Har Nike opfundet en sko, der er så god, at den ødelægger løbesporten?

En Nike-sko slår alle konkurrenter og er blevet omdrejningspunktet for heftig debat. Flere i løbemiljøet skriger på regelændringer.

Kan en løbesko blive for god? Så god, at den simpelthen ødelægger grænserne for fair og lige konkurrence?

Det er det Internationale Atletikforbunds (IAAF) tekniske kommité i samråd med forskere fra University of Queensland og juridiske eksperter ved at finde af.

For amerikanske Nike har gjort det igen - skubbet grænserne - og i nogles øjne tilsyneladende også så langt, at det kræver handling.

Omdrejningspunktet er løbeskoen Vaporfly, der har vist sig at give brugerne af den en sportslig forlomme.

Med sin indbyggede carbonplade og tykke midtersål har den bogstavelig talt katapulteret Nike-løbere mod målstregen.

Alene de seneste 13 måneder har mandlige løbere sat de fem hurtigste maratontider i løbehistorien. Alle iført Vaporfly.

Og det stopper ikke her.

For det var selvfølgelig i en 'tunet' udgave af Nike-skoen, at kenyanske Eliud Kipchoge satte uofficiel verdensrekord på maranton-distancen, da han som den første nogensinde krøb under to timer.

  • Ved det stort opslåede rekordforsøg med navnet INEOS 1:59 Challenge blev Eliud Kipchoge den første nogensinde til at løbe et maraton på under to timer. Kenyanerens tid tæller dog ikke i de officielle statistikker. (Foto: Lisi Niesner © Scanpix)
  • Brigid Kosgei satte ved Chicago Marathon ny verdensrekord hos kvinderne, da hun i tiden 2 timer 14 minutter og 4 sekunder tilbagelagde de 42,2 kilometer. (Foto: Quinn Harris © Scanpix)
1 / 2

Dagen efter smadrede Brigid Kosgei kvindernes 16 år gamle maratonrekord med 81 sekunder. Også med Nike-såler under fødderne.

- Det er skoene. Enhver, der siger andet, er vildledt, skrev The Guardians sportsjournalist Sean Ingle efterfølgende i en klumme.

Det udsagn rejser et stort spørgsmål - for er det skoene?

Hvis ja, er IAAF så nødt til at kigge nærmere på reglerne for maratonløbesko?

- En løbesko må ikke give atleter nogen form for unfair hjælp eller fordel, hedder formuleringen i IAAF's reglement.

Ingen specifikke krav til tykkelsen på hæl og midtersål, som man ellers kender det fra både højde- og længdespring.

Det, skriger flere nu på, skal laves om.

- Vi foreslår en standard for konkurrencesko, hvor man regulerer tykkelsen på skoens midtersål, skrev Geoffrey Burns, ph.d i biomekanik og tidligere maratonløber, i British Journal of Sports Medicine.

Modstanderne vil rydde op efter den bombe, Nike har detoneret i løbeverdenen.

- Nej, spillefeltet i sportens verden bliver aldrig fuldstændigt plan, men det kan heller ikke forblive åbenlyst skævt, skrev sportsjournalisten Sean Ingle i The Guardian.

Skoen giver en fordel

For et år siden lancerede Nike en ny version af Vaporfly-modellen med navnet '4%', som indikerer, at skoen forbedrer løbeøkonomien med fire procent. Sagt i ikke-løbetermer betyder det, at evnen til at løbe hurtigere forbedres uden at ændre størrelsen på motoren.

Med skoen fulgte en rapport, som Nike selv finansierede, hvori man blandt andet konkluderede, at Vaporfly 4% ville koste maratondistancens mytiske to timers-grænse livet.

Mange så det som et marketingstunt, men Nike viste sig at få ret.

- Jeg var skeptisk i starten, men så kom den anden, tredje og fjerde rapport. Jeg var nødt til at ændre min skepsis. Nu tror jeg, at effekten er rigtig - og stor, sagde Ross Tucker, tidligere NFL-spiller og vært på podcasten Science of Sport.

The New York Times har analyseret data fra omkring 500.000 maraton- og halvmaratontider fra 2014 og frem via løbeappen Strava. Tallene viser, at løbere iført Vaporfly-sko løber tre-fire procent hurtigere end løbere på samme niveau.

Det vil sige, at sætter man to lige dygtige maratonløbere overfor hinanden - den ene i Nike Vaporfly-sko, den anden i sko af en anden type - vil førstnævnte have en reel fordel mod sin konkurrent.

