VM-fiasko knuser Qatars drøm om OL

De aktuelle problemer under atletik-VM får DIF-formand Niels Nygaard til at begrave Qatars OL-drøm.

(Foto: ROBERT GHEMENT © Scanpix)

Skuddet fra startpistolen skar også gennem stilheden denne søndag aften. Så langt var der styr på atletiktraditionerne ved en 100 meter-finale. Men det sædvanlige inferno af lyd og blitzlys var ingen steder at spore på Qatars store stadion i Doha, selvom verdens hurtigste kvinder var på vej mod målstregen.

100 meter-finalen plejer at være et højdepunkt ved VM i atletik, men i stedet er det endt som et lavpunkt, fordi interessen for mesterskabet har været forbavsende lille i værtslandet Qatar.

Ifølge den britiske avis The Guardian var der kun op mod 1.000 tilskuere på tribunerne, da medaljevinderne fra 100 meter-finalen efterfølgende tog en æresrunde på stadion for at fejre deres præstation.

Vel at mærke på et stadion med plads til 40.000 tilskuere.

Det fik den britiske sprinter Beth Dobbin til at rase mod arrangørerne og det internationale atletikforbund, IAAF. Hendes landsmand Dina Asher-Smith havde netop som den første brite vundet sølv på kvindernes 100 meter.

- Jeg overværede Dinas æresrunde, og det var hjerteskærende, fordi hun løb så vanvittig stærkt, men der var ingen på stadion til at se det. Jeg føler, at hun fik frataget et stort øjeblik, lød de hårde ord fra Beth Robbin.

Kun få tilskuere var på plads, da medaljerne blev uddelt i kvindernes 100 meter. Shelly-Ann Fraser-Pryce vinder foran Dina Asher-Smith. (Foto: Lucy Nicholson © Scanpix)

OL-drøm er urealistisk

Hjemme fra Danmark har Niels Nygaard fulgt interesseret med i atletikkonkurrencerne. Udover at være formand for Danmarks Idrætsforbund og Danmarks Olympiske Komité samt vicepræsident i Europas Olympiske Komitéer er han også tidligere danmarksmester i 1.500 meter løb.

De kritisable forhold med manglende tilskuere og høje temperaturer har gjort et stort indtryk på ham. Niels Nygaard mener derfor, at Qatar godt kan grave OL-drømmen ned i ørkensandet.

- Det er ikke realistisk, at det kan afvikles på en forsvarlig måde i Qatar. Det er et fatamorgana at lægge et OL i Qatar, mener Niels Nygaard og tilføjer:

- Selv her i oktober er temperaturerne simpelthen for høje i Qatar. Det er ikke forsvarligt over for udøverne. Når vi så ovenikøbet kan se, at der ikke er lokale tilskuere til en så vigtig begivenhed som VM i atletik, så virker det helt forkert og urealistisk at afholde OL der, pointerer Niels Nygaard.

VM i fodbold skulle oprindeligt havde været afholdt i sommeren 2022, men er siden blevet flyttet til november og december, hvor temperaturerne er tålelige i dagtimerne.

Det vil dog aldrig komme på tale at flytte et sommer-OL til vintermånederne, fastslår Niels Nygaard.

- OL kan maksimalt strække sig ind i september, men heller ikke mere. Så den mulighed kan ikke lade sig gøre på grund af de forskellige sportsgrenes kalendere, konstaterer Niels Nygaard.

Tilskuerrekord i 2017

Kontrasten fra det nuværende atletik-VM til det seneste kunne ikke være større. For to år siden blev VM afholdt i London, og det var det mest velbesøgte VM i historien med over 650.000 solgte billetter.

På de fleste aftener var der udsolgt på det olympiske stadion i London, og stemningen var i top. Det er to nøgleord for Karsten Munkvad, der er formand i Dansk Atletik, når han skal vurdere værdien af et mesterskab.

- Det betyder meget, at man placerer mesterskaberne steder, hvor der både er tilskuere og grupper af atletikkyndige, og det kan man ikke sige, at der er her i Qatar. Der har maksimalt været 10.000, når der har været flest, og det er meget dårligt for atletikken, at man ikke har flere tilskuere til et VM, siger Karsten Munkvad.

Arrangørerne fra Qatar har forklaret sig med, at de store finaler ligger sent på aftenen lokal tid, fordi de skal ramme primetime hos de europæiske tv-seere. Det har gjort det sværere at trække folk på stadion i et land, hvor der ganske vist er lidt over to millioner indbyggere, men hvor kun omkring 250.000 er statsborgere. Resten er migrantarbejdere.

Qatars dybe lommer kan købe sig til meget, men ikke interesse. Det forklarer Martin Hvidt, der er lektor på Center for Mellemøststudier ved SDU.

- Der er ikke en tradition for sport på den arabiske halvø. Der er meget få, der spiller fodbold. Og endnu færre, der dyrker atletik. Så Qatar har afholdt mange mesterskaber for at opdyrke interessen for sport, men den er der slet ikke endnu, mener Martin Hvidt.

Han påpeger desuden, at en lang række landes blokade af Qatar forringer mulighederne for at tiltrække tilskuere fra nabolandene, især Saudi-Arabien og De Forenede Arabiske Emirater.

Atleter koger i varmen

Et andet kritikpunkt har været den kvælende varme og høje luftfugtighed, som VM i atletik er ramt af.

Ganske vist er stadion nedkølet til omkring 25 grader af enorme airconditionanlæg, men maratonløb og kapgang er særligt udsat, da det foregår under åben himmel uden for stadion. Temperaturen har været over 40 grader i dagtimerne.

