NBA fylder 75 år: Den globale gigant, der skaber ikoner og skubber til racedebatten i USA

Natten til onsdag går den 76. sæson i verdens bedste basketballliga, NBA, i gang.

Lebron James debuterede i NBA for Cleveland Cavaliers som 18-årig i 2003. I dag spiller superstjernen for Los Angeles Lakers. (Foto: Kiyoshi Mio/Usa Today Sports © Scanpix. Grafik: Maria Eriksen Volthers)

Hurra, NBA fylder 75 år. Tillykke til verdens bedste basketballliga.

I den alder plejer det som regel at knage lidt i kadaveret, og turen op fra sofaen synes længere, end da man satte sig til rette.

Det er dog ingenlunde tilfældet for ligaen, hvor navne som LeBron James, Kevin Durant og Stephen Curry underholder millioner af seere i spillet med bold og kurv, mener Morten Stig Jensen, der er NBA-ekspert for det amerikanske medie Forbes.

- Hvis vi ser på basketball, og ikke kun NBA, er det en af planetens allerstørste sportsgrene. Der er ingen tvivl om, at det er stærkt drevet frem af, hvad NBA har gjort over de sidste 75 år, siger han.

- De bedste spillere i historien er ikke udelukkende kendt som basketballspillere. De er sportsikoner. Selv folk, der ikke har en passion for sporten, kender deres navne.

Som en del af fejringen udpeger NBA de 75 største og mest betydningsfulde spillere nogensinde. En homage til historien, har ligakommissær Adam Silver fortalt.

Den første og den største. For 75 år siden blev den første NBA-kamp (dengang kaldet BAA) spillet i Toronto, Canada (tv.). Siden har ligaen fostret nogle af verdens største sportsnavne, heriblandt Michael Jordan (th.). (Foto: NBA Hoops Online og Vincent Laforet (AFP/Ritzau Scanpix))

Der er sket meget med basketball, og i særdeleshed NBA, siden den første professionelle kamp fandt sted 1. november 1946 mellem New York Knicks og Toronto Huskies.

Billetpriserne lå mellem 75 cent og 2,5 dollar. Huskies havde dog lavet en smart kampagne. Var man højere end hjemmeholdets største spiller, George Nostrand på 203 centimeter, gav det fri entré. Det vides ikke, hvor mange der havde højden til at indløse tilbuddet, men det lykkedes at samle 7.090 tilskuere til kampen.

I dag er den gennemsnitlige billetpris hos Minnesota Timberwolves, ligaens billigste, 91 dollar til den kommende sæson.

Lønningerne er også steget markant. Hvor de første spillere tjente i omegnen af 5.000 dollar om året, står Stephen Curry fra Golden State Warriors til at sætte godt 46 millioner dollar (næsten 300 millioner danske kroner) ind på bankkontoen i den kommende sæson.

En liga på forkant med udviklingen

Der er altså mange, rigtig mange, penge i nutidens NBA, men basketballligaen har også udviklet sig til en platform, der sætter retningen i forskellige sociale og kulturelle debatter, siger Anders Bo Rasmussen.

Han er lektor hos Center for Amerikanske Studier ved Syddansk Universitet.

- NBA har været med til at bane vejen for nogle af de racemæssige udviklinger, der er sket i USA, siger han.

- Ligaen spillede en vigtig rolle omkring sortes aktivisme i 1960’erne, hvor især Kareem Abdul-Jabbar satte ulighed og sociale problemer på den nationale dagsorden, og i dag er de spørgsmål blevet en del af hverdagen i NBA og i endnu højere grad i WNBA (kvindeligaen, red.), siger Anders Bo Rasmussen.

  • Indtil 1950 var NBA forbeholdt hvide spillere, men i 1950 blev Earl Lloyd, Chuck Cooper og Nat ‘Sweetwater’ Clifton pionerer for den afroamerikanske kultur, der har præget sporten lige siden. Cooper var den første afroamerikaner til at blive valgt i NBA-draften, mens Clifton (billedet) var den første til at underskrive en NBA-kontrakt. Og 31. oktober 1950 kom Earl Lloyd på banen for Washington Capitols som den første afroamerikaner i ligaens historie. (Foto: Matty Zimmerman)
  • En af ligaens store stjerner i 50'erne og 60'erne var Wilt Chamberlain. 2. marts 1962 satte han rekorden for flest scorede point af den samme spiller i en NBA-kamp, da Philadelphia Warriors vandt 169-147 over New York Knicks. Chamberlain scorede 100 point, som papiret indikerer, og rekorden står stadigvæk den dag i dag. (Foto: PAUL VATHIS)
1 / 2

Den første sorte NBA-spiller, Earl Lloyd, debuterede i 1950. Det var et årti, inden borgerrettighedsbevægelsen for alvor tog fart, og før de dengang de mere konservative NFL-hold blev tvunget til at integrere ikke-hvide spillere.

- Der er ingen tvivl om, at NBA ofte har været mere på forkant omkring spørgsmål, der har med race- og sociale forhold at gøre, end andre sportsligaer i USA, siger lektor Anders Bo Rasmussen.