Om forskellen også er så stor på det absolutte topniveau er ikke entydigt, men her vil selv en forbedring på en til to procent i et 42,2 kilometer langt maratonløb spille en signifikant rolle.

Men den er der, forskellen.

Og det har da også fået flere løbere til at være opfindsomme i jagten på marginaler.

Da Koen Naert i 2018 vandt EM-guld i maraton, var belgieren sponsoreret af mærket New Balance. Billeder fra løbet viste efterfølgende, at Naert havde ombygget sin sko og påmonteret en Vaporfly-sål. Koen Naerts samarbejde med New Balance er siden ophørt.

En af Danmarks bedste maratonløbere, Thijs Nijhuis, kan sagtens sætte sig i Koen Naerts sted. Han er ikke sponsoreret af Nike, men sværger selv til Vaporfly-modellen.

- Skoen har vist sig lige nu at være bedre end andre. Jeg kan godt forstå, at man er frustreret, hvis man som løber er sponsoreret af et andet mærke. Jeg ville da i hvert fald være træt af, hvis jeg stod på startstregen og vidste, at jeg ikke havde de bedste sko, siger Thijs Nijhuis.

Han håber ikke, at IAAF vælger at forbyde Nike-skoen. Det ville føre rigtig mange udfordringer med sig, mener han.

- Skal vi så droppe de tider, der er blevet sat? Skal de tre, der løb i Vaporfly ved OL i Rio, fratages deres medaljer? Jeg tror ikke, at man kan begynde at gå bagud og slette tider. Så skulle man have været ude med riven noget tidligere, siger Thijs Nijhuis.

Den danske maratonløber foreslår i stedet, at man får sat de faste rammer, som flere steder er blevet efterspurgt.

- Vi gider ikke sidde og se løb, hvor det eneste, man snakker om, er, at det var skoenes skyld, de vandt. Så er det ikke sjovt at se. Det er trods alt en stor idrætspræstation med en masse træning bag, siger den danske maratonløber.

En minikatapult på fødderne

Hvad er det, der gør Nikes Vaporfly-sko så god? Forklaringen skal efter sigende findes i skoens indre.

Vaporfly 4% og den endnu nyere Vaporfly Next% har begge en midtersål på 36 millimeter. Tykkere end de fleste andre løbesko. Det øger løberens benlængde og mindsker energiforbruget.

Dertil kommer en carbonplade, som er støbt ind i midtersålens centrum. Ifølge Nike øger pladen energiafkastet ved hvert skridt og fungerer lidt karikeret som en minikatapult, der i samspil med den tykke sål støder løberen fremad.

Begge er dog et stykke fra den tunede version af skoen med tre carbonplader, Eliud Kipchoge løb de 42,2 kilometer i på 1 time, 59 minutter og 40 sekunder.

Den har fået navnet Alpha Fly og er endnu ikke tilgængelig på markedet.

Nikes carbon-påfund har dog vist sig at være en decideret 'gamechanger', mener sportsfysiolog ved Team Danmark, Peter Møller Christensen.

Hvis man ser på atleter med mange års træningsbaggrund, som har været en del af verdenseliten længe i sportsgrene med beskedne tekniske arbejdskrav, vil markante forbedringer som eksempelvis to-fire minutter på et maraton lidt hårdt sagt have en af to forklaringer, siger sportsfysiologen.

- Enten må det forventes at udspringe primært af nogle teknologiske landvindinger, eller også er det doping.

I dette tilfælde har Nike tydeligvis gjort førstnævnte, og det bringer løbeverdenen frem til en skillevej, mener han. Den vej mange andre sportsgrene også i tidens løb er nået til.

På cyklen har den innovative armlægning næsten været på højde med rumkapløbet mellem USA og Sovjetunionen, mens det i svømning i 2009 var en fantomdragt, der delte vandene.

- Det op til forbundene at navigere ud fra deres indre kompas og diskutere, om ændringerne er for radikale, siger Peter Møller Christensen.

- Hvis moderne olympisk sport skal være et spejl af det samfund, vi lever i, så er det naturligt, at der er nogle teknologiske fremskridt, men der er selvfølgelig en grænse, siger han.

Og det er det, IAAF skal gøre op med sig selv. Er grænsen nået?

Lige nu gør Nike ikke noget ulovligt. Tværtimod. Alt er indenfor den skive, IAAF selv har hængt op.

Det amerikanske sportsbrand har såmænd 'bare' fundet en kombination af gummi og carbon, der p.t. sætter alle konkurrenterne til vægs.