VIDEO Vanvittig velspillet sætbold i VM-finalen: 1.18 minutters duel over 73 slag

Indiske Pusarla Sindhu og japanske Nozomi Okuhara leverede en af de absolut bedste dueller ved VM i badminton i finalen i Glasgow.

Sjældent har en badmintonduel været så lang og samtidig så velspillet, som sætbolden i andet sæt mellem Indiske Pusarla Sindhu og japanske Nozomi Okuhara i VM-finalen i badminton.

Ved stillingen 21-20 til Sindhu, der var tvunget til at vinde sættet, hvis ikke hun skulle tabe finalen, kæmpede de to kvinder en duel på over 73 slag. Samlet tog duellen 1 minut og 18 sekunder.

Flere gang syntes duellen at være afgjort, men gang på gang formåede både Sindhu og Okuhara at komme tilbage og holde gang i bolden.

På kanten af, hvad deres fysik kunne klare, endte duellen med en fejl af Okuhara og sættet gik til Sindhu. Begge spillere var tydeligt pressede efter monsterduellen, der var en sand fornøjelse at følge.

Beskrivelsen her er slet ikke fyldestgørende for, hvor vanvittigt flot og velspillet sætbolden var, så gør dig selv den tjeneste at se den i klippet over videoen.

Det sidste sæt, og dermed kampen, blev siden vundet af Okuhara med 22-20.

Facebook
Twitter