Nyt pointsystem i badminton: Frustrerede spillere frygter flere nye regler

Lørdag mødes det internationale badmintonforbund, BWF, for at stemme om et nyt pointsystem, der kan ændre badmintonsporten markant.

Den danske herredouble med Kim Astrup og Anders Skaarup synes, at der er for mange ændringer i badmintonsporten. (Foto: claus fisker © Scanpix)

Mens det danske herre- og kvindelandshold skal kæmpe om medaljer ved hold-VM, der begynder søndag, er der generalforsamling i det internationale badmintonforbund, BWF. Det helt store emne på dagsordenen er en ny pointstruktur.

Hvis forslaget bliver stemt igennem, vil en badmintonkamp i fremtiden blive væsentlig kortere, da man skal spille bedst af 5 sæt til 11 point. I det nuværende pointsystem spiller man bedst af 3 sæt til 21.

Ifølge BWF skal ændringen af pointsystemet skabe flere spændingsmomenter i en kamp, men forslaget vækker ikke begejstring hos den danske herredoublespiller Kim Astrup, som var med til at vinde VM-guld for Danmark i 2016.

- Hvis jeg selv kunne vælge, ville jeg beholde det nuværende pointsystem. Jeg synes, at vores sport er inde i en god udvikling, og jeg tror, at man skal passe på med at pille ved for mange ting, siger han.

Store ændringer

Der er nemlig blevet pillet ved mange facetter af badmintonsporten i år.

14. marts blev en ny serveregel indført under den traditionsrige badmintonturnering All England, og den blev modtaget med stor kritik fra prominente spillere som danske Viktor Axelsen og kinesiske Lin Dan.

På lørdagens generalforsamling kan der blive vedtaget flere markante ændringer af sporten, og de mange forandringer kommer for hurtigt, hvis man spørger landsholdsspiller Anders Skaarup Rasmussen.

- Jeg synes, at der sker rigtig mange nye ting med regler oppefra. Man skal passe på med at ændre det hele på én gang, siger han.

Timingen i de mange ændringer kunne dog ikke være anderledes, hvis man spørger præsidenten i det internationale badmintonforbund Poul-Erik Høyer:

- Der er en beslutningsproces i international badminton, som man skal tage højde for. Jeg gik på valg for fem år siden med et budskab om, at vi skulle se på scoringssystemet. I de efterfølgende to år, efter at jeg var blevet valgt, hvor der var kvalifikation til OL og siden OL, kunne jeg ikke ændre så fundamentale ting som scoringssystemet, siger han og tilføjer:

- Det tredje år var der nyt valg, og det kan man ikke bruge (på at ændre scoringssystemet, red.), for det er for følsomt til det, og der er man mere interesseret i at finde ud af, hvem der kan vælges ind. Så der er i virkeligheden kun en åben dør hvert fjerde år til at tage de her store beslutninger, og det er nu, den dør er åben.

Vil være mere interessant for yngre publikum

Men det er ikke kun småting, der er blevet ændret. Først ny turneringsstruktur, så en ny serveregel, og nu et potentielt nyt pointsystem. Anders Skaarup Rasmussen frygter, at professionel badminton bliver en fremmed sport for tilskuerne.

- Publikum og fans skal kunne genkende sig selv i spillet, men nu sker der så mange ting på topniveau, hvor det ikke er sikkert, at reglerne også bliver ændret i ungdom og amatørbadminton.

Præsidenten for det internationale badmintonforbund deler dog ikke den bekymring. Han er overbevist om, at det nye scoringssystem ikke vil skræmme allerede badminton-interesserede væk fra sporten.

Tværtimod forventer Poul-Erik Høyer, at ændringen vil gøre badminton-sporten mere interessant for en større og ikke mindst yngre målgruppe:

- Hvis vi skal gøres os attraktive over for millenium-generationen (personer, der er født i 1980'erne og 90'erne, red.), skal vi se på, hvor vi kan gøre det bedre. Vi er i konkurrence med andre idrætter, der har ændret deres scoringssytem for lang tid siden.

- Scoringssystemet er på agendaen, fordi vi gerne vil have flere højdepunkter i en kamp. Med fem sæt i stedet for tre bliver der flere store point, som ikke kun spillerne vil opleve men også de fans, der ser sporten. Så det nye system skulle gerne appellere til et yngre publikum, slutter Poul-Erik Høyer.