Politisk pres og en sjælden fysik: Tre ting, du skal vide om Semenya-sagen

Spørgsmål om køn, politik og fysik følger i kølvandet på høring ved international sportsdomstol i sag om løberen Caster Semenya.

Sagen om Caster Semenya rejser mange spørgsmål.

Den verserende sag om den sydafrikanske løbedronning Caster Semenyas testosteronniveauer har bevågenhed fra hele verden.

For den handler ikke kun om én af verdens mest suveræne kvindelige atleters karriere.

Afgørelsen på denne uges høring i den internationale sportsdomstol i Lausanne kan på sigt få konsekvenser for kvindesport i hele verden.

Det internationale atletikforbund (IAAF) vil nedsætte det tilladte testosteronniveau for kvindelige atleter, hvilket vil betyde, at kvinder som OL-guldvinderen Caster Semenya kan blive tvunget til at tage hormon-nedsættende medicin for fortsat at konkurrere.

Her får du tre ting, du skal vide om Semenya-sagen.

1

Cemenya er en sjældenhed

Caster Semenya ankommer sammen med sin advokat til sportsdomstolen i Lausanne. (Foto: Laurent GILLIERON © Scanpix)

Hyperandrogenisme hedder den sjældne fysiske afvigelse, som Caster Semenya er født med.

Tilstanden får en kvindekrop til at producere ekstraordinære store mængder af det mandlige kønshormon, testosteron.

De fleste kvinder har ifølge en rapport fra IAAF et testosteronniveau på mellem 0,12 og 1,79 nanomol per liter, hvorimod kvinder med hyperandrogenisme typisk har mængder på niveau med voksne mænd: Mellem 7,7 og 29,4 nanomol per liter.

Testosteron medvirker blandt andet til øget muskelmasse og tykkere knogler og har dermed også en effekt på en atlets fysiske formåen. Hvor afgørende hormonet er for atleters præstation, er til fortsat diskussion.

2

Sagen er en varm politisk kartoffel

Sydafrikas sportsminister Tokozile Xasa advarer om krænkelse af menneskerettighederne i sagen om Semenya. (Foto: FAbrice Coffrini © Scanpix)

Caster Semenya er en stjerne i Sydafrika. Hun har vundet OL-guld to gange og VM-guld tre gange, og derfor har hun også en hel nation i ryggen i fejden med det internationale atletikforbund.

Menneskerettighedsorganisationen “Human Rights Watch” har i et åbent brev kaldt IAAF’s forslag til ændrede regler for diskriminerende.

- Kvinder med intetkønnede-variationer har samme rettigheder til værdighed og kropslig integritet som alle andre kvinder, lyder det i brevet.

Også den sydafrikanske sportsminister Tokozile Xasa har meldt sig på banen og mener, at sagen er et spørgsmål om grundlæggende rettigheder.

- Verden erklærede engang, at apartheid var en forbrydelse mod menneskerettighederne. Vi beder endnu engang verden om at stå sammen med os i, hvad vi mener er, en krænkelse af menneskerettighederne, siger hun ifølge BBC.

3

Jagt på testosteron-talenter kan finde sted

Den indiske sprinter Dutee Chand har ikke opnået så store resultater som Semenya. (Foto: DIBYANGSHU SARKAR)

Den indiske sprinter Dutee Chand har også hyperandrogenisme, men hvor Caster Semenya har sat sig tungt på toppen af international atletik, er Chands resultatliste mindre imponerende.

Hun har vundet guld ved et par asiatiske junior-verdensmesterskaber, men aldrig fået et stort internationalt gennembrud.

Ikke desto mindre udgør kvinder som Semenya og Chand ifølge IAAF en trussel mod fairness i sport.

Ifølge Stephane Bermon, som er leder af IAAF’s sunhed- og videnskabsafdeling, har forbundet fundet forhøjede testosteronniveauer ved cirka syv ud af 1000 kvindelige atleter - en hyppighed 140 gange højere end normalen.

Derfor frygter forbundet, at hyperandrogenisme og høje testosteronniveuer ved kvinder kan blive et rekrutteringsparameter.

Facebook
Twitter