige elite rent faktisk vil blive frataget retten til at stille op ved OL, hvis Dansk Atletik skulle lukke, siger formanden, Hans Natorp.

- Det vil jeg ikke begynde at spekulere i. At være repræsenteret til OL er et samspil mellem Danmarks Idrætsforbund og Dansk Atletik. Og Dansk Atletik arbejder hårdt på at finde løsninger. Forbundet eksisterer altså endnu, og det gør de forhåbentlig også i fremtiden. Men skulle det komme dertil, er det naturligvis noget, som vi skal og vil forholde os til, siger Natorp til DR Sporten.

Kort forklaret skal der to til tango, når de danske atleter skal udtages til eksempelvis OL.

Som det danske medlem af det internationale atletikforbund, World Athletics, er det Dansk Atletiks opgave at opstille kravene for udtagelse og indstille udøverne til det internationale forbund, mens Danmarks Idrætsforbund står for den egentlige udtagelse af den danske delegation.

Forsvinder Dansk Atletik, forsvinder dermed muligheden for at stille op i atletikdiscipliner under dansk flag.

En dyster fremtid, der kræver drastiske midler. Dansk Atletiks formand har allerede fremlagt opridset til en redningsplan, der blandt andet vil betyde, at motionsløbere fremover skal betale et mindre beløb til forbundet for hver gang de stiller op til et løb. Men det er sandsynligvis ikke nok ifølge Thijs Nijhuis.

- I virkeligheden tror jeg, man skal lukke så mange udgifter som muligt. Det lyder fuldstændig rabiat, men vi må jo skrotte alt, hvad der hedder udgifter til landstrænere og talentudvikling, siger Thijs Nijhuis.

For to weekender siden lå Thijs Nijhuis undervejs i spidsen af New York Marathon. Han endte som nummer 15. (Foto: John Jones © Ritzau Scanpix)

Thijs Nijhuis er indforstået med, at hans plan, der i det store hele vil sætte Dansk Atletiks eliteafdeling ned på et blus på størrelse med et fyrfadslys, lyder en smule skørt. Men han mener også, at den støtte, han lige nu får fra forbundet, ikke er meget større end netop førnævnte fyrfadslys.

- Det er min klub, der hjælper med at finde sponsorer. Det er ikke forbundet. Og udvikling, test og behandling står jeg selv for, eller får hjælp fra Team Danmark til. Så nogle gange kan man spørge sig selv om, om de atleter, der kommer til OL, er blevet gode på grund af forbundet eller på trods, spørger Nijhuis.

Ifølge Thijs Nijhuis er der ganske vist en beskeden økonomisk støtte til eliten, men ikke noget der rykker alverden i dagligdagen.

- Jeg fik ikke direkte støtte, før jeg kvalificerede mig til VM i 2019. Og lige nu ved jeg ikke, om jeg får noget fra forbundet næste år, blandt andet på grund af manglende udmelding fra Team Danmark. Så vi er mange, der løser det på andre måder med vores klubber. Jeg har egentlig gjort mig uafhængig af forbundet, og det, tror jeg, er klogt.

Frivilligt arbejde er vejen frem

Thijs Nijhuis medgiver, at en løsning hvor forbundet ikke længere kan tilbyde en landstræner, ikke lyder særligt elitært. Men et ’hard reset’, som langdistanceløberen foreslår, vil gøre at forbundet kan starte fra bunden.

- Når økonomien forhåbentligt ser bedre ud om ti år, kan vi igen begynde at ansætte nogle landstrænere. Men indtil da må vi spare på den front.

Det vil samtidig betyde, at blandt andet planlægning af rejser og koordinering af træning højst sandsynligt vil blive skrevet under frivilligt arbejde. Igen er det dog ikke noget, der rykker alverden for Thijs Nijhuis.

- Mange forholder sig allerede til et setup, der ikke er ret professionelt sammenlignet med andre sportsgrene. Jeg sidder selv i Universaden (OL for universitetsstuderende, red.) som frivillig. Her har vi fået god respons på hvordan vi strukturerer turene, så det kan lade sig gøre, selvom det er frivilligt arbejde, siger Nijhuis.

I stedet kunne atleterne påtage sig opgaven som rejseguide på de mange rejsedage i løbet af et år.

- Vi kan lave en pulje. ”Jeg tager på træningslejr her, hvem vil splejse?”. På den måde skal forbundet udelukkende stå for driften.

Dansk Atletik er en paraplyorganisation, der dækker over alt atletik, heriblandt løbe-, kaste- og springdiscipliner, for både eliten og bredden. Og især på grund af sidstnævnte, understreger Thijs Nijuis, at Dansk Atletik naturligvis skal overleve. Men for Nijhuis og hans kollegaer i mellem- og langdistanceløb, vil det sandsynligvis ikke betyde det store, hvis forbundet skulle lukke

- Jeg tror da at flere af løberne har tænkt på om man kan løsrive sig. Men det kan man bare ikke rent idrætspolitisk, fordi det er Dansk Atletik, der indstiller til OL. Så udbrudsplaner kommer der aldrig noget ud af, som det ser ud nu, siger Thijs Nijhuis.

- Det er forbundet, der skal tilmelde os, for det er dem, der har login. Men det kan jeg da også godt hjælpe med, hvis det endelig er.

Alt for skrøbelig løsning

Formanden for Dansk Atletik, Bent Jensen, er godt klar over, at den dystre melding om OL-fremtiden kan vække bekymring.

Ikke desto mindre, er det skrækscenariet som forbundet kigger ind i, hvis der ikke bliver rettet op på økonomien. For Bent Jensen er Thijs Nijhuis´ plan om at skære eliteafdelingen til et minimum dog ikke en realistisk løsning.

- Jeg sætter stor pris på Thijs engagement, men at basere et mellem- og langdistancemiljø på, at han kan arrangere for den ene og den anden, er lige skrøbeligt nok til at bygge et forbund op omkring, mener Bent Jensen.

100 meter-løberen Kojo Musah er en anden atlet, der vil gå glip af OL i fremtiden, hvis Dansk Atletik skulle lukke. I sommer var han den første danske mandlige løber der deltog i 100 meter ved OL, siden 1928. (Foto: Lars Møller © Ritzau Scanpix)

Ifølge Bent Jensen er det end ikke en mulighed, da det ikke kan lade sig gøre at leve op til kravene fra Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund, hvis eliteafdelingen bliver skåret i så høj en grad.

- Hvis vi skærer i omkostninger og lønninger, så mister vi antageligt 60 procent af vores indtægter, fordi pengene er øremærket til netop eliten. Kort sagt, ingen landstræner, ingen penge, siger Bent Jensen.

Desuden pointerer formanden, at pengene og arbejdet i forbundets elite ikke udelukkende er møntet på de etablerede som Thijs Nijhuis, der givet vis vil kunne få det til at løbe rundt uden hjælp fra forbundet.

- Jeg tror, vi har haft over 200 atleter afsted, både som seniorer, men også U23, U20 eller U18-niveau til mesterskaber og landskampe. Alt det kan vi jo også skylle ud med badevandet, hvis vi skrotter elitesetuppet, siger Bent Jensen.