Man sagde, at Kareem Abdul-Jabbars berømte ‘sky hook’ var umuligt at dække op. NBA-legendens statistikker fortæller, at der var noget om snakken. Gennem 20. sæsoner (1969-1989), hvoraf 14 var hos Los Angeles Lakers, klemte amerikaneren sig til evig tid ind i debatten om sportens bedste nogensinde. På 1560 kampe scorede Kareem Abdul-Jabbar 38.387 point, hvilket gør ham til den mest scorende spiller i NBA’s historie. Han vandt seks mesterskaber og blev i 2015 indlemmet i Hall of Fame. (Foto: Lennox Mclendon)

Kareem Abdul-Jabbar fremhæves ofte som en af de spillere, der gik forrest. Los Angeles Lakers-legenden er født Lew Alcindor, men i 1971 konverterede han til islam og skiftede navn til Kareem Abdul-Jabbar.

- Jeg plejede at være Lew Alcindor, den blege spejling af, hvad det hvide USA forventede af mig. Nu er jeg Kareem Abdul-Jabbar, manifestationen af min afrikanske historie, kultur og overbevisning, har basketballspilleren siden udtalt.

Det skabte en kæmpe reaktion dengang, siger NBA-ekspert, Morten Stig Jensen.

- Og der har været et helt tydeligt og naturligt bindeled mellem kulturel udvikling og NBA lige siden.

Aktivisme er okay - til en vis grænse

NBA har vokset sig til en global gigant, og det var særligt efter OL i 1992, hvor amerikanerns 'Dream Team' tog til Barcelona, nuppede guldet og missionerede i sportens tjeneste, at Europa og resten af verdens befolkning blev fanget, siger Anders Bo Rasmussen.

Specielt én mand spillede en væsentlig rolle i det regnestykke.

- Hvis vi taler om NBA-brandet, har Michael Jordan haft den største betydning, siger lektoren.

Se bare Netflix-dokumentaren 'The Last Dance', om legendens tid hos Chicago Bulls, der sidste år blev streamet 23,8 millioner gange uden for USA de første fire uger, den var tilgængelig.

'Air Jordan' er ikonisk - også i dag. Både for basketball og gummisko.

Men i forhold til atletakivisme har andre haft større stemmer og været villige til at deltage i højere grad, mener Anders Bo Rasmussen.

- Jordan var berømt for at sige, at han havde for travlt med basketball til at tage sig af politiske spørgsmål. Og så var der den kommercielle side af det - som han sagde: ’Republicans buy sneakers, too’.

Seks af de spillere, der har haft en særlig betydning for verdens bedste basketballliga, ifølge NBA-ekspert Morten Stig Jensen: Bill Russell, Kareem Abdul-Jabbar, Julius Erving, Magic Johnson, Michael Jordan og Lebron James. (© (c) Ritzau Scanpix/AFP)

I dag blander flere og flere spillere sig i den offentlige debat, og de har også fået en indflydelse, der rækker ud over sporten, mener Anders Bo Rasmussen.

Da en politimand skød Jacob Blake, en ung sort mand, i august 2020, strejkede NBA-holdet Milwaukee Bucks og satte fokus på politiets forhold til minoriteter.

LeBron James, sportens største stjerne, har i mange sammenhænge arbejdet for at få folk til stemmeurnerne og sikre bedre adgang til uddannelse.

- NBA har i høj grad åbnet muligheden for, at atleterne kan tage politiske dagsordener op. Også WNBA (kvindeligaen, red.) har været toneangivende og fremsynet, når det gælder atletaktivisme, siger Anders Bo Rasmussen.

Efter en politimand affyrede skud mod Jacob Blake sidste år, valgte NBA-holdene at knæle i protest mod politivold. (Foto: Mike Ehrmann (Usa Today Sports) og Ashley Landis © (c) Ritzau Scanpix)

Men, som tidligere nævnt, er der også mange penge i NBA. Og det ses, når sport bliver politisk.

- Det mest problematiske ved NBA er måden, hvorpå ligaen i høj grad forfølger pengeinteresser, siger Anders Bo Rasmussen, lektor ved SDU.

Det sås for to år siden, da direktøren hos Houston Rockets, Daryl Morey, tweetede 'kæmp for frihed. Støt Hongkong'. Så fik både ligaen, stjernespillere og direktøren selv travlt med at sige undskyld til Kina.

- De kommercielle interesser i NBA spiller af og til tæt sammen med nogle storpolitiske linjer. Når spillerne blander sig i udenrigspolitik, hvor det koster seere og sponsorkroner, er det tydeligt, at der er grænser for, hvor meget NBA bakker op om den form for politisk aktivisme, siger Anders Bo Rasmussen.

Den nye NBA sæson begynder klokken 01.30 natten til onsdag, hvor mestrene Milwaukee Bucks møder Brooklyn Nets. Bagefter spiller Los Angeles Lakers med Lebron James mod Golden State Warriors.

FacebookTwitter