Bokselæge har ansvaret

Der begynder så småt at kunne tegnes et billede af, hvem der har ansvaret for at bokseren Johny Jensen to gange blev sendt i kamp på trods af en hjerneskade.

Johny Jensen (Foto: Bax Lindhardt © Scanpix)

Der begynder så småt at kunne tegnes et billede af, hvem der har ansvaret for at bokseren Johny Jensen to gange blev sendt i kamp på trods af en hjerneskade.

Ifølge Berlingske Tidende placerer privat-hospitalet Hamlet, som scannede bokseren, en stor del af ansvaret for sagen hos læge Niels Jørn Lindegaard-Kjeldsen.

Han er formand for det professionelle bokseforbunds læge-kommission, og Berlingske Tidende skriver, at han undlod at reagere på den hjerneundersøgelse, som han selv havde bestilt og dermed også havde pligt til at følge op på.

Hospitalet skriver i sin redegørelse:

- Forudsætning for at få udført MR-skanning (hjerneskanning, red.) er, at undersøgelsen rekvireres af en læge, og svaret på skanningen tilsendes rekvirerende læge. Det er således den rekvirerende læges opgave at informere patienten, lyder det i Hamlets redegørelse om sagen

Sagen er nu anmeldt til Patientforsikringen, og Niels Jørn Lindegaard-Kjeldsen ønsker derfor ikke at udtale sig.

Facebook
Twitter