VIDEO Bakken Bears fortsætter historisk triumftog efter forlænget gyserkamp

Efter samlet sejr i opgørene mod franske Le Portel er Bakken Bears videre til semifinalen i Europe Cup som det første danske basketballhold nogensinde.

Det så længe ud til, at Bakken Bears ville ryge ud af Europe Cup, men med en magtdemonstration i overtiden sikrede de videre deltagelse og historisk triumf.

Nu er klubben klar til semifinalen i Europe Cup som det første danske hold nogensinde.

Det var i forvejen en historisk triumf for dansk klubbasketball, at Bakken Bears havde spillet sig til en kvartfinale i FIBA Europe Cup. Men selvom de havde et forspring på 14 point med til retuopgøret, kunne de ikke holde føringen mod de stærke franskmænd fra Le Portel.

Bjørnene viser tænder til slut

I stedet måtte de tage sig til takke med at smide præcist 14 point. Det sendte kampen i forlænget spilletid. Og her var Bakken stærkest.

De lagde sig i front fra star, og med to solide trepointsscoringer i træk slap de væk fra franskmændene, der pludselig virkede modløse.

Kampen sluttede 86-80 efter forlænget spilletid. Dermed vandt Bakken Bears kvartfinalerne med 156-148 samlet.