OL-guldvinder melder sig til hæren. Afrikaekspert kalder det 'ren symbolværdi'

Den tidligere løber Haile Gebrselassie har meldt sig til tjeneste i hjemlandet Etiopien.

44-årige Haile Gebrselassie vandt OL på 10.000 meter i 1996 og 2000. Nu vil han kæmpe imod oprørerne, der truer Etiopiens nuværende styre. (Foto: TOBIAS SCHWARZ © Scanpix Denmark)

Situationen i Etiopien er mildest talt ude af kontrol.

I et års tid har der været krig i det østafrikanske land, hvor de oprørske triginere har fået nok af regeringsmagten. En magt, som oromo-folket sidder på.

Krigen har nu udviklet sig til, at Schweiz og Storbritannien i denne uge har rådet deres statsborgere til at forlade landet grundet sikkerhedssituationen, der bliver gradvist forværret.

Men meldingen er ikke den eneste, der har vakt opsigt i denne uge.

Den tidligere dobbelte OL-guldmedaljevinder, langdistanceløberen Haile Gebrselassie fortalte onsdag til Reuters, at han melder sig under premierministerens faner i kampen mod oprørerne.

Ikke en hr. hvem-som-helst i atletikkens verden, hvis man spørger den danske maratonløber Thijs Nijhuis.

- Haile (Gebrselassie, red.) er en af de helt, helt store. Hvis man skal nævne fem løbere gennem tiden på mellem- og langdistanceløb, så er han en af dem, der hurtigt dukker frem, siger Thijs Nijhuis, der selv mødte ham på en træningslejr i 2015.

Haile Gebrselassie tilhører selv oromoerne, der udgør en tredjedel af den 115 millioner store befolkning i Etiopien, og ifølge Holger Bernt Hansen, der er professor emeritus og tidligere leder af Center for Afrikastudier på Københavns Universitet, er det ikke løberens evner i kamp, der vækker opsigt.

Netop den fælles etniske tilknytning med Etiopiens premierminister, Abiy Ahmed, er interessant, mener han.

- Atleterne er kommet med for at trække andre med sig. De har jo ingen kamptræning. Tværtimod. De er ren symbolværdi og kan opildne folk til at gå i krig, siger Holger Bernt Hansen.

Lige 'gode' om det

Faktisk var hele situationen vendt på hovedet for få år tilbage. Her sad tigrinerne på magten, hvilket førte til, at en anden langdistanceløber benyttede sin position til at rette fokus på situationen i landet.

Under OL i 2016, da tigrinerne havde magten, krydsede den etiopiske løber Feyisa Lilesa med armene over hovedet, da han løb over målstregen som nummer to på maratondistancen.

En gestus, der er kendt som oprørsk for oromo-folket, fortæller Holger Bernt Hansen.

Feyisa Lilesas handling ved målstregen skabte stor debat tilbage i 2016, fortæller Holger Bernt Hansen. (Foto: Athit Perawongmetha © Scanpix Denmark)

- Tigrinerne dominerede regeringspolitikken, fængslede en masse uden dom og lavede indgreb mod journalister og oppositionspartier. Det var det, Feyisa Lilesa protesterede imod, siger Holger Bernt Hansen.

Handlingen betød, at Feyisa Lilesa måtte søge asyl i USA, men eftersom hans befolkningsgruppe, oromoerne, overtog magten i 2018 med Abiy Ahmed i spidsen, kunne han vende hjem og på samme vis som Gebrselassie blive en del af den etiopiske hær.

Ifølge Holger Bernt Hansen forsøger Abiy Ahmed nu at fastholde magten ved hjælp af to dagsordener.

- Den ene er kampen mod Tigray og det had, der er til dem. Den anden dagsorden, han har, er at skabe plads til et mere centraliseret styre for at få føderationen til at fungere bedre, siger han.

Grundlaget for Ahmeds magt bunder ifølge Holger Bernt Haansen i hans evne til at kunne samle de øvrige etniske grupper om én ting: Hadet til befolkningen fra regionen Tigray.

- Han prøver at frempiske et had mod Tigray og går selv i felten. Han er ikke populær fra et vestligt synspunkt, især blandt amerikanerne, der har taget parti og på forhånd sagt, at det er centralregeringens skyld, at krisen er kommet så vidt, som den er.

- USA beskylder dem for at overtræde humanitære interesser, siger Holger Bernt Hansen og henviser til en ny rapport udarbejdet af blandt andre FN.

Rapporten viser ifølge ham, at begge parter er lige skyldige i at overtræde menneskerrettigheder.

Premierminister Abiy Ahmed modtog i 2019 Nobels fredspris for at løse grænsekonflikten med Eritrea. (Foto: Tiksa Negeri © Ritzau Scanpix)

Ingen kontakt til familie

Og det med at tigrinernes glorie ikke ligefrem skinner, kan der være noget om. Det var deres politik, der fik den nu tyske maratonløber Amanal Petros til at flygte fra regionen som 16-årig.

- Jeg kunne ikke se min fremtid i landet. Jeg havde det svært med den politiske tankegang, og af den grund valgte jeg at flygte. Det var ikke nemt, siger Amanal Petros til DR Sporten.

"Aman", som han bliver kaldt, endte i Tyskland, hvor han nu er indehaver af rekorden på maratondistancen.

Siden krigen brød ud for godt et år siden, har den 26-årige løber ikke været i kontakt med sin mor og to søstre, der fortsat befinder sig i landet.

- Min mor og søster er i Tigray, hvor man ikke kan ringe eller skrive til. Premierministeren har blokeret muligheden for det, siger Aman Petros, der på nuværende tidspunkt opholder sig i Etiopiens naboland Kenya, hvor han er på træningslejr.

- Jeg er i sikkerhed, men nogle gange kan jeg ikke sove. Ikke kun på grund af min mor og søstre, men på grund af hele situationen i Etiopien, siger Amanal Petros, der ikke har set sin mor siden 2018.

Nyheden om, at Haile Gebrselassie melder sig til hæren, overraskede Amanal Petros.

- Haile Gebrselassie var en af mine favoritpersoner. Jeg kan ikke tro det, siger Amanal Petros, der havde svoret ikke at involvere sig i politik, men som nu deler indhold på sine sociale kanaler for at skabe opmærksomhed på uroen, der hærger hans hjemstavn.

FacebookTwitter