DR Sporten besøgte Rune Kristensen fra Tinkoff-Saxo Bank holdet og fik en rundvisning i cykelmekanikerens verden. Vi spurgte bl.a.:
Hvad er den værste arbejdsdag for dig?
- Sådan en dag som den, hvor Contador styrtede. Alt var bare kaos. Der var små veje og alt for mange tilskuere og fotografer, så det var alt for svært for os at komme frem til ham. Vi er ellers forberedt på det meste, men sådan noget der kan du ikke forebede dig på.
Hvad er så en god dag for dig?
- Det er en dag, hvor jeg bare kan sidde stille og roligt i bilen under hele etapen, og der ikke sker nogle uheld, smiler Rune Kristensen, der dog især husker én dag som fantastisk:
- Da Andy Schleck vandt på Galibier i 2011. Alt lykkedes bare den dag.