Det var hendes mor, der til sidst sagde det højt:

’Maria - du skal væk fra den klub!’

Det fik hende til at indse, at nu var det på tide at træffe den svære beslutning og sige stop.

Maria Steen Jespersen havde fået nok af nætter uden søvn, hovedpine fra morgenstunden og læger, der fortalte hende, at hendes symptomer tydede på stress.

Den 27-årige professionelle basketballspiller havde efter en årrække med opture og masser af succes pludselig mistet lysten til at træne, og værst af alt havde hun glemt, hvorfor hun overhovedet brugte det meste af sit liv på den her sportsgren.

- Det kan godt være, det hele ser fedt ud, når man ser det udefra. Som om det bare er spilletid, opmærksomhed og besøg på smarte cafeer. Men det er sindssygt hardcore business, hvor du bliver bænket eller fyret, hvis du stopper med at præstere, siger Maria Steen Jespersen til DR Sporten.

Det var i efteråret 2020, hun endte med at gå til ledelsen i sin spanske klub Cadi La Seu, der har hjemme i den catalanske del af landet.

Hun fortalte, at hun ville løses af sin kontrakt, og hendes agent fik besked på at finde en ny klub, hvor hun kunne få spilleglæden tilbage.

Også selv om det betød et farvel til Liga Femenina 1, den bedste spanske række, og en god løn.

Langt fra Aabyhøj til South Florida

Men hvordan kunne det nå dertil?

Hvad gik der forud for den her nedtur for den aarhusianske kvinde, der som én af ganske få danskere har spillet sig til en professionel kontrakt i udlandet?

Maria Steen Jespersens forældre har begge spillet basketball, så det var naturligt for hende at snuse til den populære, amerikanske sport.

Det hele tog fart, da hun kom med en veninde til træning i Viby, og da hun skiftede til Aabyhøj og blev topscorer i den danske liga i en alder af 19 år, var vejen til ungdomslandsholdet pludselig åben.

Sådan er det, når talentet er stort nok, og det var det i hendes tilfælde. Derfor lykkedes det efter studentereksamen at få et scholarship og dermed en fuldt betalt collegeuddannelse på universitetet i Tampa, South Florida.

Det passede perfekt med hendes drøm om at se, hvordan tingene fungerede uden for Danmark.

På college spillede hun på skolens basketballhold, og hun kom til nogle forhold, der ikke mindede om noget derhjemme.

- Jeg havde min egen fysioterapeut, og alt foregik i nogle fantastiske faciliteter. Jeg var vant til at træne halvanden time tre gange om ugen i Aabyhøj - nu hed det pludselig fire timer hver dag.

Hver måned kom der penge ind på kontoen til dækning af husleje og udgifter til kost og basketudstyr. Det var skolen, der betalte det hele.

Men sådan en lukrativ ordning kommer ikke alene. Med til historien hører, at der var strenge krav til hendes præstationer både på banen og i skolen, hvor karaktergennemsnittet skulle ligge på mindst et syv-tal efter den danske skala.

- Og så skal du bare i det hele taget være et godt eksempel i alt, hvad du foretager dig, fordi du repræsenterer skolen. De har vist dig tillid gennem det scholarship, og det skal du knokle for at leve op til.

'Hvor mange penge vil du tjene?'

Maria knoklede på, og det gjorde hun så godt, at hun i sæsonen 2016-17 blev kåret som American Athletic Conferences 'Most Improved Player'.

Da hun tog afsted fra Danmark, havde hun ikke overvejet at gå efter en karriere som professionel. Det hele handlede om at have det sjovt og spille en masse basketball.

Efter de fire år på college var der pludselig interesse fra flere klubber, og hendes agent stillede hende to spørgsmålm hun aldrig havde forventet at skulle svare på:

’Hvilket land vil du gerne spille i, og hvor mange penge vil du gerne tjene?’

Så var stilen ligesom lagt.