Hele 28 deltagere ud af 68 udgik af kvindernes maraton for en uge siden, og flere måtte bæres væk på en båre eller i en kørestol. Det til trods for at man på grund af varmen måtte afvikle maratonløbet midt om natten – starten gik 23.59 lokal tid.

Giovanna Epis fra Italien var ikke i stand til at gennemføre VM i maraton. Hun måtte i lighed med mange andre hjælpes af en samarit. (Foto: Ali haider © Scanpix)

Hvideruslands Volha Mazuronak blev nummer fem i løbet.

- Luftfugtigheden dræber dig. Der er intet at trække vejret i. Jeg troede ikke, at jeg kunne gennemføre. Det er respektløst over for atleterne. En gruppe af folk højt på strå har sat sig sammen og besluttet, at der skulle være VM her, men de er et køligt sted, og så sover de sikkert nu, tordnede Volha Mazuronak.

I forvejen bliver VM afholdt halvanden måned senere på året end sædvanligt for at undgå den værste sommervarme i Qatar. Det skabte allerede inden mesterskabet store frustrationer hos atleterne, som har været tvunget til at forlænge en i forvejen krævende sæson helt til oktober.

Det får Karsten Munkvad fra Dansk Atletik Forbund til at konkludere:

- Vi skal arbejde på fremover, at det simpelthen ikke er muligt at afholde VM et sted, hvor der er så varmt. Men mig bekendt kom Qatar med et tilbud, som IAAF ikke kunne sige nej til, siger Karsten Munkvad om et beløb, som ifølge internationale medier er omkring 200 millioner kroner.

I videoen ovenfor fortæller Sebastian Coe, der er formand for det internationale atletikforbund, IAAF, hvad han tænker om kritikken af vejrforhold og tilskuertal.

Værtskaber som forsvarsværk

VM i atletik er det seneste af en længere række af store mesterskaber, som det er lykkedes Qatar at vinde kapløbet om at arrangere. Atletik-VM er det hidtil største stævne, inden det foreløbigt kulminerer med VM i fodbold i 2022.

Men hvorfor bruger et land uden sportskultur milliarder af sine olie- og gaskroner på at arrangere sportsbegivenheder? Ifølge lektor Martin Hvidt handler det om sikkerhedspolitik.

- Qatar frygter, at Saudi-Arabien en skønne morgen vil overtage landet. Derfor har Qatar opbygget en international profil, der skal beskytte dem mod det, så man ikke kan tage Qatar, uden at det straks er ude i hele verdens nyheder.

- Den profil fortsætter de med, fordi de har haft rigtig stor succes med det. Derudover har de lavet mange sportsstævner, som bliver større og større, og som helt entydigt sætter dem på en dagsorden ude i verden, siger Martin Hvidt fra Center for Mellemøststudier ved SDU.

Endnu mangler Qatar den største perle i samlingen af store sportsbegivenheder: OL. Både til OL i 2016 og 2020 lagde Qatar en ansøgning på bordet, men begge gange er de røget ud tidligt i budprocessen.

Det har dog ikke fået qatarerne til at opgive den ultimative drøm.

- Visionen og målet er at bliver vært for OL en dag. Alle faciliteter vil være klar til det, især efter VM i 2022. Så vi håber at få OL, måske i 2028, har Thani Al-Kuwari fra Qatars Olympiske Komité tidligere udtalt.

Men drømmen kommer ikke til at gå i opfyldelse, hvis det står til Niels Nygaard og Karsten Munkvad.

Sportsverdenen forandrer sig

Det har langt fra været en dans på roser, når Qatar har vundet værtskabet af den ene sportsbegivenhed efter den anden. Anklager om korruption har især ramt VM i fodbold, men også forholdene for landets gæstearbejdere har været genstand for stor kritik. Senest i en ny rapport af Amnesty International.

Men siden tildelingen af værtskabet af VM i fodbold i 2022 og det nuværende atletik-VM har idrætsverdenen forandret sig mod det bedre, mener Niels Nygaard. Derfor kan det første VM i atletik også være det sidste for Qatar.

- Da VM i atletik og VM i fodbold blev tildelt Qatar sad der andre ledelser i spidsen for IAAF og FIFA. Jeg tvivler meget på, at de nuværende ledelser i de to forbund vil ligge under for den økonomi, som var afgørende for, at Qatar fik de to verdensmesterskaber. Nu vil man tænke mere bæredygtigt, og at det ikke kun skal være det højeste bud, som vinder, siger Niels Nygaard, inden han lægger hovedet på blokken.

- Jeg tror ikke, det er muligt, at Qatar kan vinde et bud igen i fodbold og atletik, lyder det fra DIF-formanden, som dog ikke er i tvivl om, at Qatar vil fortsætte med at byde på store mesterskaber, og også vil få dem i mindre idrætsgrene.

I atletikforbundet glæder formand Karsten Munkvad sig til de kommende verdensmesterskaber. I 2021 er det amerikanske Eugene og 2023 ungarske Budapest, der har værtskabet. Her forventer han igen, at konkurrencerne bliver afholdt for fyldte tribuner, så atletikstjernerne atter kan få den scene og stemning, som et VM bør have. Ikke mindst 100 meter-løberne.

Khalifa International Stadium har plads til 40.000 tilskuere, men så mange har der langt fra været under VM i atletik. Stadionet skal også bruges ved fodbold-VM i 2022. (Foto: Yayha Arhab © Scanpix)