Kassen er tom i Dansk Atletik: 'Hvis vi var en virksomhed, ville vi blive lukket'

Dansk Atletik er i økonomisk krise. Nu forsøger forbundet at råbe de danske atletikklubber op.

Den danske 4x100-meter stafet for kvinder var i Tokyo med ti OL for første gang. Finder Dansk Atletik ikke et løsning på de økonomiske problemer, kan udsigterne til endnu en OL-stafet være lange. (Foto: Lucy Nicholson © Ritzau Scanpix)

Mandag formiddag tonede formanden i Dansk Atletik, Bent Jensen, frem i en video på forbundets Facebook-side med en retorik, der ikke er til at tage fejl af. Forbundet er på økonomisk dybt vand.

- Det, vi kan konstatere, er, at vi står ved en skillevej, siger formanden i den tre minutter lange video.

En skillevej, der enten kan føre til at Dansk Atletik må lukke som konsekvens af en forfærdelig økonomi, eller at Dansk Atletik og de danske klubber går sammen om at gentænke forbundets økonomiske struktur. Formanden Bent Jensen krydser fingre for det sidste - men frygter det første.

- Vi har en negativ egenkapital og en forretningsmodel, hvor vores indtægter ikke kan hænge sammen. Så det betyder alt andet lige, at hvis vi var en virksomhed, så ville vi blive lukket, siger Bent Jensen til DR Sporten.

I videoen fra Dansk Atletik, gør Bent Jensen det desuden klart, at skulle forbundet lukke, vil mulighederne for dansk deltagelse ved blandt andet OL og VM i atletik gøre det samme.

- Atleterne bliver indstillet til de internationale stævner af Dansk Atletik. Men hvis Dansk Atletik ikke er til stede, så mister man vejen ind til hele det setup, konstatere Bent Jensen.

At Dansk Atletik er i økonomisk uføre, kommer ikke bag på DR Sportens atletikkommentator Henrik Liniger. Det gør til gengæld omfanget af problemerne.

- Det er en meget markant udmelding, som må sende rystelser langt ned i dansk idræt. Når man snakker om, om forbundet overhovedet kan eksistere, så er det jo en gigantisk krise for et af de mest hæderkronede forbund i dansk idræt, siger Henrik Liniger.

Ifølge Bent Jensen har Dansk Atletiks økonomi mestendels været båret af, at forbundet har været ’dygtige og heldige’ med at kunne finde og hjælpe med at arrangere motionsløb som eksempelvis Royal Run, samtidig med at forbundet har fået støtte af Team Danmark og Danmarks Idrætsforbund (DIF). Men på grund af corona-pandemien har disse indtægter været begrænset de senere år.

Flere tusinde danskere har løbet med ved Royal Run, som er blevet afviklet siden 2018. Dansk Atletik er en af arrangørerne bag løbet, og det har givet forbundet en betydelig indtægt gennem årene. Derfor ramte det også atletikforbundet hårdt, da løbet blev aflyst i 2020. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

Skal have vendt kurven

Den markante udmelding kan komme bag på nogle med tanke på, at motionsløb som netop Royal Run nyder enorm opbakning blandt danskerne. Men ifølge Henrik Liniger har den store løbeinteresse bare aldrig smittet af på medlemstallene i Dansk Atletik.

- Der findes jo ikke den by, som ikke har et løbearrangement, men det kan bare ikke aflæses på medlemstallene. Jeg har ikke forklaringen på det, og det tror jeg heller ikke Dansk Atletik har.

Bent Jensen har faktisk et forsigtigt bud på, hvorfor medlemstallene i Dansk Atletik er faldene, og sidste år nåede sit laveste punkt i 11 år.

- Lad os sige du bor i Aarhus, og der er nogle mennesker, der har besluttet sig for at lave en Facebookgruppe, hvor de aftaler at mødes og løbe en tur. Man kunne jo spørge dem om, hvorfor de ikke er medlem af Dansk Atletik, men de vil jo sige, at de bare løber en tur, siger Bent Jensen.

Det gæt bliver understøttet af, at der ifølge atletik-formanden er cirka 600.000 danskere, som hvert år stiller op i motionsløb, mens forbundets medlemstal i 2020 begrænsede sig til godt 36.000 medlemmer.

Der skal altså løsninger på bordet, hvis ikke Dansk Atletik skal være fortid inden for en overskuelig fremtid. Derfor har forbundet indkaldt klubberne til informationsmøde for at gøre situationens alvor klart og for at fremlægge den plan, som forhåbentlig skal redde forbundets økonomi.

- Vi giver os selv det næste år til at få vores model sat i værk. Hvis det lykkes, står vi noget stærkere, når vi når 2023. Hvis ikke, så slutter festen, konstaterer Bent Jensen.

Løbsarrangører skal være en del af løsningen

Den plan, som formanden selv kalder en ’lottokupon’, går kort sagt ud på, at de mange deltagere ved motionsløb skal betale et ’beskedent’ beløb til Dansk Atletik for at støtte forbundet. Han sammenligner det med lystfiskerne, som skal betale for et fiskekort for at fiske. På den måde støtter man udviklingen af det løbemiljø, som Dansk Atletik er med til at udvikle.

Den plan kræver i første omgang, at der er opbakning fra de danske atletikklubber. Dernæst at arrangørerne, heriblandt selvsamme klubber, kan se idéen i, at en del af indtægterne automatisk tilfalder Dansk Atletik. Men repræsentationen ved forbundets årsmøder har ikke haft den store opbakning på det seneste.

- Sidst var der 20 ud af 275 klubber. Vi kan godt beslutte noget, men det betyder ikke, at folk har købt ind på det, for de har ikke hørt om det, siger Bent Jensen.

Bent Jensen henviser til et lignende system i Luxembourg, hvor lovgivning gør, at alle motionsløb, der indeholder tidtagning og efterfølgende podie, skal betale et beløb til det nationale forbund for at blive afholdt.

Ifølge Henrik Liniger skal Dansk Atletik i hvert fald selv være innovative, hvis skuden skal vendes. Det vil nemlig blive en glidebane, hvis Dansk Idrætsforbund går ind og redder forbundet.

- Man risikerer at skabe præcedens og få en masse andre forbund til at banke på døren. For hvis ikke atletikforbundet kan klare den, så kunne det godt tænkes, at der er en lang række andre forbund, som står i en tilsvarende situation.

I videoen på Facebook slutter formanden af med at appellere til, at alle klubber og løbsarrangører giver en hånd med for at redde økonomien i Dansk Atletik. Første skridt bliver taget på informationsmødet den 6. december.