Bedste danske maraton-tid i 16 år

Sparta-løberen Henrik Them kvalificerede sig til VM på maraton-distancen, da han gennemførte Frankfurt Maraton i tiden 2.16,06. Det er den hurtigste danske tid i 16 år.

I dag kvalificerede Sparta-løberen Henrik Them sig til VM på maraton-distancen, da han gennemførte Frankfurt Maraton i tiden 2.16,06. Det er den hurtigste danske maraton-tid i 16 år.

Henrik Them har ellers haft det rigtig svært op til løbet, fordi han har været plaget af både sygdom og skader. Så det var en glad løber, der reflekterede over dagens præstation.

- De sidste 4 uger er næsten alt gået galt. Jeg har næsten konstant haft problemer med min akillessene og med sygdom. Og i dag var vejret pivkoldt med masser af vinde. Men nu har jeg alligevel klaret VM-kravet, så jeg er ekstremt glad.

- Jeg ser store muligheder på distancen i fremtiden, fortæller Henrik Them, der sidste år debuterede som marathon-løber ved Berlin Marathon.

Derefter blev han sat noget tilbage psykisk, da han ikke klarede kravet til OL i London.

Henrik Them er stadig et stykke fra den danske rekord på 2.09.43, der blev sat af legendariske Henrik Jørgensen i 1985, men dagens kraftpræstation beviser, at spartaneren har fundet sin form. 

Facebook
Twitter