Toptrænere slår alarm: 'Spiseforstyrrelser bruges som genvej til succes'

Dansk Atletik Forbund har de seneste 14 måneder set seks tilfælde af spiseforstyrrelser på talent- og eliteniveau. Der er en problemstilling, erkender forbundet.

Dansk Atletik Forbund skal gøre mere i kampen mod spiseforstyrrelser.

Sådan lyder opfordringen fra to af Danmarks mest profilerede trænere på mellem- og langdistanceløb, Sonni Thelmark og Heidi Whitehead, der begge var en del af landstrænerteamet ved VM i cross.

Til dagligt står de for elitetræningen i henholdsvis Odense og Sparta, og det er netop ude i klubberne, at trænerne ofte står rådvilde hen, når de har en atlet, som har udviklet eller viser tendenser til en spiseforstyrrelse.

- Jeg kender flere trænere, hvor der er stor frustration over, man ikke har den nødvendige viden. Det er forfærdeligt at stå med en atlet, som er kommet så langt ud, siger Heidi Whitehead.

Forskning viser, at elitesportsudøvere inden for sportsgrene, hvor det er en fordel at have en lav vægt, har større risiko for at udvikle en spiseforstyrrelse end ’almindelige’ mennesker.

I mellem- og langdistanceløb kan man sågar opnå gode resultater på kort sigt ved at tabe sig over en kort periode.

Sonni Thelmark og Heidi Whitehead oplever især piger i teenagealderen, der udvikler anoreksi eller gør selvskade på sig selv gennem overtræning.

Ofte bliver det gjort i jagten på umiddelbare resultater, men metoden er ’et uforsvarligt quick-fix’ og kan få store konsekvenser for atletens fremtidig karriere.

- Det er frustrerende, for vi har nogle atleter, hvor en del af dem kan blive rigtigt gode. Men historikken viser, at de ikke når det sidste skridt, fordi de bliver skadet inden, siger Sonni Thelmark.

- Hvis ikke vi er opmærksomme på det, kan vi være med til at fastholde dem i det billede, og vi kan gøre dem mere syge, end de er. Som træner er det ikke forsvarligt bare at sole sig i resultaterne og tage den kortsigtede gevinst.

Heidi Whitehead mener, at der er udviklet en præstationskultur i ungdomsatletikken, hvor der mange steder kun bliver kigget på de unges rekorder og resultater, fremfor hvordan atleten har opnået gode løbetider.

Ifølge hende bliver flere af atleternes spiseforstyrrelser skabt, fordi hverken trænere eller atleter ved nok om baggrunden for at skabe en god løbekarriere.

- Jeg synes, vi i talentudviklingen kan have et forkert fokus på, hvornår man er god. Spiseforstyrrelserne kan blive en genvej til succes.

- Der er mange atleter, der går ude i klubberne og får ros, men der bliver ikke kigget på, hvordan de er kommet til resultaterne. Der er kæmpe forskel på at være en ung løber og en løber på seniorniveau, siger Heidi Whitehead.

Denne holdning deler OL-sølvvinder Sara Slott Petersen, der i sin karriere er stødt på mange atleter med spiseforstyrrelser.

Ifølge hende er det vigtigt, at de unge atleters sind og krop får tid og ro til at udvikle sig.

- Jeg havde selv en helt anden fysik, da jeg var teenager. Jeg havde håndtag og større bryster. Man skal altså ikke have en fysik som en 27-årig, når man er 17 år gammel, siger Sara Slott Petersen.

- Det handler om at skabe et miljø med en forståelse for, hvilke parametre vi kan justere på. Og det gælder også en forståelse for, at man ikke kan veje for lidt i lange perioder, siger Sara Slott Petersen.

- Det er et rigtig stort problem. Også større end folk aner. Der er ekstremt mange på den internationale scene, som har spiseforstyrret adfærd, siger Sara Slott Petersen.

Hos Dansk Atletik Forbund anerkender man, at spiseforstyrrelser er en problemstilling, der skal gøres mere ved og italesættes mere, end man gør i dag.

Elitechef i forbundet Bo Overgaard har siden sin ansættelse i februar 2018 set seks konkrete sager med spiseforstyrrelser. Alle sammen har været piger og kvinder i talent- eller elitemiljøet.

- Kost og spiseforstyrrelser er helt klart et område, hvor vi kan gøre mere. Det må ikke blive et tabu, og vi skal tale om det, uden det bliver stigmatiseret. For det gør det lige nu, og det her tema skal vi hele tiden vende tilbage til, erkender Bo Overgaard.

- Vores kultur i atletikken er i høj grad præget af at være en præstationskultur, hvor alt bliver målt. Der skal vi i stedet være en læringskultur og ikke så meget fokus på det enkeltstående resultat. Det er også noget, vi har truffet beslutning om i år, siger han.

Han siger samtidig, at det i den nuværende kultur kan være svært for mandlige atletiktrænere at konfrontere piger og kvinder, som har symptomer på en spiseforstyrrelse.

- Langt de fleste trænere på topniveau er mænd. De skal kunne tale med vores kvindelige atleter om ting som trivsel og menstruationscyklus, for det kan være signaler til, at der er en problemstilling, siger Bo Overgaard.

Sonni Thelmark og Heidi Whitehead håber, at forbundet i fremtiden vil udstikke retningslinjer og redskaber til klubberne, så både trænere og atleter ved, hvordan sagerne skal håndteres.

På den måde vil tilfældene af spiseforstyrrelser ifølge dem blive færre, og man vil samtidig udnytte potentialet for flere talenter.

- Jeg kunne godt tænke mig, at der er en form for drejebog, så vi ved, hvad vi gør i de her situationer. På den måde har vi ikke cases, hvor vi fægter i blinde, siger Sonni Thelmark.

- Vi kan ikke løse alt, men jeg mener, at vi skal gribe det mere professionelt an. Det virker for tilfældigt, siger han og bliver bakket oppe af Heidi Whitehead.

- Forbundet skal helt konkret have et sted, hvor man kan henvende sig, hvis man har spørgsmål om spiseforstyrrelser og har en atlet, hvor man ikke ved, hvad man skal gøre.

- Derudover skal der være information ude i klubberne. Især i forhold til den kritiske alder omkring 14-18 år, for i den alder mister vi mange, fordi de ikke kommer tilbage fra deres spiseforstyrrelse, siger Heidi Whitehead.

Facebook
Twitter