VIDEO Dansk EM-guldvinder i racerunning er stolt af at vise sporten frem

Den danske disciplin racerunning er kommet med til EM i Para-atletik. Og meget passende blev danske Nikolaj Overgaard Christensen den første vinder i disciplinen.

Der var ingen tvivl om, at Nikolaj Overgaard Christensen var den hurtigste på atletikbanen da EM-finalen i racerunning blev afgjort onsdag aften.

I en tid på 26,98 sekunder vandt danskeren den første para-atletisk EM-guldmedalje nogensinde.

Disciplinen, der er opfundet i Danmark, er med for første gang ved stævnet i Berlin, og den danske atlet var stolt af at være med som sejrherre i konkurrencen.

-Det er så fantastisk at kunne vise den her sport for første gang nogensinde på det para-atletiske program, siger Nikolaj Overgaard Christensen til DR Sporten.

Facebook
Twitter