Semenyas advokat vil have kontroversiel regel lavet om efter revidering af videnskabelig artikel

'Ny, signifikant information' er kommet frem, lyder det fra Caster Semenyas advokat.

Foto: Scanpix. Grafik: Diede Linnet van de Mosselaar.

Er der en sammenhæng mellem forhøjet testosteronniveau hos kvindelige atleter og bedre præstationer på atletikstadion?

Det er et spørgsmål, der kan være vanskeligt at få et klart svar på. Og nu er det blevet endnu mere vanskeligt.

For selvom Det Internationale Atletikforbund (IAAF) siden 2011 har haft en regel om, at kvindelige løbere med forhøjet testosteronniveau – som for eksempel den tidligere verdensmester i 800 meter løb Caster Semenya - har skullet sænke deres testosteronniveau for at deltage i konkurrencer, så er reglen måske lavet på baggrund af vildledende resultater.

I 2017 konkluderede to forskere fra Det Internationale Atletikforbund (IAAF), at kvinder med forhøjet testosteronniveau præsterede 1,8 procent bedre i 800 meter løb og 2,7 procent bedre i 400 meter løb.

Det skete blandt andet på baggrund af en videnskabelig artikel fra British Journal of Sport, som nu er blevet revideret.

I den reviderede udgave lyder det blandt andet, at fundene i den videnskabelige artikel beror på et ’lavere evidensniveau’ end tidligere antaget, og at artiklen skal ses som ’undersøgende’. Det vil med andre ord sige, at den videnskabelige artikel ’ikke bekræfter eller beviser årsagssammenhænge’.

Semenya kæmper videre

Det har gjort Caster Semenyas advokat vred.

For den sydafrikanske løber, der både har et X- og et Y-kromosom og derfor betegnes som intersex eller hermafrodit, har gennem mange år været del af en tvekamp med IAAF.

Sidste år gav Den Internationale Sportsdomstol (CAS) IAAF medhold i, at forbundet kan kræve, at kvinder med et højt niveau af mandlige kønshormoner som Semenya, skal sænke det med hormonregulerende medicin for at kunne deltage i visse konkurrencer.

CAS medgav, at sådanne regler er diskriminerende. Men man tillod reglen for at sikre fair konkurrence.

Det betød blandt andet, at Caster Semenya, ikke kunne forsvare hendes olympiske titel på 800 meter denne sommer, fordi sydafrikaneren nægter at tage den hormonnedsættende medicin.

Samtidig har Semenya også har taget sagen videre til Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol.

Men spørgsmålet er i virkeligheden, om Caster Semenya skulle have haft lov til at løbe med til OL i Tokyo?

Med den reviderede artikel i hånden er der i hvert fald større chance for, at Caster Semenya får medhold i den årelange strid mod IIAF, mener hendes advokat, Gregory Nott. Det siger han til Telegraph Sport.

- Det her er ny, signifikant information, der kommer frem.

- Vi håber, at det får Det Internationale Atletikforbund til at ændre reglerne, lyder det blandt andet, inden han stiller spørgsmål ved, hvorfor revideringen først er nået frem i offentligheden efter OL.

Men det er ikke så sandsynligt, at reglerne bliver ændret, selvom den videnskabelige artikel fra 2017 nu er blevet revideret, vurderer Ask Vest Christensen, der er lektor og idrætsforsker ved Institut for Folkesundhed.

For i første omgang havde 2017-artiklen svært ved at bevise, at den øgede mængde testosteron har givet kvinderne med et forhøjet niveau en markant fordel i forhold til konkurrenterne.

Simpelthen fordi der ikke blev målt specifikt på DSD-atleter - altså atleter med 'difference of sexual development' eller på dansk 'en anderledes seksuel udvikling', som Semenya tilhører.

I stedet blev der målt på i en gruppe, der var udvalgt blandt alle kvindelige eliteatleter, forklarer han.

Og i den gruppe kan det ikke forventes, at dem der har et lidt højere testosteronniveau nødvendigvis præsterer betydeligt bedre end dem med et lidt lavere niveau.

- Derfor tror jeg ikke, at det kommer til at få afgørende betydning, at artiklen er revideret. Det var heller ikke det eneste dokument, som Det Internationale Atletikforbund lagde til grund for deres afgørelse. Det centrale var princippet om, at det er testosteronen - som er den primære årsag til de biologiske forskelle - der giver præstationsforskellene mellem mænd og kvinder.

- Så dét, der kommer til at afgøre sagen, er, om Det Internationale Atletikforbund og CAS vil lægge mest vægt på dette princip eller på den svage empiri præsenteret i den videnskabelige artikel fra 2017.

- Men kritikere vil selvfølgelig hævde, at reglerne skal laves om, når der er en svaghed i et af hoveddokumenterne, siger han.

Umiddelbart tyder det dog ikke på, at IAAF ønsker at ændre reglerne.

Selvom de nuværende regler blandt andet er baseret på det nu reviderede studie fra 2017, så hæfter IAAF sig ved, at andre studier både før og siden også har understøttet formodningen om, at der er en årsagssammenhæng mellem testosteronniveau og præstationsevne.

Caster Semenyas vej tilbage i 800-meter feltet er derfor ikke nødvendigvis blevet kortere.