Axelsen tabte tæt finale ved U-VM

Viktor Axelsen genvandt ikke ungdomsverdensmesterskabet i badminton. Han manglede blot tre point i tredje sæt.

Viktor Axelsen tabte U-VM-finalen. (Arkiv) (Foto: Toshifumi Kitamura © Scanpix)

Tre bolde var Viktor Axelsen fra at forsvare sit ungdomsverdensmesterskab. Men den 17-årige fynbo, der i sidste måned fik sit senior-gennembrud i Denmark Open, måtte se sejren gå til Zulkiffli Zulfadli fra Malaysia i stedet.

Topseedede Axelsen var foran 18-17 i tredje sæt, men måtte herefter se de næste tre bolde gå til den ligeledes finaleseedede asiat, der vandt sættet 21-19.

Forinden havde Zulfadli vundet første sæt med 21-18, mens det danske stortalent hurtigt hev anden omgang hjem med 21-9.

Viktor Axelsen vandt sidste år ungdomsmesterskabet som den første europæer og kunne være blevet den kun anden spiller i historien til at forsvare sin titel. En bedrift kineseren Chen Jin (verdensmester i 2010 hos seniorerne) dermed forsat er ene om.

Facebook
Twitter