BK Amager vandt DM-guld i basket

Kvinderne fra Amager blev overraskende danske mestre i basketball med samlet 3-1 i kampe mod Aabyhøj.

Det var en overraskelse allerede da BK Amager slog Sisu ud i DM-semifinalen, og onsdag gik de hele vejen, og vandt DM-guld i kvindernes basketliga.

Amagerkanerne havde vundet de første to kampe, men tabte den tredje. Derfor var der stor lettelse efter sejren på 68-64. En sejr, som de ellers måtte kæmpe meget mere for end stillingen havde antydet ved pausen.

Veteranen Tine Freil, som spiller sin sidste sæson, vandt sit første DM-guld for noget nær 20 år siden, og var en af Amagerhallens lykkeligste.

- Det er så stort for mig. Jeg spiller min sidste sæson nu, og det er længe siden, klubben har vundet noget, sagde hun til DR Sporten.

Facebook
Twitter