Liniger om sletning af rekorder: Kan man omskrive historien?

DR Sportens atletik-kommentator, Henrik Liniger, mener, at mange rekorder er utroværdige, men kollektiv straf er uholdbart.

Mange atletik-rekorder skal slettes. Arkivbillede. (Foto: Brian snyder © Scanpix)

Der er for mange utroværdige atletik-rekorder, og derfor er det nødvendigt med en reform, hvor man sletter rekorder, også selv om man må ofre nogle af de rekorder, der er sat af rene atleter.

Det mener DR Sportens atletik-kommentator Henrik Liniger i kølvandet på forslaget fra Det Europæiske Atletikforbund (EAA), der handler om, at alle europa- og verdensrekorder sat før 2005 vil blive slettet, med mindre de opfylder en række kriterier.

- Jeg synes, det er på tide med en reform af rekorderne. Der vil i en sådan reform være nogle ofre, man må tage, i form af rekorder, som i virkeligheden var i orden, men som så kommer til at stå som historiske verdensrekorder, siger Liniger.

- Det er en god ide med en reform, men jeg er ikke sikker på, at dette forslag er det helt rigtige. Jeg tror, man skal sætte tidsgrænsen længere tilbage. Man kunne sige, at rekorder sat i dette årtusinde ville være i orden eller måske efter Murens Fald, siger han.

Forslaget er nu sendt videre til IAAF, der mødes i august for at diskutere det. Hvis forslaget vedtages, skal en rekord kunne opfylde tre kriterier:

  • Den skal være opnået ved en officielt godkendt konkurrence, hvor den højeste standard for tidtagning, måling og teknik er garanteret.

  • Udøveren skal have gennemgået til et antal dopingtests i månederne op til konkurrencen.

  • Dopingtesten taget efter rekorden skal lagres i 10 år med muligheder for at undersøge testen yderligere.

Juridisk uholdbart

IAAF kun har lagret prøver siden 2005, hvilket betyder, at de fleste rekorder sat inden det år vil blive berørt.

Rekorder sat efter 2005, og som ikke opfylder de tre krav, vil blive noteret på en ”all-time liste”, men altså ikke blive godkendt som officielle rekorder.

- Det er et spændende spørgsmål: Kan man omskrive historien? Og gøre det på en troværdig måde? spørger Henrik Liniger.

- Disse ting har jo fundet sted. Jeg kan godt forstå, at man har lyst til at gøre det, fordi der er rekorder, som man helt åbenlyst må sige er udenfor det menneskelige mulige: For eksempel kvindernes 400 meter, som er en gammel DDR-rekord, og som man den dag i dag er flere sekunder fra, siger Liniger.

- Men det er klart, at det er juridisk uholdbart at idømme kollektive straffe. Det er noget, man generelt i sportens verden siger, at man skal passe på, siger han og fortsætter:

- Og det er jo en kollektiv straf, hvis alle verdensrekorder sat inden 2005 bliver nulstillet. Så vil der være nogle rekorder, som var helt fair og sat af fantastiske atleter, men som ryger med i faldet. Og så tror jeg, at der kommer et juridisk og moralsk efterspil, siger han.

Skrækeksemplet Rusland

Henrik Liniger mener, at forslaget i sin nuværende form vil blive svært at få igennem, men dér, hvor DR-kommentatoren ser de bedste aspekter i forslaget, er i de tre kriterier for, hvornår en rekord skal være officiel.

- Jeg synes, at forslaget er mest interessant og har mest gang på jord, er omkring de kriterier, man stiller op for, hvordan skal man kunne sætte en rekord. De standarder, man nu sætter ind, vil der kunne samles et flertal for, og så vil man i fremtiden få rekorder, som er meget troværdige, siger Liniger.

- Og så synes jeg, at det er positivt, at man er meget streng i forhold til at uddele nye rekorder. For vi har jo set, at dopingproblemer er ikke noget, der ligger tilbage i DDR-tiden eller i 1990’erne eller i 00’erne. Det er også noget, der foregår i 2017 med Rusland som skrækeksemplet.

- Hvis man fremover skal skabe troværdighed omkring rekorden, skal man stramme op på den procedure, de bliver testet på, og dér har man fat i noget spændende, siger Liniger.

Facebook
Twitter