Peter Hoffmann stopper i Horsens

Peter Hoffmann forlader jobbet som træner for Horsens IC's basketballmænd, der vandt DM-bronze i denne sæson. Hoffmann stopper et år før kontraktudløb for at få mere tid til familien.

Peter Hoffmann takker af som træner i Horsens IC, som han så sent som i sidste sæson var med til at føre til DM-guldet. (Foto: Claus Fisker © Scanpix)

Peter Hoffmann forlader jobbet som træner for Horsens IC's basketballmænd, der vandt DM-bronze i denne sæson. Hoffmann stopper et år før kontraktudløb for at få mere tid til familien.

- Det har faktisk været rigtig, rigtig slemt og meget svært. Specielt her i den sidste kamp, hvor jeg selv og ikke ret mange andre kendte til beslutningen, siger Peter Hoffmann til DR Sporten med henvisning til søndagens bronzekamp mod Team Sjælland.

- Men som det er nu, tager jeg et års pause, hvor jeg prøver at nyde livet med familie og børn,

Hoffmann trækker i håndbremsen

Den primære årsag til beslutningen er nemlig, at Hoffmann har været hårdt spændt for med både trænerjob og beskæftigelse på Sportsefterskolen i Tønder.

- Selv om de to job har været på forskellige tidspunkter, har det været hårdt. Når man når et punkt, hvor man synes, det går ud over familien, er det på tide at trække i håndbremsen, siger Peter Hoffmann til Horsens Folkeblad.

Amerikaneren, der har fået dansk pas, kom til Horsens i 1993 og har siden været med til at skaffe klubben DM-titlerne i både 1994, 1998 og 2006. Og han kan ikke forestille sig, at det er helt slut med basket på topplan.

- Det skal man ikke regne med. Jeg skal bare lige finde ud af, hvor meget tid jeg har og så bruge den tid fornuftigt, siger Peter Hoffmann.

 

http://mu.net.dr.dk/admin/programcard/get/?id=urn:dr:mu:programcard:53325360a11f9d125016fbdb

Facebook
Twitter