VIDEO BT Guld: Historisk hæderspris til verdens bedste Viktor

Badmintonstjernen Viktor Axelsen vinder BT Guld efter et år, hvor han vandt verdensmesterskabet.

De danske sportstjerner har talt. Viktor Axelsen har imponeret mest i 2017 og vinder BT Guld. Den prestigefyldte pris går til badmintonstjernen, efter at 40 af Danmarks største sportsstjerner har stemt ud fra et felt på 3 nominerede kandidater.

Viktor Axelsen har haft et fantastisk 2017, der både har budt på to Super Series-sejre, sejr i sæsonfinalen og ikke mindst verdensmesterskabet i herresingle. Han sluttede desuden kalenderåret som nummer et på verdensranglisten.

BT Guld er en hæderspris med stor prestige, da det er sportsfolkene selv, der vælger vinderen. Avisen BT har uddelt prisen siden 1930, så Viktor Axelsen er den 88. modtager af hæderen. Sidste år gik prisen til herrelandsholdet i håndbold.

Facebook
Twitter