Der er som sådan ikke noget farligt ved at vågne op med smerter i brystet.

Enna Pehadzic havde sikkert ligget forkert i hotelsengen i Nashville, USA, da basketball-spilleren vågnede en weekend i begyndelsen af april.

Som en af de bedste i Danmark til sin sport er Enna Pehadzic fra Horsens vant til, at kroppen brokker sig over et eller andet. Landsholdsspilleren var derfor ikke bekymret. Ikke til at begynde med.

Alarmklokken begyndte dog at bimle, da smerterne i brystet udviklede sig et døgn senere. Nu føltes det, som om nogen 'hakkede hende i brystet med en kniv'.

- Det er den værste følelse, jeg nogensinde har haft.

- Jeg ringede først til mine forældre. Jeg ved ikke hvorfor. Hvad skulle de kunne gøre fra den anden side af jorden? De prøvede at berolige mig, men den var helt gal, siger Enna Pehadzic.

Den 24-årige dansker er en del af truppen, som skal forsøge at spille sig en dribling tættere på EM imod Østrig og Rusland denne weekend.

Men Enna Pehadzic kommer ikke i kamp. Det har hun selv valgt som følge af de dramatiske uger i april. Hun vil dog bevise, at man sagtens kan være topatlet på trods af en kronisk sygdom.

Kunne være død

Enna Pehadzic var blevet opereret i knæet efter at have færdiggjort sæsonen for sit hold, Vanderbilt University, der spiller i den bedste amerikanske college-række.

Hun var derfor indlogeret på et hotel tæt på det lokale hospital for at gøre genoptræningen lettere, inden hun skulle videre fra college-systemet og være professionel basketballspiller i udlandet. Hotellet var lækkert, men blev hurtigt klaustrofobisk, da Enna Pehadzic lå lammet af skræk i sin seng.

Sygehuset blev derfor nødvendigt af en langt mere alvorlig årsag. Lægerne kunne se, at Pehadzic havde haft tre blodpropper i sin højre lunge. Hun var indlagt i 14 dage i USA for at få foretaget yderligere prøver.

- Jeg reagerede på et godt tidspunkt, sagde lægerne. Hvis jeg ikke var vågnet den nat, var jeg død, fordi mine lunger havde lukket for ilten.

Enna Pehadzic rejste som teenager til Italien for at spille basketball og er vant til at være alene. Men på hospitalet i Nashville blev det for meget. Hun var bange, savnede sin mor og far, og det blev ikke bedre, da lægerne kom med svaret på prøverne.

De afslørede, at årsagen til blodpropperne er en kronisk blodkræftsygdom ved navn essentiel trombocytose (ET), der hvert år rammer omkring 50 til 150 danskere over 60 år. Sygdommen indebærer blandt andet, at knoglemarven producerer for mange blodplader, hvilket øger risikoen for blodpropper.

Hvis det var tung læsning, er du i samme båd som Enna Pehadzic.

- Lægen brugte alle mulige latinske termer, inden han sagde, ’det er ikke en slem form for cancer’. Jeg hørte kun ordet kræft.

Hun brød sammen og bad lægen om at stoppe, for hun forstod intet. En tur på Google hjalp slet ikke. Her stod der ting som, at ET kan udvikle sig til leukæmi, og det blev hurtigt en dødsdom for Enna Pehadzic.

Efter et videoopkald til sin søster blev informationen dog nemmere at forholde sig til.

- Jeg har en kræftsygdom resten af livet, men de sagde, at jeg ikke dør af det, siger Enna Pehadzic.

Hendes familie fik lov til at rejse til Nashville efter at have kimet den amerikanske ambassade i København ned. Sammen vendte familien Pehadzic tilbage til Danmark i sommerferien.

Nedenfor kan du få et indblik i Enna Pehadzic' dagligdag. Hver mandag skal hun tage medicinen Pegasys, som hun sprøjter ind med en kanyle.

'Jeg gad ikke mere'

Enna Pehadzic er i øjeblikket klubløs, og udlandsopholdet må vente på sig. Hun kan holde sin træning ved lige hos sin tidligere klub, Horsens IC, samt ved Bakken Bears i Aarhus.

Frem til jul er hun tvunget til at køre forbi Skejby Sygehus hver mandag for at få foretaget nye prøver samt justeret sin medicin. I august blev hun ramt af en blødning i benet, og det er derfor stadig nødvendigt for hende at køre forbi det aarhusianske hospital.

Hun var indtil i mandags på en kemokur, der skulle slå alle kræftceller ihjel og forstærke virkningen af Pegasys-medicinen, som Enna Pehadzic sprøjter ind i sit lår. Derudover tager hun også hjertemagnyl, men det var især kemoen, som var hård.

- Det blev et psykologisk spil at tage medicinen. Jeg havde en periode i efterårsferien, hvor jeg ikke kunne spise noget på grund af kvalme. Jeg gad ikke mere, så jeg lod være i et par dage. Lægerne på Skejby kunne sagtens sætte sig ind i, at det er hårdt at deale med som ung, forklarer basketballspilleren.

Det var enormt frustrerende at være afhængig af at skulle forbi sygehuset, for der er federe steder at hænge ud med sine venner, understreger Enna Pehadzic.

- Jeg var vant til, at min hverdag var styret af træning og kampe. Nu skal jeg bare vente på, at medicinen virker.

I begyndelsen var det svært at acceptere, fordi hun var bange for, om klubberne ville holde sig væk på grund af hendes blodsygdom. Hun frygtede også, at hun ikke ville komme til at bo i udlandet, som hun drømte om.

Men ifølge lægerne på Skejby Sygehus kan hun sagtens genoptage karrieren, når medicinen har haft den ønskede effekt. Hendes krop tager godt imod medicinen, og hun træner på fuldt tryk.

- Det er ikke noget, jeg kommer til at dø af. Det er noget, jeg kommer til at dø med. Det skal behandles, for det kan være meget farligt. Men så længe jeg tager min medicin, kan jeg leve et sundt og raskt liv.

Kræft er ikke en endestation

Enna Pehadzic følte sig alene og manglede jævnaldrende at spejle sig i, da støttegrupperne hovedsageligt var for folk over 60 år. Derfor vil Enna Pehadzic bevise, at du sagtens kan dyrke idræt på højt niveau på trods af en kronisk sygdom.

- Det er ikke endestationen at blive syg. Du kan godt lykkes på trods af det. Jeg kommer ud på den anden side som en gladere og mere taknemmelig basketballspiller, fortæller Enna Pehadzic.

Og det får landstræneren og holdkammeraterne at se i disse dage. Hun har selv valgt, at hun udelukkende træner med og ikke deltager i kampene. Fokus er at blive klar til det nye år.

Og det skal hun nok blive, understreger Enna Pehadzic, der flere gange har været ramt af alvorlige knæskader. Hver gang er hun kommet stærkere tilbage med et nyt perspektiv på tilværelsen. Det samme er gældende for kræftforløbet, som blot vil gøre landsholdsspilleren stærkere.

- Det er umuligt at spå om fremtiden, og jeg ved ikke, om sygdommen bliver værre. Det vigtigste er at gøre, hvad jeg vil nu og her.

- Det er bare fedt at få muligheden for at spille basketball. Hvis jeg først begynder at blive bange for, om jeg kommer tilbage, kan jeg lige så godt lade være. Det gavner mig ikke at tænke sådan.

EM-kvalifikationskampen mellem Danmark og Rusland begynder søndag klokken 16. Du kan følge opgøret fra Moskva via dette YouTube-link.