VIDEO Otte legendariske verdensrekorder der risikerer at blive slettet

Samtlige verdensrekorder i atletik sat før 2005 kan blive slettet og det kommer til at koste flere ikoniske præstationer.

Det Europæiske Atletikforbunds (EAA) forslag om at alle europa- og verdensrekorder sat før 2005 vil blive slettet kan komme til at gå ud over flere af sportens mest ikoniske rekorder.

Forslaget er nemlig blevet særdeles varmt modtaget hos Det Internationale Atletikforbund (IAAF), der kalder det for intet mindre end en ”revolution”.

Årsagen er selvfølgelig at slette rekorder sat i en tid, hvor mistanken om dopingmisbrug hænger som en mørk sky over præstationerne. Bliver forslaget som ventet gjort til lov, kommer flere af atletikkens ikoniske rekorder til at falde.

Dopingmistanke eller ej - nedenfor har vi listet otte af de mest legendariske rekorder, der snart kan være fortid i annalerne.

Fire ikoniske rekorder sat af kvinder før 2005

100 meter: Florence Griffith Joyner (USA) - 10,49 sekunder (sat i 1988)

Florence Griffith Joyner fejrer sejren på 100 meteren ved OL i 1988. (Foto: Nick Didlick © Scanpix)

Den amerikanske sprinterdronning vandt guld på både 100 og 200 meter-distancen ved OL i Seoul i 1988. Verdensrekorden på 100 meter-distancen blev dog sat allerede ved de amerikanske udtagelsesmesterskaber.

Flo-Jo, som hun kaldtes, døde i 1998 i en alder af 38 år under et epileptisk anfald. Der har været massiv mistanke om at Joyner skulle have anvendt anabole steroider, men amerikaneren blev aldrig testet positiv.

Højdespring: Stefka Kostadinova (Bulgarien) - 2,09 meter (sat i 1987)

Kostadinova satte sin stadig stående verdensrekord under en helt forrygende højdespringskonkurrence ved VM i 1987 i Rom. Kostadinova nåede i sin karriere at sætte i alt syv verdensrekorder i højdespring - tre udendørs og fire indendørs.

800 meter: Jarmila Kratochvilova (Tjekkoslovakiet) - 1 minut 53 sekunder og 28 hundrededele (sat i 1983)

Jarmila Kratochvilova er indehaver af atletikkens længst bestående rekord. (© Getty Images)

Tjekkoslovakken er med sin rekord fra München i 1983 indehaver af den længst stående verdensrekord i atletikkens verden. Kun kenyaneren Pamela Jelimo har en enkelt gang siden været indenfor et sekund af Kratochvilovas fantomtid.

Maratonløb: Paula Radcliffe (Storbritannien) - 2 timer 15 minutter og 25 sekunder (sat i 2003)

Paula Radcliffe med beviset på sejren i London Marathon i 2003. (Foto: Stringer/UK © Scanpix)

Radcliffe er et sandt ikon på de lange løbedistancer. Briten var aktiv indtil 2015, hvor hun først i en alder af 41 år stillede skoene på hylden. Radcliffes rekord som den hurtigste kvinde til at gennemføre et maratonløb blev sat på hjemmebane ved London Marathon i 2003.

Fire ikoniske rekorder sat af mænd før 2005

Længdespring: Mike Powell (USA) – 8,95 meter (sat i 1991)

Længdespringkonkurrencen ved VM i 1991 Tokyo står som en af atletikhistoriens største konkurrencer. Powell og Carl Lewis skrev historie ved begge at springe længere end Bob Beamonds verdensrekord på 8,90 meter fra OL i 1968.

Først sprang Lewis 8,91 som den første i verden, men Powell ville ikke stå tilbage for sin landsmand og med et fantastisk spring svævede han ud på utrolige 8,95 meter.

Højdespring: Javier Sotomayor (Cuba) – 2,45 meter (sat i 1993)

Javier Sotomayor under VM i 1997, hvor han endte med at snuppe guldet. (Foto: missing © Scanpix)

Sotomayor dominerede mændenes højdespringkonkurrencer fra de sene 1980'ere og op gennem 1990'erne. Tre gange satte cubaneren verdensrekord og hans seneste af slagsen sat i 1993 i Salamanca i Spanien står den dag i dag.

Trespring: Jonathan Edwards (Storbritannien) – 18,29 meter (sat i 1995)

Jonathan Edwards fejrer OL-guldmedaljen i Sydney i 2000. (Foto: Ian Waldie © Scanpix)

Den britiske trespringer satte sin bestående verdensrekord ved VM i Gøteborg i 1995. Edwards sagde efterfølgende, at han under konkurrencen følte, at han kunne springe så langt, som det var nødvendigt.

1500 meter: Hicham El Guerrouj (Marokko) – 3 minutter og 26 sekunder (sat i 1998)

Hicham El Guerrouj med det marokkanske flag efter VM-sejren i 2001. (Foto: Kai Pfaffenbach © Scanpix)

El Guerrouj bliver af mange betragtet som alletiders bedste mellemdistanceløber. Marokkaneren har bl.a. to OL-guldmedaljer og fire udendørs VM-guldmedaljer i sin samling. Hicham El Guerrouj satte sin verdensrekord på 1500 meter-distancen ved Golden League-stævnet i Rom i 1998.