VIDEO Dansk EM-overraskelse finaleklar efter sensationelt løb

Benjamin Lobo Vedel er klar til finalen på 400 meter efter en forrygende præstation i semifinalen ved EM.

EM’s største danske overraskelse Benjamin Lobo Vedel fortsætter de sensationelle takter ved EM i Beograd.

Den 19-årige danske løber har kvalificeret sig til finalen i 400 meter ved EM efter et fremragende løb i semifinalen med tiden 46.60, der samtidig er ny personlig rekord.

Lobo var godt med hele vejen gennem løbet og havde stort overskud til sidst, hvor danskeren strøg forbi spanske Samuel Garcia og sikrede sig andenpladsen, der giver adgang til finalen. Løbet blev vundet af tjekkiske Pavel Maslak.

Benjamin Lobo Vedel løber finale lørdag aften klokken 20.33. Se den unge danske sensation i finalen på DR3.

Facebook
Twitter