- Det var så vildt. Når jeg tænker tilbage på den tid, ville jeg ønske, jeg havde haft mere overskud til at være stolt af mig selv og sætte mere pris på det, der skete for mig. Ét eller andet sted var det hele nok bare så surrealistisk, at det var svært at forstå, fordi ingen danskere havde gjort det før, siger Maria Steen Jespersen.

Hun besluttede sig for at flytte til Spanien, hvor seks-syv af de 14 hold i ligaen deltager i Euro League og Euro Cup. Det svarer til fodboldens Champions League, så det bliver ikke større.

- Det ville jeg gerne være en del af. De går virkelig meget op i sport dernede som en vigtig del af deres liv, og jeg oplevede at blive genkendt på gaden med hilsener og ønsket om en god kamp.

Succesen fortsatte i de klubber, hun spillede for, men alligevel begyndte det at gå skævt i Cadi La Seu. Der skete noget med lysten til at spille, og det smittede af på præstationerne på banen.

- Jeg har altid haft meget store ambitioner for mig selv, og jeg havde fået skabt nogle forestillinger om, hvilken spiller jeg skulle være. Nu skulle jeg virkelig slå igennem, og der var ikke plads til at faile. Det var ikke en mulighed.

Genfandt glæden ved spillet med landsholdet

Maria Steen Jespersen begyndte for alvor at opleve den velkendte bagside af medaljen, hvor det er hårdt at skulle leve op til så store forventninger i alt, hvad man foretager sig.

Det er også hårdt at være i et miljø, hvor ens holdkammerater både er venner og konkurrenter.

- Det hele kulminerede til sidst i mit hoved. Jeg plejer at sige, at 80 procent af det at spille på højeste niveau er mentalt, og det er svært at være en god basketspiller, hvis man ikke er glad.

Samtidig blev der hjemme i Danmark arbejdet på at bygge et nyt kvindelandshold op, som for første gang siden starten af 00’erne skulle deltage ved officielle slutrunder.

Maria var en del af planerne, og der var planlagt kampe mod Italien, Rumænien og Tjekkiet.

Hun kom hjem som stjernen fra den spanske liga, og selv om hun var nervøs, levede hun op til forventningerne. Det blev et mentalt vendepunkt.

- Da de kampe skulle afvikles i november 2020, var jeg nået til et sted, hvor jeg overvejede at stoppe. Så skete det utrolige, der med ét gav mig troen og lysten tilbage: Jeg spillede to gode landskampe, og jeg var omgivet af folk, der holdt af mig.

- Så sagde jeg til mig selv: Du er fandme for god til at sidde på bænken i din klub, mens ringere spillere er på banen. Det fik mig til at realize, at jeg skulle trække stikke og plugge det ind et andet sted, siger Maria Steen Jespersen.

Også selv om det så ikke længere hed den bedste liga og en lige så god løn.

Her er vi tilbage ved den besked, hun gav til sin agent: ’Find en ny klub, hvor jeg kan få spilleglæden tilbage.’

Hun satte happiness over ambitioner, som hun siger.

Der var bud efter Maria fra flere klubber rundt i Europa, men hun valgte at skifte til Leganés i den næstbedste række i Spanien. På den måde kunne hun blive boende i landet, hvor hun har mødt sin kæreste.

Signaturen på kontrakten fra Madrid-klubben blev sat en torsdag, og fredag aften debuterede Maria Steen Jespersen i en sejr på 86-58, hvor hun blev noteret for 19 points og 12 rebounds i sine 26 minutter på banen.

Da sæsonen sluttede i starten af april, havde hun og Leganés sikret klubbens første oprykning, og dermed er danskeren tilbage i ligaen.

- Det er for vildt. Jeg føler, at jeg har trænerens og klubbens tillid, og det har givet mig den kæmpestore glæde tilbage ved spillet, som gjorde, at jeg i sin tid begyndte at gå til basket. Det viser mig, at indimellem skal man tage et skridt tilbage, for at tage et skridt op.

Kilde: Jens Døssing, konstitueret sportschef, Dansk Basketball-Forbund.