Løbeikons dopingprøver debatteres: Hvorfor bliver Farahs gamle blod og urin liggende i fryseren?

Stjerneløberen Mo Farah har en fortid med karantænedømt træner. Hans gamle dopingprøver testes dog ikke igen.

(Foto: Paul Childs © Reuters/Ritzau Scanpix)

Man bliver ikke slået til ridder af Storbritanniens Dronning Elizabeth II uden at være noget ved musikken.

36-årige Sir Mo Farah er et løbeikon.

Til sommer jagter Farah et hattrick i OL-guldmedaljer, men samtidig har et af atletiksportens største navne skyggerne fra sin tidligere træner, dopingdømte Alberto Salazar, halsende efter sig.

Farah var en del af Salazar og Nikes nu lukkede 'Oregon Project' fra 2011 til 2017.

Det har fået flere nuværende og tidligere atleter til at sætte spørgsmålstegn ved troværdigheden af britens imponerende resultater og samtidig tordne mod Storbritanniens Antidopingagentur (Ukad, red.) for ikke at løbe direkte ned i fryserummet, finde Farahs gamle urin- og blodprøver og køre dem gennem analyseapparaterne.

Det fik for nylig Farah selv til tasterne.

- Som jeg har sagt mange gange, vil jeg når som helst lade ethvert antidopingorgan teste mine gamle prøver, skrev Mo Farah på Twitter.

Trods Farahs åbne invitation til at gå i prøvearkivet, er der ikke sket noget.

Ukad-direktør, Nicole Sapstead, har forklaret til The Guardian og senere i en pressemeddelelse, at briterne ikke åbner for test af gamle prøver uden nye konkrete beviser. Samtidig skal de heller ikke have modtaget henvendelser fra Det Internationale Dopingagentur (Wada, red.).

Det forstår tvivlerne intet af.

Karantænen til Farahs tidligere træner, Alberto Salazar, var vel netop de røgsignaler, der gav anledning til at lede efter ildens åsted?

- Det er chokerende. Hvis en træner, der bliver fundet skyldig i overtrædelse af antidopingreglerne, ikke er 'troværdige beviser', ved jeg ikke, hvad der er, skriver den tidligere VM-medaljetager og Nike Oregon Project-atlet, Kara Goucher, på Twitter.

Ukad lader tiden arbejde

Det altoverskyggende spørgsmål er, hvorfor Storbritanniens Antidopingagentur ikke bare gennemtester Mo Farahs gamle prøver.

Vi taler trods alt om en mand, der løb sig til to OL-guldmedaljer i både 2012 og 2016, men samtidig har direkte forbindelse til Alberto Salazar, som i oktober fik fire års karantæne for brud på dopingreglerne.

Forklaringen er egentlig ganske enkel, siger Verner Møller, dopingforsker og professor ved Aarhus Universitet.

Ukad ser det ikke som deres opgave at være moralpoliti. De er en antidopingmyndighed. Og jo længere de venter, jo større bliver chancen for at fange Farah i eventuelle ulovligheder.

- Farahs gamle prøver er blevet testet negative tidligere. Derfor vil Ukad og Nicole Sapstead bevare dem intakte indtil den dag, hvor der kommer nye tests for nye stoffer, som måske er i anvendelse i dag, siger Verner Møller.

Mo Farah vandt olympisk guld på 5.000 og 10.000 meter-distancerne i både 2012 og 2016. (Foto: Dylan Martinez © Reuters/Ritzau Scanpix)

Tidligere måtte antidopingorganerne opbevare atleternes prøver i otte år, men det er siden blevet forlænget til ti år.

- Derfor gentester man så tæt på græsen for udløb som muligt, siger Verner Møller.

I Mo Farahs tilfælde betyder det, at hans urin og blodprøver fra OL-triumferne i London stadigvæk har to år at løbe på.

- Hvis man åbner dem nu, forspilder man den mulighed. Det vil være med lille sandsynlighed for, at man finder noget. Det eneste, man får ud af det, er, at man har vist handlekraft, siger Verner Møller.

Ingen store fisk i dopingnettet

Mo Farah har omtalt sig selv som 'en af verdens mest testede atleter'. Derfor forstår den britiske mellemdistanceløber Jessica Rudd ikke argumentet om, at Ukad vogter over hans gamle dopingprøver.

- Og du undrer dig over, at atletiksporten lider en dopingdrevet død?, skriver Judd og kalder Ukad's fremgangsmåde 'pinlig'.

Mistroen blandt atleter og antidopingkritikere vokser først og fremmest, fordi der ikke ryger store fisk i nettet, skriver The Guardians prisvindende sportsjournalist, Sean Ingle, i en klumme.

- Deres bekymring er ikke bare, at Ukad taber kampen mod doping, men at de ikke engang er engageret i kampen.

- Når en tidligere Wada-præsident siger, at han tror, ti procent af eliteatleter er dopet, men kun omkring én procent af alle tests er positive, er det rimeligt at mistænke britiske stjerner for at slippe gennem nettet, skriver Sean Ingle.

'Det ser bare dumt ud'

Kort tid efter Alberto Salazars karantæne i oktober blev Mo Farah bombarderet med spørgsmål omkring deres samarbejde på et pressemøde forud for Chicago Marathon.

- Jeg siger bare, at der ikke er nogen beskyldninger mod mig. Jeg har ikke gjort noget forkert, lød det dengang fra det britiske løbeikon.

Siden forholdt Mo Farah sig tavs, indtil han i midten af januar åbnede op for posen i et interview med BBC.

- Hvis jeg havde vidst, hvad Salazar gjorde, havde jeg været den første til at gå min vej, lød det fra Mo Farah.

Karantæneramte Alberto Salazar (billedet) var efter årtusindeskiftet med til at skubbe Nikes prestigefyldte 'Oregon Project' ud over rampen. Her samlede atletiktræneren i en årrække et udpluk af verdens allerbedste løbere.(arkivfoto) (Foto: Phil noble © Scanpix)

Mo Farah forlod Alberto Salazar i 2017, men allerede i 2015 blev der i en BBC-dokumentar fremført dopingbeskyldninger mod atletiktræneren. Alligevel valgte Farah at blive hængende yderligere to år hos Salazar og Nike Oregon Project.

- Det er en meget smuk tilkendegivelse af et moralsk fairplay-standpunkt. Det ser bare dumt ud i lyset af historien, siger Verner Møller.

Derfor er dopingforskeren også en smule kritisk, når han analyserer Farahs åbenhed overfor verdens antidopingorganer.

- Han siger indirekte 'ødelæg da bare de prøver så hurtigt som muligt. Jeg ved, at det jeg har brugt, er der ingen tests for endnu. Så skynd jer at få taget nogle prøver, så der ikke bliver udviklet en test for det, jeg har taget', siger Verner Møller.

Som med udløbsdatoen på en mælkekarton nærmer flere og flere af Mo Farahs tidligere dopingtests sig kanten af skraldespanden. Men Ukad står fast, ryster ikke på hænderne og opfordrer til tålmodighed.

Hvis ikke nye beviser dukker op, lader de tiden arbejde for videnskaben. Indtil da bliver Mo Farahs gamle urin- og blodprøver i fryseren.