Wilson Kipketer bliver ansat i dansk atletikklub

Wilson Kipketer har fået job som talentchef i Københavns IF.

Arkivfoto. (Foto: Bjarne Luthcke © Scanpix)

En af Danmarks største atletikstjerner nogensinde vender hjem til dansk atletik.

Wilson Kipketer er tidligere verdensrekordholder på 800 meter, men i fremtiden kan den tidligere hurtigløber også skrive talentchef for Københavns IF på CV’et.

Københavns IF var også Kipketers første klub i Danmark, da han i 1990 flyttede til landet.

Senere skiftede Kipketer til Sparta, hvor han blandt andet vandt tre VM-medaljer i 800 meter.

- Unge talenter vil ikke bare blive trænet teknisk, men der vil blive lagt nogle grundsten i deres træning, som de kan bruge senere i livet. Wilson vil ligeledes agere sparringspartner for seniortrænerne og atleterne, og sammen vil de løfte niveauet, skriver Københavns IF i en pressemeddelelse.