Mens kinesiske kampfly krænker Taiwans luftrum, mødes landene til en badmintonduel i Aarhus

Når Taiwan og Kinas badmintonkvinder mødes i kvartfinalen ved Uber Cup, sker det i skyggen af de to landes årelange konflikt, som er taget til i styrke den seneste tid.

Stemningen mellem Kina og Taiwan er ikke helt så god, som den var efter finalen ved OL i Tokyo, da Yu Fei Chen fra Kina besejrede Taiwans Tzu Ying Tai. (Foto: Leonhard Foeger © Ritzau Scanpix)

Når Taiwan og Kinas badmintonkvinder støder sammen her til aften ved Uber Cup, kvindernes svar på hold-VM er det langt fra kun spillet på banen i Aarhus, der vil være i fokus.

Linjerne mellem Taiwan og Kina er i den grad trukket op, da der ligger en årelang geopolitisk konflikt og strid om landegrænser og simrer.

Ja, faktisk er den på nippet til at bulderkoge, efter at Kina i begyndelsen af måneden sendte næsten 150 kampfly ind i Taiwans luftforsvarszone over en periode på fire dage.

Kernen i striden er, om Taiwan en dag skal under Kinas kontrol. Ifølge kineserne er Taiwan en løsrevet kinesisk provins. Omvendt ser Taiwan sig selv som en suveræn stat. Den kamp har stået på i over 70 år og sport har ved mange lejligheder lagt arena til, siger Stanis Elsborg, analytiker ved initiativet Play the Game.

Det sås så sent som i sommer efter de olympiske lege i Tokyo.

- Medaljestillingen er ofte noget, de store nationer går meget op i, og der konkluderede kinesisk stats-tv pludselig, at de havde vundet flest medaljer, også flere end i den oprindelige medaljetælling, hvor USA lå øverst. Det skyldes, at de talte medaljerne fra Taiwan og Hong Kong med, siger Stanis Elsborg.

- Det er bestemt ikke en underdrivelse at sige, at Kina bruger sporten til at understrege, hvor landets grænser går. De ville vise, at Kinas grænser også inkluderer Taiwan.

Chen Yufei fra Kina vinder OL-finalen i kvindernes singleturnering i badminton. (Foto: Leonhard Foeger © Ritzau Scanpix)

Den kinesiske ambition har altid været igen at indlemme Taiwan - også hvis det skal gøres med magt - og de intentioner er blevet tydeligere den seneste tid, har DR Nyheders Asien-korrespondent, Philip Khokhar, fortalt.

- Kineserne har altid sagt, at hvis det sker en dag, at Taiwan formelt erklærer uafhængighed, så kommer der en fysisk invasion. Så det er en form for nervekrig, som helt klart er inde i en kritisk fase for tiden, sagde Philip Khokhar.

Kina misbruger OL til at stikke til Taiwan

Efter FN i 1971 gik ind og anerkendte Folkerepublikken Kina som den eneste legitime regering i Kina, valgte Taiwan at boykotte OL i Montreal i 1976. Landet fandt dog hurtigt ud af, at det også betød, de var ude af international idræt.

I 1979 gik Den Internationale Olympiske Komité (IOC) så ind og lavede den såkaldte Nagoya-resolution, som tillod Taiwan at konkurrere under et andet flag med det tvetydige navn Kinesisk Taipei, siger Stanis Elsborg.

Taiwan protesterede, skippede sommer-OL i 1980, men indså hurtigt, at de var nødt til at acceptere aftalen. Derfor har de siden 1984 deltaget ved både sommer- og vinter-OL under navnet Kinesisk Taipei.

- Striden ser ofte dagens lys ved de olympiske lege. Ved OL i Beijing i 2008 opstod den for alvor igen, fordi det kinesiske kommunistparti ønskede, at den olympiske fakkel skulle bæres gennem en national rute, der også omfattede Taiwan, siger Stanis Elsborg.

Det symbolske forsøg på at inkorporere Taiwan i Kina ville den taiwanske regering dog ikke være med til.

Lee Yang og Wang Chi-Lin fra Taiwan, eller Kinesisk Taipei som det hedder under OL, besejrer kineserne Li Junhui og Liu Yuchen i OL-finalen i Tokyo. (Foto: HAMAD I MOHAMMED © Ritzau Scanpix)

Derfor gik bølgerne også særligt højt, da Taiwan - som Kinesisk Taipei - vandt OL-guld i badminton i Tokyo. Her vandt herredoublen Lee Yang og Wang Chi-lin over Kinas Liu Yuchen og Li Junhui i finalen.

Lee Yang skrev efterfølgende, at han 'dedikerede sejren til sit land, Taiwan'. Nationens præsident røg også til tasterne og gratulerede spillerne med 'at vinde landets første guldmedalje i badminton'.

Sejren fremtvang mange stærke og spydige reaktioner på Weibo (et populært socialt medie i Kina, red.). Flere sendte stikpiller og gratulerede Kina med sejren, fordi de så Taiwan som en del af landet.

Det samme er nationen Kina heller ikke for fin til at gøre, siger Stanis Elsborg. Heller ikke, selvom hele verden kigger med.

- Kineserne er snu og vil gerne signalere, at de har kontrollen over Taiwan. Da de taiwanske atleter marcherede ind på stadion under åbningsceremonien i Beijing i 2008, viste de billeder af Kinas daværende præsident, Hu Jintao, på tv-skærmene verden over.

FacebookTwitter