Henrik Liniger: 'Matchfixingstraf sender et klart signal'

Strategien i forhold til at imødegå matchfixing har ændret sig, og det viser sagen om Joachim Persson, mener DR Sportens ekspert.

Joachim Persson har fået en karantæne på 18 måneder for at være involveret i en sag om matchfixing. (Foto: henning Bagger)

Straffen til den tidligere badmintonspiller Joachim Persson er et klart signal om, at kampen mod matchfixing har nået et nyt kapitel.

Det mener DR Sportens ekspert Henrik Liniger.

- Der er nogle ting, der er bevist, og Persson har erkendt, at han har modtaget henvendelser. Derfor er det et helt klart tegn til andre, at hvis de får henvendelser fra personer omkring matchfixing, så er det første, man gør, at indberette det til forbundet. Gør man ikke det, så får man selv en straf. Det er det signal, der bliver sendt her.

I sagen mod Joachim Persson, der er lidt kompliceret, er han ikke blevet dømt for selv at fixe kampe. Han er derimod dømt for ikke at indrapportere henvendelser fra andre spillere om at matchfixe. Det drejer sig om episoder i perioden mellem 2014 og 2017.

Persson er af Det Internationale Badmintonforbund (BWF) blevet idømt en karantæne på 18 måneder fra aktiviteter inden for badmintonsporten, samt en bøde på 30.000 kroner.

- 18 måneders udelukkelse fra ens sport er et kraftigt statement at sende i forhold til, at der ikke er en rygende pistol i det her.

- Det er signalværdien, der er væsentlig, fordi det har vist sig i de år, man har forsøgt at bekæmpe matchfixing, at det er enormt svært at bevise konkret matchfixing. Det er svært at bevise, at nogen taber med vilje, siger Liniger.

Ændring af reglerne

Tilbage i 2014 blev tre spillere fra Esbjerg Ishockey dømt i en sag om matchfixing.

Dennis Jensen, Kirill Starkov og Tyler Mosienko indrømmede, at de havde forsøgt at matchfixe en af deres egne kampe, hvilket gav ét års karantæne og en bøde på 12.500 kroner til hver.

Til sammenligning virker sagen om de tre Esbjerg-spillere umiddelbart mere alvorlig, selvom strafudmålingen indikerer anderledes, da de rent faktisk havde matchfixet.

Og det viser også, at strategien inden for matchfixing er ændret, forklarer Henrik Liniger.

- Jeg kan ikke huske, der har været en sag i Danmark med så voldsom en strafudmåling, og det er et tegn på to ting:

- At man ser det som en alvorlig sag, men også at matchfixingreglerne er under forandring, og man gerne vil sende et signal om, at delen med ikke at dele viden bliver straffet lige så hårdt som at spille på egne kampe.

- Hvis man ser på strafudmålingen, så er den her sag faktisk, så vidt jeg husker, den alvorligste i Danmark. Det er i hvert fald helt deroppe.

Det skal dog understreges, at Joachim Perssons straf for manglende underretning gav en karantæne på 12 måneder, mens de sidste 6 måneder er tildelt, fordi han ikke har været villig til at hjælpe til i sagen.

- Han ønskede ikke at udlevere bankkonti af hensyn til privatlivets fred, men der har man valgt at straffe ham, da det har skabt mistanke om, at han har forsøgt at skjule noget, slutter Liniger.

Persson er ikke længere aktiv på banen, men har tidligere været nummer seks på verdensranglisten.

Han er dog stadig involveret i sporten, da han er træner og sportschef for klubben Langhøj, og i starten af året var han træner for det indiske hold Pune 7 Aces, som blandt andre havde Mathias Boe og Line Kjærsfeldt på holdet.

Facebook
Twitter