Hun har vundet kæmpe triumfer, men Sara Slott er i virkeligheden blevet mester i at tabe

Sara Slott Petersen er stolt af sin karriere - også selvom medaljehøsten efter hendes smag kunne have været større.

En smilende vinder.

En succesfuld dansk topatlet.

Men også en erfaren taber?

Det sidste ligner måske nok en stramning, men spørger man Sara Slott Petersen, har hendes karriere i ligeså høj grad handlet om at blive god til at håndtere nederlag.

OL-sølvet fra Rio de Janeiro i 2016 står som det resultatmæssige højdepunkt i Sara Slott Petersens karriere, men medaljen bliver ikke nævnt som det, hun er allermest stolt af. (Foto: GONZALO FUENTES © Scanpix Denmark)

- Jeg er da taknemmelig for, at når folk tænker på mit navn, tænker de på en succesfuld atlet, der har leveret gode resultater. Det er bare en del af sportens præmis at tabe. Der er ni gange, der går galt, og én gang, der lykkes.

- Og det synes jeg sådan set, at min karriere er et rigtig fint billede på. Det skal kikse mange gange for at få den ene gang, hvor det hele spiller, og man får alt til at gå op i en højere enhed.

De største triumfer er OL-sølvet og EM-guldet i 2016, begge i 400 meter hækkeløb, som er enestående resultater for en dansk atlet. Men de bliver ikke nævnt først som svar på spørgsmålet om, hvad hun er mest stolt af ved sin karriere.

- Det er den vedholdenhed, jeg har vist gennem min karriere. Det har virkelig ikke været en lige vej fra A til B.

Man slår sig på livet

Ordene robusthed og vedholdenhed går igen, når Sara Slott Petersen gør status over den karriere, som sluttede med et hjerteskærende styrt ved OL i sommer.

- Var der nogen, som havde fortalt mig, at det skulle ende sådan, havde jeg troet, at det ville være værre, end det faktisk var. Og jeg tror også, at det har påvirket mange andre mere, end det har påvirket mig.

  • Sara Slott Petersen styrtede i karrierens sidst løb ved OL i Tokyo. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)
  • I silende regn ramlede hun ind i en hæk og kunne se konkurrenterne løbe i mål. (Foto: Phil noble © Ritzau Scanpix)
  • Hun måtte kortvarigt blive liggende på banen, før hun rejste sig og gik i mål (Foto: FABRIZIO BENSCH © Ritzau Scanpix)
1 / 3

Men styrtet i Tokyo var langt fra den eneste gang, Sara Slott Petersen måtte sluge et bittert nederlag. Og særligt årene efter det så succefulde 2016 med EM-guld og OL-sølv var udfordrende.

Ved VM i 2017 nåede hun aldrig finalen, da hun fejlede på den allerførste hæk.

Og ved EM i 2018 måtte den forsvarende mester sande, at storformen var langt væk efter måneders sygdom og skadesproblemer.

Den slags nederlag gør noget ved ens karakter, og for Sara Slott Petersen er det en stærk ballast i tilværelsen.

- Det ER jo livet... at ryge ud i banderne. Og så komme ind på midten igen. Men hvis man har en ide om, at grundessensen af livet er at gå inde i midten, hvor der er dejligt og trygt - og det kan jeg gøre hele vejen igennem. Så er det jo klart, at man bliver skuffet, når man slår sig på livet.

- Selvfølgelig har alle brug for evnen til at komme videre efter et nederlag. Livet er jo fyldt med nederlag. Man går ikke glat igennem. Det er jo nærmest på ugentlig basis, at tingene ikke går, som man ønsker.

Skyd-genvej-samfund

Sara Slott Petersen er grundlæggende meget stolt af sin karriere, og de skuffelser, som har indfundet sig undervejs, har været med til at kaste en særlig glans over de største øjeblikke.

- Det er derfor, min OL-medalje er så fed, for der spillede det. Jeg er bare super taknemmelig for, at jeg fik et par sæsoner, hvor alt bare spillede, og at min livs bedste sæson fysisk og mentalt ramte en OL-sæson.

Hun har ikke et behov for at lege orakel for yngre atleter, som ifølge hende er udsat for et helt andet forventningspres på mange fronter - uanset om det så er uddannelseskrav eller urealistiske idealer på sociale medier.

Og alligevel sporer hun en tendens.

- Jeg har lidt en frygt for robustheden og vedholdenheden, når det ikke går godt. Min fornemmelse er, at der en forvetning til, at tingene går lidt nemmere, end de faktisk gør.

- Jeg tror, det ligger lidt i det her optimerings- og skyd genvej-samfund, vi har nu.

Hun bruger sin egen søns gaming-oplevelser som uskyldigt, men måske alligevel sigende eksempel.

- Da jeg var barn, var der ikke noget med, at man for 100 kr. i en app kunne købe en genvej. Du måtte spille dig igennem dine levels.

Og på samme måde oplever hun selv at blive kontaktet af både velmenende unge atleter og forældre, som efterspørger individuel sprinttræning for at tage nogle hurtige skridt i udviklingen.

- Man vil gerne optimere og skrue på alle knapper i en meget tidlig alder, og det tror jeg personligt ikke er den rette vej at gå. For det er et langt sejt træk at lave dygtige atleter, som skal være dygtige på seniorniveau og ikke på ungdomsniveau.

Det tager tid at blive god. Det tager endnu længere tid at blive bedst. Og der er ingen garanti for, at det nogensinde sker.

- Der kunne godt være flere medaljer i mit medaljeskab. Det ville der bestemt være plads til.

Men dem, der hænger der, de er også flotte...

- Ja. Og dem er jeg ekstra glad for.